Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra en forbruger over Energitilsynets afgørelse vedrørende en ekstrabetaling fra Tranbjerg Varmeværk. Ekstrabetalingen skyldtes angiveligt for ringe afkøling af fjernvarmevand i forbrugsåret 2002/03 for forbrugerens ejendom.
Energitilsynet fandt med henvisning til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, at det ikke var urimeligt, at Tranbjerg Varmeværk opkrævede betaling for ringe afkøling af fjernvarmevand. Forbrugeren havde klaget over, at fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet havde været for lav siden 1988, og at et i 1998 opsat omløb, der skulle forbedre afkølingen, var meget støjende. Varmeværket bekræftede installationen af omløbet, men oplyste, at det kun delvist blev brugt grundet støj. Energitilsynet vurderede, at tilstrækkelig fremløbstemperatur kunne opnås ved korrekt brug af omløbet, og at det var forbrugerens opgave at sikre, at de interne varmeanlæg fungerede.
Forbrugeren fastholdt, at den manglende afkøling var et udbredt problem i området, herunder i hendes andelsboligforening, på grund af en for lav indgangstemperatur på fjernvarmevandet. Hun havde fået en VVS-installatør til at bekræfte den lave indgangstemperatur. Støjproblemerne fra omløbet forhindrede fuld anvendelse, og hun mente ikke, det var rimeligt, at varmeværket påførte forbrugeren alvorlige støjgener for at løse deres eget leveringsproblem. Forbrugeren anførte desuden, at varmeværket ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret tilfredsstillende indgangstemperaturer, da aflæsninger kun var sket over en kort periode. Hun fremlagde data, der sandsynliggjorde, at ekstrabetalingen for hendes og andre ejendomme i andelsboligforeningen var markant højere end gennemsnittet for varmeværket som helhed. Endvidere påpegede hun, at varmeværkets henvendelser om problemet var rettet til andelsboligforeningens formand og ikke direkte til hende som forbruger.
Tranbjerg Varmeværk oplyste, at deres procedure for for lav afkøling indebar et brev første år og en ekstraberegning fra det efterfølgende år, hvis forholdet ikke blev bragt i orden. De mente at have forsøgt at undersøge afkølingsproblemerne i andelsboligforeningen, men manglende tilbagemeldinger havde forhindret dette. Varmeværket bekræftede installationen af omløbet i 1998, som kunne opfylde afkølingskravene, men som ifølge forbrugeren ikke blev brugt grundet støj. Målinger i foråret 2003 viste, at indgangstemperaturen var ca. 60°C med omløbet i brug og ca. 50°C uden. Varmeværket havde efterfølgende opsat et omløb med større materialetykkelse for at afhjælpe støjen.
Tranbjerg Fjernvarmeværk havde den 27. marts 2003 informeret forbrugeren om en afkøling på 21,5°C, hvilket var under vedtægternes krav om mindst 30°C. Varmeværket henviste til overenskomstens , der angiver, at fremløbstemperaturen kan variere mellem 60°C og 85°C ved maksimal drift, og at den kan være lavere om sommeren. De fastholdt, at deres levering opfyldte overenskomsten, og at problemet lå i forbrugerens for høje returtemperatur. Ifølge er forbrugeren forpligtet til at nedkøle vandet med mindst 30°C, og manglende overholdelse medfører merbetaling. Værkets tekniske bestemmelser angiver også krav til afkøling og værkets forpligtelser vedrørende fremløbstemperatur, men fraskriver ansvar for interne installationer.
Energiklagenævnet skulle vurdere, om Tranbjerg Varmeværks krav om ekstrabetaling for ringe afkøling i forbrugsåret 2002/03 var urimeligt i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
Nævnet vurderede, at en afklaring af sagen forudsatte en stillingtagen til to forhold:
Energiklagenævnet fandt, at en endelig afklaring af støjspørgsmålet forudsatte en egentlig bevisbedømmelse, som kun kunne ske ved domstolene. Nævnet fandt dog ikke på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at varmeværket opfyldte sin forpligtelse for så vidt angår fremløbstemperaturen. Dette blev begrundet med de nævnte temperaturer i varmeværkets brev af 16. juni 2003, det faktum at både klageren og varmeværket anerkendte afkølingsproblemer i andelsboligforeningen, samt klagerens fremlæggelse af data den 5. oktober 2003. Nævnet fandt ikke, at varmeværkets bestræbelser på at løse afkølingsproblemerne kunne føre til et andet resultat.
