Lovliggørende dispensation til discgolfbane og tee-pads i bynær fredskov i Videbæk

Klagepunkter

Klagerne fremhævede, at:

• Området sjældent benyttes af andre end discgolfspillere pga. topografien.
• Der ikke er modtaget klager fra øvrige brugere.
• Flisebelægningen er nødvendig pga. glat underlag i våde perioder.
• Anlægget nemt kan fjernes og dermed bør betragtes som midlertidigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Miljøstyrelsens afslag til en lovliggørende dispensation for hele anlægget, herunder tee-pads, under visse vilkår.

Nævnets vurdering af rekreative hensyn

Nævnet lagde vægt på, at skoven er bynær, hvor der efter Skovloven § 2 skal lægges særlig vægt på friluftslivet. Det blev vurderet, at anlægget bidrager positivt til den rekreative brug af skoven i overensstemmelse med Skovloven § 1. Nævnet fandt det sandsynliggjort, at banen er placeret således, at den ikke væsentligt generer øvrige skovgæster, da den ligger uden for de primære stisystemer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en lovliggørende dispensation til discgolfbane samt tee-pads. Nævnet har lagt vægt på skovens bynære placering, og at der i bynær fredskov kan accepteres en større mængde aktiviteter.

Tee-pads og materialevalg

For så vidt angår de flisebelagte tee-pads, anerkendte nævnet, at herregårdssten ikke er et naturmateriale. Dog vurderede nævnet, at der kunne meddeles dispensation efter Skovloven § 38 fra forbuddet i Skovloven § 11, stk. 1, på vilkår om, at de udformes så de let kan fjernes.

Afgørelsens vilkår

• Dispensationen er tidsbegrænset til 10 år.
• Ved ophør skal anlægget fjernes, og arealet reetableres som skov eller natur jf. Skovloven § 8, Skovloven § 9 og Skovloven § 10.
• Der er foretaget vurdering i forhold til Habitatdirektivet, og det er fundet, at projektet ikke påvirker bilag IV-arter eller nærliggende Natura 2000-områder.

Afgørelsen blev truffet af formanden i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Lyngby-Taarbæk Kommune ansøgte om etablering af et midlertidigt grusfortov langs nordsiden af A1. Baggrunden var en plan om at fredeliggøre A3, hvilket ville medføre en tredobling af trafikken på A1 (fra 2.800 til ca. 8.000 biler i døgnet) samt flere cyklister og fodgængere. Kommunen vurderede, at den øgede trafik krævede en bredere vejprofil for at sikre tilstrækkelig kapacitet og trafiksikkerhed. Det eksisterende fortov skulle inddrages til cykelsti, og et nyt midlertidigt grusfortov skulle flyttes ind på det grønne fredede areal nord for vejen, hvilket ville øge vejprofilen med maksimalt en meter. Projektet blev anset for en midlertidig løsning, med et ønske om etablering af et permanent fortov senere.

Fredningsnævnets afslag

Fredningsnævnet for København meddelte den 4. februar 2019 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Afslaget var begrundet i, at kommunen ikke havde efterkommet et vilkår i en tidligere dispensation fra 2016 vedrørende en midlertidig grusparkeringsplads, som fortsat var i brug. Fredningsnævnet lagde afgørende vægt på retshåndhævelseshensyn og anførte, at den manglende efterlevelse af vilkår kompromitterede projektets midlertidige karakter. Fredningsnævnet behandlede ansøgningen om fortovet og parkeringspladsen samlet.

Kommunens klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Lyngby-Taarbæk Kommune påklagede afgørelsen den 1. marts 2019. Kommunen anførte navnlig, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en konkret vurdering af fortovsansøgningen i forhold til fredningens formål og bestemmelser, og at kravet i Forvaltningslovens § 24 om begrundelse ikke var iagttaget. Kommunen fremhævede, at de to ansøgninger (parkeringsplads og fortov) var separate og uafhængige, og at retshåndhævelseshensyn vedrørende parkeringspladsen ikke burde indgå i vurderingen af fortovet. Desuden blev det understreget, at fortovet var nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Kommunen trak senere klagen vedrørende parkeringspladsen tilbage, da den ville blive fjernet, men fastholdt klagen vedrørende grusfortovet.