Skovloven § 9

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 16, stk. 2, 4, 9 og 10, jf. nedenfor om de enkelte numre.

Efter forslaget kan den enkelte skovejer uden dispensation bruge op til 10 pct. af det enkelte fredskovspligtige areal til stævningsdrift og/eller skovgræsning. Stævningsdriften medfører helt sikkert, at der ikke kommer højstammet skov på arealet, og skovgræsning kan medføre skader på bevoksningen og dermed vanskelige vækstvilkår. Der er således tale om en væsentlig lempelse af kravet i § 8, nr. 1, om, at fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, der vokser op til højstammet skov.

Det primære formål med bestemmelsen er at give skovejerne mulighed for at variere driften uden at skulle have dispensation. Det forventes, men er ikke et krav ifølge loven, at drift med stævning eller skovgræsning vælges på steder, hvor en sådan drift har et naturmæssigt eller kulturhistorisk sigte.

Procentgrænserne gælder for »det enkelte fredskovspligtige areal«. Hvis en ejendom har flere fredskovspligtige arealer, gælder procentgrænserne for hvert af disse.

Ad nr. 1)

Bestemmelsen er ny. Den erstatter den gældende lovs § 16, stk. 9, hvorefter stævningsdrift kræver tilladelse. Den rummer endvidere, som noget nyt, en væsentlig undtagelse fra forbuddet mod dyrehold i § 8, nr. 4.

Efter forslaget er stævningsdrift og/eller skovgræsning herefter umiddelbart tilladt på samlet op til 10 pct. af det enkelte fredskovspligtige areal.

Ved stævningsdrift forstås, at skovarealet drives i kort omdrift med løvtræarter, der egner sig til at skyde fra stubben og/eller rødderne. Typisk er arter som hassel, rødel, ask og eg egnet til stævning, men også andre arter kan der være lokal tradition for at stævne.

Ved skovgræsning forstås græsning med husdyr på skovbevoksede arealer, hvor græsningen understøtter den biologiske mangfoldighed og hensynet til landskab og kulturhistorie. Også græsning af hensyn til skovens dyrkning og pleje af kulturer omfattes af denne bestemmelse. Græsning, som udelukkende har til formål at opdrætte dyr, herunder græsning med hjorte, er efter forslaget ikke skovgræsning, jf. bemærkningerne til § 8, nr. 4.

Efter forslaget skal der altså ikke længere dispensation til at etablere skovgræsning, hvis det sker indenfor 10 pct. af det enkelte fredskovspligtige areal. I de afgørelser om dispensation til husdyrhold, der træffes efter den gældende lov, har det været almindeligt at stille vilkår om, at eksisterende muligheder for offentlig færdsel og ophold ikke hindres. Der er derfor indføjet en regel om, at hegning af hele skoven eller omkring dele af den til skovgræsning ikke må indskrænke mulighederne for offentlig færdsel og ophold. Det forudsættes således, at adgangen ikke indskrænkes på steder, hvor naturbeskyttelseslovens regler om adgang ellers giver mulighed for færdsel og ophold.

De 10 pct., der kan udlægges til stævning eller skovgræsning, beregnes af hele det fredskovspligtige areal, inklusive eventuelle ubevoksede arealer (jf. § 10), småbiotoper (jf. § 28) og arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

På én ejendom kan der være flere fredskovspligtige arealer. De 10 pct. gælder i så fald for hvert af arealerne. Det er således ikke muligt, hvis en ejendom har fx tre fysisk adskilte fredskovspligtige arealer på tilsammen 20 ha, at samle de 10 pct. stævning eller skovgræsning, som er tilladt (tilsammen 2 ha), på kun et af de tre fredskovspligtige arealer.

Der kan dispenseres fra 10 pct. grænsen efter forslagets § 38. Dispensation vil som hidtil kunne gives, hvis driften understøtter bevaring af stævning eller skovgræsning på steder, hvor spor af disse driftsformer stadig kan findes i landskabet. Dette vil fx være tilfældet for en lang række ejendomme med gammel stævningsskov, som i nogle tilfælde kan gå helt tilbage til bondestenalderen, og hvor hele skove på typisk 1 - 5 ha er drevet med stævning. Her er det netop ønskeligt, at hele skoven drives med stævning og ikke begrænses til 10 pct. af arealet. Dispensation fra 10 pct. grænsen vil endvidere kunne tænkes til græsning af midlertidig karakter med drifts- eller plejeformål.

Efter forslagets § 29 stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til drift med stævning eller skovgræsning.

Ligger det fredskovspligtige areal i et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. kapitel 4, skal ændringer af den eksisterende drift anmeldes efter § 17, jf. bilag 1, uanset om de ligger inden for mulighederne for stævning og skovgræsning efter § 9.

Ad nr. 2)

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 16, stk. 2, om, at der kan tillades op til 10 pct. arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift. Indholdet i bestemmelsen er uændret. I de 10 pct., som frit kan dyrkes med juletræer og pyntegrønt, medregnes ikke dyrkning af pyntegrønt i lang omdrift, dvs. at træerne med tiden udvikler sig til en sluttet skov af højstammede træer, der bevares til hugstmodenhed.

De 10 pct., der kan udlægges til juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, beregnes af hele det fredskovspligtige areal, inklusive ubevoksede arealer (jf. § 10), småbiotoper (jf. § 28) og arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

På én ejendom kan der være flere fredskovspligtige arealer. De 10 pct. gælder i så fald for hvert af arealerne. Det er således ikke muligt, hvis en ejendom har fx tre fysisk adskilte fredskovspligtige arealer på tilsammen 20 ha, at samle de 10 pct. med juletræer, som er tilladt (tilsammen 2 ha), på kun et af de tre fredskovspligtige arealer.

Der kan dispenseres fra 10 pct. grænsen efter forslagets § 38. Dispensation kan fx komme på tale i tilfælde, hvor eksisterende skov bliver fredskovspligtig, og hvor mere end 10 pct. af arealet drives med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift ved fredskovspligtens indtræden. Det forudsættes i så fald, at dispensation gives med en kort tidsfrist, højst op til 10 år, for opfyldelse af 10 pct. kravet.

Ligger det fredskovspligtige areal i et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. kapitel 4, skal ændringer af den eksisterende drift anmeldes efter § 17, jf. bilag 1, selv om der efter bestemmelsen i § 9, nr. 1, umiddelbart ville være mulighed for at udlægge arealet til juletræer og pyntegrønt i kort omdrift.

Ad nr. 3)

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16, stk. 4. Også efter forslaget kan et fredskovspligtigt areal, der er fredet, drives på en måde, som ikke er i overensstemmelse med skovloven, hvis det er bestemt i fredningen.