Beskatning af schweizisk pensionsudbetaling og ekstraordinær ansættelse grundet grov uagtsomhed

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 4. Den fulde skattepligt indebærer beskatning af al indkomst i henhold til globalindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten fandt, at den schweiziske pensionsordning var en pensionskasseordning omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 1, nr. 3. Da ordningen var oprettet, mens klageren ikke var skattepligtig til Danmark, og der var grundlag for at antage fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne i Schweiz, fandt Pensionsbeskatningsloven § 53 B, stk. 3 anvendelse. Udbetalingerne var derfor skattepligtige efter Pensionsbeskatningsloven § 53 B, stk. 6.

Schweiz havde også beskatningsret til indkomsten i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 18, stk. 1, og det blev bekræftet, at sumudbetalinger er omfattet (Protokol af 21. august 2009 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel X, stk. 2). Danmark skulle give credit-lempelse for den betalte skat i Schweiz i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 23, stk. 1.

Vedrørende den ekstraordinære ansættelse fandt Landsskatteretten, at klagerens undladelse af at selvangive indkomsten fra den schweiziske pensionsordning bevirkede, at skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette blev tilregnet klageren som groft uagtsomt, selvom der ikke var forsæt til at skjule noget, jf. SKM2020.317.ØLR. Betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var således opfyldt.

Med hensyn til 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 fastslog Landsskatteretten, med henvisning til SKM2018.481.HR og SKM2024.140.ØLR, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at begrunde en beløbsmæssig forhøjelse. Retten fandt, at Skattestyrelsen først den 5. september 2022 modtog de nødvendige oplysninger fra klageren til at kvalificere pensionsordningen og varsle ændringen. Varslingen den 25. oktober 2022/1. november 2022 var derfor rettidig. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med 241.009 kr. og credit-lempelse på 14.876 kr. Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, da klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive pensionsudbetalingen, og Skattestyrelsens reaktionsfrist var overholdt.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs ret til ekstraordinær genoptagelse og fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om den udenlandske indkomst. Retten fandt dog, at beskatningen skulle ske efter Pensionsbeskatningsloven § 53B, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke havde været bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger. Retten forhøjede den skattepligtige indkomst til bruttobeløbet før schweizisk skat og godkendte creditfradrag for den betalte skat i Schweiz.