Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en eksisterende discgolfbane med 18 huller etableret i en ca. 11 ha stor kommunalt ejet fredskov nordvest for Videbæk. Banen omfatter 15 kurve og 25 tee-pads placeret inden for fredskovspligtige arealer. Miljøstyrelsen havde oprindeligt meddelt afslag på lovliggørende dispensation til dele af banen samt alle tee-pads belagt med fliser, idet styrelsen vurderede, at anlægget optog en for stor andel af skoven og virkede skovfremmed.
Discgolfbanen er etableret i et område, der først efterfølgende blev konstateret fredskovspligtigt med tilbagevirkende kraft. Projektet er placeret i en bynær skov, og klagerne (en virksomhed og Ringkøbing-Skjern Kommune) anførte, at aktiviteten understøtter det lokale friluftsliv uden at genere andre skovgæster. De omstridte tee-pads, udført i herregårdssten, blev begrundet med spillersikkerhed og forebyggelse af vridskader i det kuperede terræn.
| Lokation (Matr.nr.) | Elementer | Oprindelig afgørelse | Nævnets afgørelse |
|---|---|---|---|
| 1, 2 og 3 (Nord) | Kurve og tee-pads | Afslag | Dispensation |
| 4 og 5 (Syd) | Kurve | Dispensation |
| Dispensation |
| 4 og 5 (Syd) | Tee-pads (fliser) | Afslag | Dispensation |
Klagerne fremhævede, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Miljøstyrelsens afslag til en lovliggørende dispensation for hele anlægget, herunder tee-pads, under visse vilkår.
Nævnet lagde vægt på, at skoven er bynær, hvor der efter Skovloven § 2 skal lægges særlig vægt på friluftslivet. Det blev vurderet, at anlægget bidrager positivt til den rekreative brug af skoven i overensstemmelse med Skovloven § 1. Nævnet fandt det sandsynliggjort, at banen er placeret således, at den ikke væsentligt generer øvrige skovgæster, da den ligger uden for de primære stisystemer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en lovliggørende dispensation til discgolfbane samt tee-pads. Nævnet har lagt vægt på skovens bynære placering, og at der i bynær fredskov kan accepteres en større mængde aktiviteter.
For så vidt angår de flisebelagte tee-pads, anerkendte nævnet, at herregårdssten ikke er et naturmateriale. Dog vurderede nævnet, at der kunne meddeles dispensation efter Skovloven § 38 fra forbuddet i Skovloven § 11, stk. 1, på vilkår om, at de udformes så de let kan fjernes.
Afgørelsen blev truffet af formanden i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.



Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om dispensation til etablering af et midlertidigt grusfortov inden for et fredet område. Projektarealet er beliggende i det centrale Lyngby, umiddelbart syd for Cirkuspladsen, og er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2002 om fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø (Ermelundkilefredningen).
Fredningens formål er at bevare fæstningskanalen som fortidsminde, bevare den grønne landskabskile som levested og spredningskorridor for vildt plante- og dyreliv samt bevare og forbedre landskabskilens rekreative funktioner. Ifølge fredningsbestemmelserne skal arealerne bevares i deres nuværende tilstand, og terrænændringer er ikke tilladt, medmindre der meddeles dispensation.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Lyngby-Taarbæk Kommune ansøgte om etablering af et midlertidigt grusfortov langs nordsiden af A1. Baggrunden var en plan om at fredeliggøre A3, hvilket ville medføre en tredobling af trafikken på A1 (fra 2.800 til ca. 8.000 biler i døgnet) samt flere cyklister og fodgængere. Kommunen vurderede, at den øgede trafik krævede en bredere vejprofil for at sikre tilstrækkelig kapacitet og trafiksikkerhed. Det eksisterende fortov skulle inddrages til cykelsti, og et nyt midlertidigt grusfortov skulle flyttes ind på det grønne fredede areal nord for vejen, hvilket ville øge vejprofilen med maksimalt en meter. Projektet blev anset for en midlertidig løsning, med et ønske om etablering af et permanent fortov senere.
Fredningsnævnet for København meddelte den 4. februar 2019 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Afslaget var begrundet i, at kommunen ikke havde efterkommet et vilkår i en tidligere dispensation fra 2016 vedrørende en midlertidig grusparkeringsplads, som fortsat var i brug. Fredningsnævnet lagde afgørende vægt på retshåndhævelseshensyn og anførte, at den manglende efterlevelse af vilkår kompromitterede projektets midlertidige karakter. Fredningsnævnet behandlede ansøgningen om fortovet og parkeringspladsen samlet.
Lyngby-Taarbæk Kommune påklagede afgørelsen den 1. marts 2019. Kommunen anførte navnlig, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en konkret vurdering af fortovsansøgningen i forhold til fredningens formål og bestemmelser, og at kravet i Forvaltningslovens § 24 om begrundelse ikke var iagttaget. Kommunen fremhævede, at de to ansøgninger (parkeringsplads og fortov) var separate og uafhængige, og at retshåndhævelseshensyn vedrørende parkeringspladsen ikke burde indgå i vurderingen af fortovet. Desuden blev det understreget, at fortovet var nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Kommunen trak senere klagen vedrørende parkeringspladsen tilbage, da den ville blive fjernet, men fastholdt klagen vedrørende grusfortovet.

Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebel...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensat...
Læs mere