Energiklagenævnet fandt herefter Tranbjerg Varmeværks krav om ekstrabetaling for ringe afkøling i forbrugsåret 2002/03 urimeligt efter Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
Energitilsynets afgørelse af 18. august 2003 blev annulleret. Tranbjerg Varmeværk var således ikke berettiget til at opkræve ekstrabetaling for ringe afkøling af fjernvarmevand for forbrugsåret 2002/03 for den pågældende ejendom. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Ankenævnet på Energiområdet
Sagen omhandler en klage fra Ejendomsmæglerfirmaet [...] over Tranbjerg Varmeværks manglende tilbagebetaling af 74,25 kr., som firmaet mente var uretmæssigt opkrævet i henhold til værkets afkølingstarif. Klagen blev oprindeligt indbragt for Energitilsynet.
Energitilsynet fandt, at det ikke var urimeligt, at en forbruger, der ikke havde nedkølet det cirkulerende vand med mindst 30°C, skulle betale for et forbrug svarende til den angivne nedkøling. Denne vurdering var baseret på Tranbjerg Varmeværks vedtægter, som fastsætter en forpligtelse til at opnå en gennemsnitlig nedkøling på mindst 30°C over regnskabsperioden. Energitilsynet henviste til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som giver tilsynet beføjelse til at pålægge ændringer, hvis tariffer eller betingelser er urimelige. Tilsynet havde ingen anledning til at betvivle rigtigheden af de oplysninger, som Tranbjerg Varmeværk havde afgivet, idet disse var afgivet under henvisning til , der omhandler straf for urigtige eller vildledende oplysninger.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Energiankenævnet har afvist at behandle en klage om en mulig misvisende motivationstarif med henvisning til manglende juridisk kompetence.
Ejendomsmæglerfirmaet [...] indbragte Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet. Klageren anførte flere punkter:
Tranbjerg Varmeværk oplyste, at klageren tidligere havde modtaget advarsler om for lav afkøling i marts 2000 og marts 2001, hvor sidstnævnte resulterede i en beregning af ekstraforbrug. Efter en VVS-kontrol i maj 2001, der viste for høj returtemperatur, blev en ny måler installeret i oktober 2001. Varmeværkets medarbejder konstaterede efterfølgende en indgangstemperatur på 70°C og en udgangstemperatur på 60°C, hvilket indikerer en afkøling på kun 10°C. Varmeværket fastholdt kravet om ekstrabetaling.
Varmeværket fremlagde desuden en oversigt over klagerens varmeforbrug og afkøling fra 1997/98 til 2001/02, som konsekvent viste afkøling under de krævede 30°C.
| Varmeår | m³ | MWh | Afkøling | Ekstraforbrug |
|---|---|---|---|---|
| 1997/98 | 304 | 9,1 | 25,7º | 1,5 mwh |
| 1998/99 | 292 | 8,0 | 23,6º | 2,2 mwh |
| 1999/00 | 349 | 5,8 | 14,3º | 5,6 mwh |
| 2000/01 | 453 | 5,9 | 11,2º | 8,8 mwh |
| 2001/02 | 249 | 5,6 | 19,3º | 2,5 mwh |
Energiklagenævnet bemærkede, at Energitilsynet havde begået en klar sagsbehandlingsfejl ved ikke at give klageren mulighed for at kommentere Tranbjerg Fjernvarmeværk A.m.b.a.'s skrivelser af 30. april og 28. maj 2002, da disse oplysninger var til ugunst for klageren og havde betydning for afgørelsen. Dette var i strid med Forvaltningsloven kapitel 5. Nævnet valgte dog at behandle klagen alligevel, da klageren havde haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger under sagens behandling for Energiklagenævnet.
En forbruger indbragte en klage for Energiklagenævnet vedrørende Energitilsynets afgørelse af 15. marts 2005. Klagen omh...
Læs mereSagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende udformningen af Roskilde Kommune, Forsyningsafdelinge...
Læs mere