Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af indkomst for køreskoleejer grundet manglende dokumentation for bankindsætninger og valutakøb

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed som køreskole og havde i de pågældende år selvangivet en nettoomsætning på henholdsvis 561.993 kr. og 456.720 kr.

Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om klagerens køb af store valutabeløb (70.000 EUR i 2013 og 13.235 EUR i 2014) og konstaterede ved gennemgang af bankkontoudtog betydelige indsætninger, der ikke kunne afstemmes med klagerens regnskab. For 2013 udgjorde de samlede indsætninger 1.086.431 kr., og for 2014 udgjorde de 1.070.177 kr. Klageren forklarede, at valutakøbene og nogle af indsætningerne stammede fra opsparede midler og penge modtaget som gave i forbindelse med datterens bryllup i 2009, og at valutakøbene var til investeringer i Tyrkiet. Klageren fremlagde dog ikke dokumentation herfor.

Skattestyrelsen vurderede, at hverken valutakøbene eller de udokumenterede bankindsætninger kunne forklares med allerede beskattede midler eller skattefrie gaver. De anså derfor beløbene for yderligere omsætning i klagerens virksomhed. Skattestyrelsen forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 727.152 kr. for 2013 og 479.422 kr. for 2014, efter fradrag af moms.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at nettoresultatet skulle fastsættes lavere baseret på et nyt skatteregnskab, der angiveligt var udarbejdet på baggrund af afstemte kontoudtog og bilag. Repræsentanten fremhævede, at Skattestyrelsen ikke havde medtaget betalinger til andre kørelærere, som klageren havde anvendt som underleverandører for bus- og lastbilkøretimer. Det nye regnskab viste en nettoomsætning på 1.006.353 kr. for 2013 og 994.913 kr. for 2014. Klageren gjorde desuden gældende, at bryllupsgaven ikke skulle beskattes, eller subsidiært skulle belægges med gaveafgift. Repræsentanten anmodede også om fradrag for yderligere driftsomkostninger, hvilket dog ikke var behandlet af Skattestyrelsen i første instans.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014. Retten lagde vægt på, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4, og at skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indkomst- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at de betydelige indsætninger på klagerens bankkonti, som ikke kunne afstemmes med den indtægtsførte omsætning, rettelig skulle anses for omsætning i klagerens køreskolevirksomhed. Dette blev begrundet med, at mange indsætninger var angivet med navne på enkeltpersoner og referencer som ”kørekort”, ”køretimer” og ”køreprøve”, samt indsætninger fra kommuner. Klagerens forklaring om, at tre større indsætninger i 2014 stammede fra lånte bryllupspenge fra datteren, blev ikke anset for dokumenteret eller sandsynliggjort, da der manglede et underskrevet lånedokument og spor af pengestrømmen.

Vedrørende valutakøbene på 525.000 kr. i 2013 og 100.000 kr. i 2014, som klageren forklarede var finansieret af opsparede midler og bryllupsgaver til investering i Tyrkiet, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn. Retten bemærkede, at købene var sket kontant uden tilsvarende hævninger fra klagerens konti, og der manglede dokumentation for pengestrømmen og investeringsformålet. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at midlerne stammede fra allerede beskattede eller skattefrie kilder, jf. praksis i SKM2008.905.HR og SKM2013.274.BR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 727.152 kr. for indkomståret 2013 og 479.422 kr. for indkomståret 2014.

Driftsomkostninger

Landsskatteretten afviste at behandle klagerens anmodning om yderligere fradrag for driftsomkostninger. Dette skyldtes, at spørgsmålet om driftsomkostninger ikke var behandlet af Skattestyrelsen som første instans, og dermed lå uden for Landsskatterettens kompetenceområde, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1.

Ekstraordinær genoptagelse

Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2013 var opfyldt. Klageren blev anset for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive de indgåede beløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Fristen på seks måneder for varsling af ansættelsen blev anset for overholdt, da den blev regnet fra Skattestyrelsens kundskab om forholdet (modtagelse af kontoudtog den 4. september 2017) til varsling den 12. januar 2018, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.