Nægtelse af momsfradrag for underleverandørydelser grundet mangelfuld dokumentation og mistanke om kædesvig

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede selskabet fradrag for købsmoms.

Retsgrundlag og bevisbyrde

Retten henviste til Momsloven § 37, som fastsætter betingelserne for fradragsret, og til fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1. Landsskatteretten fastslog, at de fremlagte fakturaer fra de otte underleverandører ikke opfyldte de formelle krav, da de manglede specifikke oplysninger om arten og omfanget af de leverede ydelser, samt hvor og hvornår arbejdet var udført.

Grundet de mangelfulde fakturaer påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der reelt var sket momspligtige leverancer.

Vurdering af beviser

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne skærpede bevisbyrde. Retten lagde vægt på en række usædvanlige omstændigheder vedrørende underleverandørerne:

• Konkurs og ophør: Samtlige underleverandører var enten gået konkurs eller ophørt.
• Manglende kapacitet: Flere underleverandører havde ingen eller meget få ansatte, hvilket gjorde det usandsynligt, at de kunne levere det fakturerede antal arbejdstimer.
• Momsregistrering: To underleverandører var ikke momsregistrerede, men havde alligevel opkrævet moms.
• Forkerte kontooplysninger: Betalinger var i flere tilfælde sket til privatpersoners konti uden tilknytning til underleverandørvirksomhederne.
• Mistanke om svig: Skattestyrelsen havde i flere tilfælde konstateret, at underleverandørerne var involveret i kædesvig.

Selskabet havde ikke fremlagt supplerende dokumentation som timesedler, detaljerede arbejdsaftaler eller korrespondance, der kunne understøtte realiteten af leverancerne. Retten bemærkede, at betaling via bankoverførsel ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at en ydelse er leveret.

Afvisning af præjudiciel forelæggelse

Landsskatteretten afviste selskabets anmodning om at forelægge sagen for EU-Domstolen. Retten vurderede, at retsstillingen vedrørende bevisbyrde og fakturakrav i henhold til momssystemdirektivet var tilstrækkeligt klar (acte clair), og at en forelæggelse derfor ikke var nødvendig.

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms for 21 fakturaer fra seks forskellige underleverandører: [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed4] A/S, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed9] ApS. Disse underleverandører udlejede angiveligt mandskab inden for byggebranchen, primært til beton- og armeringsarbejde.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen begrundede nægtelsen af momsfradrag med, at fakturaerne ikke kunne anvendes som dokumentation for momsfradrag i henhold til Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, da det ikke var dokumenteret, at de anførte ydelser var leveret af disse virksomheder. Skattestyrelsen anså fakturaerne for fiktive og fremhævede en række usædvanlige omstændigheder ved underleverandørerne:

• Manglende dokumentation: Virksomheden fremlagde ikke samarbejdsaftaler, timesedler eller anden specifikation ud over fakturaerne.
• Fakturafejl: Flere fakturaer levede ikke op til kravene i Momsbekendtgørelse § 58, herunder manglende præcis angivelse af ydelsernes art og omfang, samt tidspunkt og sted for levering.
• Underleverandørernes forhold:
  • Flere underleverandører havde ikke angivet moms eller kun i begrænset omfang, og nogle var ikke registreret for A-skat eller havde angivet 0 kr. i A-skat, på trods af angivelig mandskabsudleje.
  • Flere selskaber havde ingen ansatte i samhandelsperioderne, hvilket gjorde det usandsynligt, at de kunne levere de fakturerede ydelser.
  • Branchekoderne for flere underleverandører stemte ikke overens med de fakturerede ydelser (f.eks. post- og kurertjenester for betonarbejde).
  • Betydelige beløb fra betalinger blev overført til udlandet via betalingsformidlere ([virksomhed5] A/S, [virksomhed10]), og bankkonti anført på fakturaerne tilhørte ofte ikke underleverandørerne selv.
  • Flere af underleverandørerne ([virksomhed4], [virksomhed6], [virksomhed7]) var under konkurs eller tvangsopløsning, og personer tilknyttet disse selskaber var idømt straf for hvidvaskning, idet selskaberne blev brugt til at udstede fiktive fakturaer og flytte penge til udlandet for at dække over sort løn.

Skattestyrelsen konkluderede, at underleverandørerne ikke havde de nødvendige ressourcer (tekniske, menneskelige eller økonomiske) til at levere de fakturerede ydelser, og at fakturaerne alene var udstedt med henblik på at give et uberettiget momsfradrag og dække over sort løn. Skattestyrelsen henviste til Momslovens § 56, stk. 1 og Momslovens § 57, stk. 1 vedrørende opgørelse og angivelse af moms, samt Opkrævningslovens § 5, stk. 1 for ændring af momsen.

Klagerens opfattelse

Virksomheden påstod, at momsfradraget skulle indrømmes som selvangivet, og at momstilsvaret skulle nedsættes til 0 kr. Virksomheden anførte, at den ikke kunne have kendskab til underleverandørernes interne forhold, såsom manglende moms- eller A-skat-indberetning, branchekoder eller transaktionsmønstre. Virksomheden bestred også Skattestyrelsens manglende specifikke begrundelse for, hvilke fakturakrav i Momsbekendtgørelse § 58 der ikke var opfyldt for de fleste underleverandører.