Nægtet momsfradrag for underleverandørudgifter grundet manglende dokumentation og uregelmæssigheder

Sagen omhandler Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører på i alt 903.076 kr. for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2020. Selskabet, der driver konsulentvirksomhed inden for gulvbranchen, havde anvendt ni forskellige underleverandører til gulvserviceydelser.

Faktiske oplysninger

Selskabet, stiftet i 2018, angav betydelige beløb i salgs- og købsmoms i de omhandlede perioder. Skattestyrelsen nægtede fradrag for 39 fakturaer fra ni underleverandører, der samlet udgjorde 3.612.310 kr. ekskl. moms (903.077,50 kr. i moms). De nægtede fakturaer var fra følgende underleverandører:

Fælles for underleverandørerne var, at de ofte havde uforenelige branchekoder, mange var gået konkurs, og flere havde ingen ansatte eller angav 0 kr. i moms/A-skat. For to af underleverandørerne, virksomhed8 og virksomhed10, var direktører dømt for hvidvask af penge gennem selskaberne, hvor det blev forklaret, at der ikke var leveret arbejdskraft, ydelser eller varer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmomsen, da selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at de påståede ydelser var reelt leveret af de fakturerede underleverandører. Skattestyrelsen anførte, at den fremsendte dokumentation ikke opfyldte kravene for fradrag, jf. Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, da fakturaerne manglede specifikationer som antal timer, antal personer, datoer og adresser for udført arbejde. Skattestyrelsen henviste til, at time-/arbejdssedler er en del af regnskabsgrundlaget og kontrolsporet, jf. Bogføringsloven § 4, stk. 2 og Bogføringsloven § 6, stk. 1.

Skattestyrelsen fremhævede, at de fleste underleverandører havde uforenelige branchekoder, ingen ansatte, eller manglende moms-/A-skat-angivelser. De generiske samarbejdsaftaler, udarbejdet af selskabet, blev anset for at være udarbejdet til dokumentation over for Skattestyrelsen snarere end til et reelt samarbejde. Skattestyrelsen henviste til retspraksis, herunder SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9BR, SKM2021.224 BR, og SKM2019.332ØLR, der stiller skærpede krav til dokumentation ved tvivl om fakturaers realitet. Desuden blev Axel Kittel-dommen (C-439/04) nævnt, idet Skattestyrelsen mente, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var led i momssvindel.

Selskabets opfattelse

Selskabet påstod, at købsmomsen skulle nedsættes til det angivne, subsidiært hjemvises. Selskabet argumenterede, at de havde udført fornøden due diligence ved indgåelse af aftalerne og under samarbejdet. De fremhævede, at to underleverandører, virksomhed5 IVS og virksomhed11, havde bekræftet samarbejdet via e-mail. Selskabet mente, at fakturaerne opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, da de specificerede arbejdssted og samlet pris, og at timeopgørelser ikke var nødvendige, da afregning skete pr. opgave/m2. Selskabet henviste til, at de havde fremlagt fakturaer som krævet i Momsbekendtgørelsen § 82 og at Momsbekendtgørelsen § 79 var opfyldt.

Selskabet anførte, at den nægtede moms kun udgjorde ca. 13% af den samlede omsætning, hvilket var en lavere andel end i sammenlignelige sager som SKM2019.332.ØLR. De mente, at fejlen lå hos underleverandørerne, og at selskabet ikke kunne kontrollere, om betalte beløb blev videreført til andre konti. Selskabet fastholdt, at arbejdet var udført, og at de havde fremlagt al tilgængelig dokumentation for at løfte den skærpede bevisbyrde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på 903.076 kr. for udgifter til underleverandører i perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2020. Retten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt, idet der ikke var dokumenteret reelle momspligtige leverancer.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Utilstrækkelig fakturadokumentation: Fakturaerne indeholdt ikke tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, herunder manglende oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet var udført, og hvem der havde udført det. De fremlagte underbilag var ligeledes utilstrækkelige.
• Uregelmæssigheder ved betalinger: Der var væsentlige uregelmæssigheder i forhold til betaling af fakturaerne, idet disse ofte var bogført og betalt på fakturadatoen eller inden for få dage.
• Generiske samarbejdsaftaler: De fremlagte samarbejdsaftaler var identiske i opbygning og indhold, manglede specifikke oplysninger om opgaver og priser, og kunne ikke løfte bevisbyrden for et reelt samarbejde.
• Underleverandørernes forhold: Samtlige underleverandører var ophørt eller under konkurs. Størstedelen var ikke registreret med ansatte eller momsregistreret, og i de tilfælde hvor de var, havde de ikke angivet moms. Der var desuden uoverensstemmelse mellem underleverandørernes branchekoder og de fakturerede ydelser.
• Særlige omstændigheder: Særligt for underleverandørerne virksomhed8 og virksomhed10 blev det bemærket, at direktører var dømt for hvidvask af penge gennem selskaberne. For virksomhed11 var der usædvanlige omstændigheder ved faktureringen, med seks fakturaer på i alt 924.000 kr. inkl. moms udstedt over mindre end to måneder, på trods af at virksomheden ikke havde ansatte.

Retten fandt, at de samlede omstændigheder var så usædvanlige, at de indsendte fakturaer ikke kunne anses for reelle. Det forhold, at fakturaerne var betalt via elektroniske overførsler, eller at to underleverandører efter opløsning bekræftede samarbejdet, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne faktisk var leveret af de pågældende underleverandører. Selskabets subsidiære påstand om hjemvisning blev ikke taget til følge, da afgørelsen ikke led af formelle fejl eller mangler.