Skovloven § 10

Ad nr. 1)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16, stk. 3. Bestemmelsen betyder fortsat, at arealer, der er nødvendige for skovdriften, som fx veje, læggepladser, læsseramper, brandbælter, skovplanteskoler og vildtagre, kan holdes uden træer. Som åbne arealer, der er nødvendige for driften, anses også arealer, som tilgodeser andre af lovens formål end de rent produktionsmæssige. Det kan fx være udsigtskiler eller bålpladser, som tilgodeser friluftslivet.

Ad nr. 2)

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16, stk. 4. Også efter forslaget kan et fredskovspligtigt areal, der er fredet, holdes uden træer, hvis det er bestemt i fredningen.

Ad nr. 3)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16, stk. 5. Bestemmelsens hovedformål var i 1935, hvor den kom ind i loven, at sikre, at ejerne ikke sattes i for store udgifter ved krav om tilplantning af fredskovspligtige arealer, som var blevet ryddet i ældre tid. Man antog dog i praksis, at bestemmelsen kun gjaldt for arealer, der ved lovens ikrafttræden var marker eller klitter. Rydning af skov for at etablere nye eller udvide eksisterende marker og klitter ville kræve dispensation. Denne praksis forudsættes opretholdt.

Ad nr. 4)

Bestemmelsen er ny og giver mulighed for at holde arealer uden træer for at fremme natur- og landskabsværdier, kulturmiljø og biologisk mangfoldighed. Ved åbne naturarealer forstås arealer i ekstensiv drift, f.eks. skovenge eller arealer med beskyttede naturtyper, jf. forslagets § 28. Åbne naturarealer kan også være arealer under naturlig tilgroning. Eller det kan være et areal, som 10 år efter hovedskovning ikke opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, nr. 3, om, at der inden for et rimeligt tidsrum kan dannes sluttet skov af højstammede træer. Arealer med landbrugsafgrøder, frugttræer, bærbuske, blomsterproduktion og lignende regnes ikke som åbne naturarealer.

De 10 pct., der efter loven kan etableres som åbne arealer, beregnes af hele det fredskovspligtige areal, inklusive de arealer, der i forvejen lovligt henligger som ubevoksede. Der findes dog fredskovspligtige arealer, hvor fx andelen af klitter eller arealer, der omfattes af naturbeskyttelseslovens § 3, allerede udgør en stor del af arealet. Det findes ikke rimeligt, at ejere, der ved lovens ikrafttræden allerede har åbne arealer på ejendommen, evt. helt hindres i at etablere nye åbne arealer. Det foreslås derfor, at det skal være muligt at etablere 10 pct. åbne naturarealer ud over de arealer, der lovligt henligger uden træbevoksning, når de nye regler træder i kraft.

Der kan dispenseres fra 10 pct. grænsen efter forslagets § 38. Dispensation kan komme på tale ved naturgenopretning på større arealer, fx genskabelse af lynghede eller overdrev. Eller det kan være som led i større naturforvaltningsprojekter, hvor fx større dele af en skov oversvømmes. I sådanne tilfælde bør det dog altid overvejes, om fredskovspligten i stedet bør ophæves efter forslagets § 6.

Ligger det fredskovspligtige areal i et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. kapitel 4, skal ændringer af den eksisterende drift anmeldes efter § 17, jf. bilag 1, selv om der efter bestemmelsen i § 10, nr. 4, ville være umiddelbar mulighed for at udlægge åbne arealer.

Endvidere kan planlovens regler om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) være til hinder for, at meget store arealer (større end 30 ha), der ligger i skovrejsningsområder, ryddes for skov, jf. bemærkningerne til § 6 om ophævelse af fredskovspligten.