Rimeligheden af afkølingstarif ved forskellige fremløbstemperaturer i fjernvarmenet

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende Roskilde Kommunes afkølingstarif for fjernvarme. Klageren mente, at tariffen var urimelig, da forbrugerne modtog fjernvarmevand med varierende fremløbstemperaturer afhængigt af deres placering på ledningsnettet.

Klagerens centrale anke

Klageren anførte, at forskellen i fremløbstemperatur, som kunne være over 10°C, skabte ulige vilkår. Forbrugere tæt på varmekilden med høj fremløbstemperatur kunne let opnå den krævede afkøling på 30-35°C og modtage en bonus, selvom de sendte unødigt varmt vand retur. Omvendt måtte forbrugere længere ude på nettet med lavere fremløbstemperatur kæmpe for at opnå en tilstrækkelig afkøling og risikerede en strafafgift, selvom de udnyttede energien optimalt. Klageren mente, at dette udgjorde en forskelsbehandling på 25 % i betingelserne og foreslog en zoneopdeling af nettet med differentierede afkølingskrav.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet fandt ikke grundlag for at gribe ind. Tilsynet lagde vægt på følgende punkter:

• At der altid vil være temperaturforskelle i et fjernvarmenet.
• At afregning sker efter energimåling, hvor forbrugeren kun betaler for den energi, der trækkes ud af vandet, hvilket gør systemet robust over for temperaturforskelle.
• At afkølingstariffen var udformet med et neutralt interval (afkøling mellem 30°C og 35°C), der hverken udløste bonus eller straf, netop for at tage højde for variationer.
• At der var mulighed for at søge dispensation for ejendomme med en dokumenteret, afvigende lav fremløbstemperatur.

Roskilde Kommune havde oplyst, at temperaturtabet i hovedledningerne var begrænset, og at den gennemsnitlige fremløbstemperatur i klagerens område var ca. 76°C i oktober 2003, hvilket ikke blev anset for urimeligt.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 1. december 2003.

Nævnets vurdering af temperaturforskelle

Nævnet afviste klagerens påstand om en 25 % forskel i betingelserne. Det blev præciseret, at afregningen for fjernvarme er baseret på den leverede energimængde (et produkt af vandmængde og temperaturforskel), og ikke på selve temperaturniveauet. Selvom en højere fremløbstemperatur kan være mere bekvem for forbrugeren, ville det medføre betydelige meromkostninger og et øget varmetab for hele forsyningen at sikre en ensartet høj temperatur for alle. Disse omkostninger ville skulle pålægges samtlige forbrugere.

Afkølingstariffens saglighed

Energiklagenævnet fandt, at begrundelsen for at indføre en afkølingstarif var saglig, da den havde til formål at fremme en mere energibevidst adfærd og en bedre udnyttelse af fjernvarmen. Nævnet konkluderede, at tariffens udformning, herunder det neutrale afkølingsinterval og muligheden for dispensation, i tilstrækkelig grad tog højde for de uundgåelige forskelle i fremløbstemperaturer. Nævnet henviste desuden til en tidligere afgørelse (j.nr. 21-194), som fastslog, at forskelle i fremløbstemperatur ikke er til hinder for at indføre en afkølingstarif. Afgørelsen blev truffet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26.