Klage over Energitilsynets afgørelse om afkølingstarif i Roskilde Kommunes varmeforsyning

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende udformningen af Roskilde Kommune, Forsyningsafdelingens afkølingstarif. Klageren anførte, at tariffen var urimelig på grund af forskelle i fremløbstemperaturer i fjernvarmenettet, hvilket angiveligt førte til en skæv omkostningsfordeling blandt forbrugerne.

Energitilsynets oprindelige vurdering

Energitilsynet havde tidligere behandlet spørgsmålet og meddelte, at de administrerer prisbestemmelserne i Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som giver dem beføjelse til at pålægge ændringer af tariffer, hvis de er urimelige eller i strid med Varmeforsyningsloven §§ 20, 20a, eller 20b. Tilsynet anerkendte, at der altid vil være forskelle i fremløbstemperaturer i et fjernvarmesystem, og at millimeterretfærdighed ikke kan opnås. De havde tidligere accepteret gennemsnitlige fremløbstemperaturer ned til 60°C. Roskilde Kommune havde oplyst om tekniske og økonomiske begrænsninger for ensartede temperaturforhold. Målinger i klagerens område viste en gennemsnitlig fremløbstemperatur på 76°C i oktober 2003, svingende mellem 67,4°C og 86°C, hvilket ikke blev anset for urimeligt. Afkølingstariffen tillod mindrebetaling ved bedre afkøling (>35°C) og merbetaling ved mindre afkøling (<30°C), med en neutral zone mellem 30-35°C. Roskilde Kommune tilbød dispensation for ejendomme med afvigende lav fremløbstemperatur. Energitilsynet vurderede kun det principielle i at indføre tariffen, ikke selve beregningsgrundlaget, og fandt ikke anledning til yderligere handling.

Klagerens anke til Energiklagenævnet

Klageren appellerede Energitilsynets afgørelse og argumenterede for, at tilsynet ikke havde sikret en rimelig og retfærdig omkostningsfordeling. Klageren påpegede, at der var områder med mere end 10°C forskel i fremløbstemperatur, hvilket skabte en uretfærdig situation, hvor forbrugere med høj fremløbstemperatur fik bonus, mens de med lav temperatur blev straffet, selvom de udviste omhu med afkøling. Klageren foreslog en opdeling af nettet i 2-3 zoner for at opnå et mere retfærdigt tarifsystem.

Energitilsynets redegørelse og klagerens bemærkninger

Energitilsynet fastholdt, at klagerens punkter allerede var behandlet, og at adgangen til dispensation opfangede problematikken med forskelligt afkølingspotentiale. De henviste også til en tidligere afgørelse fra Energiklagenævnet (j.nr. 21-194), der havde stadfæstet indførelsen af afkølingstariffen i Roskilde Kommune. Klageren kritiserede Energitilsynets holdning og fastholdt, at dispensation var en "illusorisk retorik", da forbrugere ikke kunne dokumentere dårlige aftagerbetingelser. Klageren understregede, at hans klage anerkendte det principielt hensigtsmæssige i afregningssystemet, men krævede, at det opfyldte betingelsen om, at alle forbrugere skulle have leveret fjernvarme på samme betingelser, uden at kræve "millimeternøjagtighed".

Supplerende oplysninger og tidligere praksis

Det fremgik, at udsvinget i incitamentstariffen var begrænset til maksimalt 10% af varmeregningen. Målinger viste temperaturtab på op til 5°C i hovedledninger og yderligere 1-2°C i husstikledninger. Energiklagenævnet havde i en tidligere sag (97-2311-0032) fundet, at en incitamentstakst ikke var i overensstemmelse med godkendte principper, og henviste sagen til fornyet behandling. I en anden sag (21-194) stadfæstede nævnet Energitilsynets godkendelse af afkølingstariffen i Roskilde, idet forskelle i fremløbstemperaturer ikke hindrede indførelsen, da tariffen tog højde herfor, og dispensation var mulig.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 1. december 2003.

Nævnets begrundelse

Nævnet afviste klagerens påstand om en 25% forskel i betingelserne, idet temperaturniveauet ikke direkte påvirker fjernvarmeafregningen. Energien, en forbruger modtager, er et produkt af vandmængden og temperaturforskellen mellem indgangs- og udgangstemperaturerne ved måleren. Derfor har temperaturen i gade- og stikledninger ikke betydning for tariferingen, og energien er den samme, uanset indgangstemperaturen, hvis afkølingen er den samme.

Nævnet anerkendte, at det er mere bekvemt at modtage vand med højere temperatur, men påpegede, at det ville medføre betydelige meromkostninger for fjernvarmeværket og øget varmetab i ledningsnettet, hvis de fjernest liggende forbrugere skulle forsynes med samme høje indgangstemperatur. Dette ville påføre alle forbrugere meromkostninger.

Saglighed og hensyn i tarifudformningen

Nævnet fandt, at begrundelsen for at indføre afkølingstariffen var saglig, da den fremmer bedre afkøling og en mere energibevidst adfærd hos forbrugerne. Det blev også bemærket, at der ved udformningen af afkølingstariffen var taget hensyn til forskelle i fremløbstemperaturer, og at der var mulighed for dispensation for ejendomme med afvigende lav fremløbstemperatur.

Henvisning til tidligere afgørelse

Energiklagenævnet henholdt sig til sin tidligere afgørelse af 3. december 2003, som fastslog, at forskelle i fremløbstemperaturerne ikke var til hinder for, at Roskilde Kommune, Forsyningsafdelingen, indførte en afkølingstarif. Afgørelsen blev truffet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26.

Endelig afgørelse

Energitilsynets afgørelse af 1. december 2003 blev stadfæstet.