Nægtelse af momsfradrag for underleverandørydelser grundet mangelfuld dokumentation og mistanke om kædesvig

Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 851.493 kr. for fakturaer fra otte underleverandører. Selskabet fungerede som et administrativt mellemled, der hyrede underleverandører til at udføre transport- og lageropgaver for en kunde, som havde en kontrakt med en dansk region i forbindelse med COVID-19-indsatsen.

Skattestyrelsen nægtede fradraget med henvisning til, at fakturaerne var mangelfulde og ikke specificerede arten, omfanget, tid og sted for de leverede ydelser. Derudover var der en lang række mistænkelige forhold omkring underleverandørerne:

• De fleste var efterfølgende gået konkurs eller ophørt.
• Flere havde ingen eller kun få ansatte og manglede kapacitet til at udføre det fakturerede arbejde.
• Nogle var ikke momsregistrerede, men opkrævede alligevel moms.
• Betalinger var i visse tilfælde sket til private bankkonti uden tilknytning til virksomhederne.
• Skattestyrelsen havde mistanke om, at flere af underleverandørerne var involveret i kædesvig.

Selskabet argumenterede for, at ydelserne reelt var leveret, hvilket blev bekræftet af, at slutkunden (regionen) var tilfreds. Selskabet henviste til EU-retten og mente, at det ikke kunne pålægges at kontrollere sine underleverandørers forhold, og at bevisbyrden for svig lå hos Skattestyrelsen.

Nedenfor er en oversigt over de omhandlede underleverandører og de fakturerede beløb:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede selskabet fradrag for købsmoms.

Retsgrundlag og bevisbyrde

Retten henviste til Momsloven § 37, som fastsætter betingelserne for fradragsret, og til fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1. Landsskatteretten fastslog, at de fremlagte fakturaer fra de otte underleverandører ikke opfyldte de formelle krav, da de manglede specifikke oplysninger om arten og omfanget af de leverede ydelser, samt hvor og hvornår arbejdet var udført.

Grundet de mangelfulde fakturaer påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der reelt var sket momspligtige leverancer.

Vurdering af beviser

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne skærpede bevisbyrde. Retten lagde vægt på en række usædvanlige omstændigheder vedrørende underleverandørerne:

• Konkurs og ophør: Samtlige underleverandører var enten gået konkurs eller ophørt.
• Manglende kapacitet: Flere underleverandører havde ingen eller meget få ansatte, hvilket gjorde det usandsynligt, at de kunne levere det fakturerede antal arbejdstimer.
• Momsregistrering: To underleverandører var ikke momsregistrerede, men havde alligevel opkrævet moms.
• Forkerte kontooplysninger: Betalinger var i flere tilfælde sket til privatpersoners konti uden tilknytning til underleverandørvirksomhederne.
• Mistanke om svig: Skattestyrelsen havde i flere tilfælde konstateret, at underleverandørerne var involveret i kædesvig.

Selskabet havde ikke fremlagt supplerende dokumentation som timesedler, detaljerede arbejdsaftaler eller korrespondance, der kunne understøtte realiteten af leverancerne. Retten bemærkede, at betaling via bankoverførsel ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at en ydelse er leveret.

Afvisning af præjudiciel forelæggelse

Landsskatteretten afviste selskabets anmodning om at forelægge sagen for EU-Domstolen. Retten vurderede, at retsstillingen vedrørende bevisbyrde og fakturakrav i henhold til momssystemdirektivet var tilstrækkeligt klar (acte clair), og at en forelæggelse derfor ikke var nødvendig.