Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Svendborg Kommune udstedte den 9. juni 2021 et påbud om ophør af anvendelse af ejendommen [A1], 5700 Svendborg, til boligformål. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 146, som udlægger hele området til erhvervsformål. En del af hovedbygningens første sal har været udlejet til beboelse siden den 1. januar 2016.
Lokalplanens § 3.1 fastsætter, at området må anvendes til erhvervsformål som butikker, lettere industri, serviceerhverv, værkstedsvirksomhed, mindre lagervirksomhed samt formål, der naturligt hører til i området. Lokalplanens § 3.3 angiver, at byrådet kan tillade, at der på hver ejendom opføres eller indrettes én bolig for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden.
Ejeren af ejendommen har klaget over kommunens afgørelse. Klagen fokuserer på to hovedspørgsmål:
Planklagenævnet behandler sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at vurdere retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven. Kommunen fører tilsyn med overholdelse af lokalplaner i henhold til Planloven § 51, stk. 1.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Svendborg Kommunes påbud om ophør af boliganvendelse fastholdes.
Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 3.3 er en dispensationsbestemmelse, der giver kommunen mulighed for at tillade en bolig under visse betingelser. Dette betyder, at anvendelsen af ejendommen til beboelse ikke er umiddelbart tilladt, men kræver en tilladelse eller dispensation efter Planloven § 19. En sådan dispensationsprocedure skal også omfatte naboorientering i henhold til Planloven § 20. Det fremgik, at kommunen allerede den 31. august 2021 havde givet afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation, en afgørelse der ikke var påklaget.
Planklagenævnet behandlede klagerens argumenter om, at kommunen havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse:
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde udvist retsfortabende myndighedspassivitet. Selvom lokalplanens allonge fra 2004 nævnte boliger i erhvervsområdet, var der ingen oplysninger om, at kommunen på daværende tidspunkt var bekendt med den konkrete ejendoms boliganvendelse. Nævnet lagde til grund, at kommunen først blev bekendt med den ulovlige anvendelse den 14. februar 2019. Kommunen varslede påbud den 12. februar 2021 og udstedte påbuddet den 9. juni 2021. Nævnet vurderede, at tidsrummet på ca. 2 år fra kendskab til varsel og 4 måneder fra varsel til påbud var for kort til at statuere myndighedspassivitet, især da ejeren først blev gjort bekendt med undersøgelsen ved varslet.
Planklagenævnet fandt heller ikke, at der forelå indrettelseshensyn, der begrænsede kommunens mulighed for at kræve lovliggørelse. Nævnet lagde vægt på, at der var gået ca. 5 år fra lejernes indflytning, til kommunen indledte sagen. Dette tidsrum blev anset for at være for kort til at give klageren berettigede forventninger om, at forholdet ikke ville blive krævet lovliggjort, da nævnets praksis som udgangspunkt ikke anerkender indrettelseshensyn efter kun 5 år.
Nævnet afviste, at BBR-registreringen af flere separate boliger i ejendommen havde skabt en berettiget forventning om, at kommunen anså anvendelsen som lovlig eller var indstillet på at give dispensation. Nævnet fremhævede, at BBR-registreringer ikke har til formål at påse overholdelsen af lokalplaner, og at kommunen derfor ikke kan antages at have forholdt sig til lokalplanens overensstemmelse ved registreringen.
Planklagenævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give påbud om lovliggørelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Ankestyrelsen
Ældreministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på tilladelse til at indrette en bolig på en ejendom, der er omfattet af Lokalplan nr. 116.3 for et område til undervisnings- og erhvervsformål i Hjørring.
Ankestyrelsens tilsyn har sendt en generel udtalelse om kommunernes kriterier for boligsocial anvisning til alle landets kommuner og varsler stikprøvekontrol i 2026.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Københavns Kommunes afgørelse om, at etablering af selskabslokaler v...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Læsø Kommunes afgørelse vedrørende anvendelsen af en ejendom, der if...
Læs mereForslag til Lov om leje
