Klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende afkølingstarif i Roskilde Kommunes varmeforsyning

En forbruger indbragte en klage for Energiklagenævnet vedrørende Energitilsynets afgørelse af 15. marts 2005. Klagen omhandlede Roskilde Kommunes regler for dispensation i forbindelse med opkrævning af afkølingstarif for fjernvarme. Klageren mente, at fjernvarmeforbrugere i yderdistrikterne med lav fremløbstemperatur blev behandlet urimeligt i forhold til mere centralt placerede forbrugere med højere fremløbstemperatur.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet havde i sin afgørelse af 15. marts 2005 vurderet Roskilde Forsynings model for dispensation for afkølingstarif.

• Baggrund for afgørelsen: Roskilde Forsyning havde fastsat en årlig vægtet fremløbstemperatur på 66°C som grænsen for dispensation. Afkølingstariffen medførte merbetaling, hvis den årlige vægtede afkøling var lavere end 30°C, og mindrebetaling, hvis afkølingen var over 35°C. Energitilsynet henviste til en tidligere afgørelse fra Energiklagenævnet (23. september 2004), der fastslog, at temperaturniveauet ikke har indflydelse på fjernvarmeafregningen, da den modtagne energi er et produkt af vandmængde og temperaturforskel.

Energitilsynets vurdering af fremløbstemperatur og afkølingskrav

Energitilsynet fandt, at en gennemsnitlig fremløbstemperatur på 60°C over en periode tidligere var accepteret som rimelig. Den af Roskilde Forsyning anvendte grænse på 66°C for dispensationsadgang blev derfor ikke anset for urimelig lav, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Ligeledes blev et afkølingskrav på 30°C ikke anset for urimeligt.

Administration af dispensationsadgang

Energitilsynet bemærkede, at det er Roskilde Forsyning, der kan dispensere fra afkølingstariffen, og at forbrugeren ikke kan stille krav om dispensation. Den nye model for dispensationsadgang omfattede kun forbrugere med nye målere, der kan beregne den vægtede, årlige fremløbs- eller returløbstemperatur. For kunder uden nye målere kunne afregning af afkølingstariffen udskydes, indtil den nye målertype var installeret. Energitilsynet fandt Roskilde Forsynings beskrivelse af dispensationsadgangen saglig, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at det ikke var muligt at drive deres fjernvarmeinstallation, som de mente var konditionsmæssig, med en så lav returtemperatur som 36°C målt som årligt vægtet gennemsnit. Klagerens beregninger viste, at returtemperaturen burde være 47°C for at være rimelig, hvilket svarede til en dispensationsgrænse på 77°C for fremløbstemperaturen.

Urimelighed af returtemperaturkrav

Klageren argumenterede for, at kravet om 36°C returtemperatur var urimeligt, da det ifølge deres beregninger medførte en generel prisstigning på op til 5% for forbrugere med lav fremløbstemperatur. De henviste til Roskilde Forsynings egen målsætning i Miljøregnskab 2002 om en årlig gennemsnitlig returtemperatur på fjernvarmenettet på 54°C, faldende til 49°C, og en afkøling på ca. 35°C. Klageren mente, at 47°C returtemperatur passede bedre til forsyningens målsætninger.

Påstået prisstigning og manglende kontrolmulighed

Klageren fremhævede, at afkølingstariffen ifølge Roskilde Kommunes introduktionsbrochure ikke var ment som en generel prisstigning. Klageren var enig i, at afregning skulle udskydes, indtil målingerne var gennemført for et helt afregningsår, men forventede, at målingerne blev gjort tilgængelige for forbrugerne i en kontrollerbar form.

Roskilde Forsynings bemærkninger

Roskilde Forsyning afviste klagerens påstand om, at deres anlæg var konditionsmæssigt. De anførte, at hvis anlægget havde været det, ville en lavere returtemperatur have været mulig. Forsyningen oplyste, at klageren tidligere selv havde angivet, at dimensioneringsbetingelserne for varmeanlægget ikke var til en indre temperatur over 20°C, og at kapaciteten var utilstrækkelig til dækning af varmetab. Roskilde Forsyning afviste også relevansen af deres Miljøregnskab med gamle målsætninger for den aktuelle sag.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren fastholdt, at deres installation var konditionsmæssig og afviste at have oplyst, at den ikke var dimensioneret for mere end 20°C stuetemperatur. Klageren uddybede sine beregninger for den nødvendige returtemperatur, idet de inkluderede tillæg for højere stuetemperatur (23°C mod 20°C), anvendelse af mindre varmeveksler og højere indstilling af termostatstyring, samt et 5°C tillæg baseret på Roskilde Forsynings Tekniske Bestemmelser § 3.2, som foreskriver leverance, der muliggør 35°C afkøling. Dette førte til den beregnede returtemperatur på 47°C og dispensationsgrænse på 77°C.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 15. marts 2005.

Energiklagenævnets vurdering

Nævnet bemærkede indledningsvist, at der intet var til hinder for, at Roskilde Forsyning havde indført og opererede med en afkølingstarif, da den fungerede som et incitament til at fremme bedre afkøling og dermed en mere energibevidst adfærd hos forbrugerne.

Vurdering af rimelighedskrav

Sagen drejede sig om, hvorvidt det som vilkår for afkølingstariffen var rimeligt at stille krav om nedkøling med minimum 30°C ved en årlig vægtet fremløbstemperatur på 66°C som grænsen for dispensation. Nævnet henviste til Konkurrenceankenævnets praksis fra 1995, hvor en fremløbstemperatur ned til 60°C som gennemsnit for en periode blev fundet rimelig.

Nævnets konklusion

Energiklagenævnet fandt, at et korrekt indstillet forbrugeranlæg, der er bragt op til tidens krav med termostatstyrede ventiler og veldimensionerede radiatorer, skal kunne køle fjernvarmevandet 30°C ved en fremløbstemperatur på 66°C. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvorvidt klagerens varmeanlæg var konditionsmæssigt, da dette ville kræve en egentlig bevismæssig bedømmelse, som kun kan ske ved domstolene.

Afgørelse

På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet ikke grundlag for at ændre Energitilsynets afgørelse af 15. marts 2005. Afgørelsen blev truffet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26.