Pressenævnet udtaler ikke kritik af TV 2 for sløring af plejehjemsansat i dokumentar med skjult kamera

Klageren argumenterede for, at TV 2 havde tilsidesat god presseskik ved ikke at foretage en effektiv sløring, da hun som ikke-ledende medarbejder burde være beskyttet mod genkendelse fra selv pårørende og bekendte. TV 2 anførte heroverfor, at der var foretaget både ansigts- og stemmesløring, og at klageren optrådte i uniform uden personlige kendetegn i en sag med væsentlig samfundsmæssig interesse.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for overtrædelse af god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at TV 2 havde foretaget en teknisk anonymisering ved at sløre både klagerens ansigt og hendes stemme gennem hele udsendelsen.

I sin begrundelse anførte nævnet, at når et medie kritiserer en offentlig myndighed, bør ikke-ledende medarbejdere ikke vises på en måde, så de kan identificeres af en bredere kreds. Nævnet vurderede dog, at den valgte sløringsgrad var tilstrækkelig, da klageren kun var identificerbar for personer, der i forvejen havde et særligt kendskab til hende eller plejecenteret.

”Ved, som anført ovenfor, at have sløret klagerens ansigt og stemme, fremstår hun ikke identificerbar for en bredere kreds, medmindre man på forhånd har kendskab til medarbejderne på det omtalte plejecenter.”

Nævnet anerkendte, at oplevelsen af at blive genkendt af nærtstående og modtage chikanerende beskeder kunne være krænkende for klageren, men fastholdt, at dette ikke i sig selv medførte, at TV 2 havde handlet i strid med de presseetiske regler. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34 og Medieansvarsloven § 43.

Parternes argumenter og påstande

Klageren anførte gennem sin repræsentant, at hun ikke havde givet samtykke til at medvirke i programmet, og at hun tværtimod havde frabad sig at blive filmet. Hun gjorde gældende, at hun efterfølgende var blevet genkendt af adskillige bekendte på grund af de manglende sløringer af hendes hår og hund. Klageren mente, at de personlige oplysninger om efterlysningen og bøden var krænkende og uden almen interesse.

TV 2 forsvarede indslaget med, at klageren ikke havde gjort indsigelse under selve optagelserne, og at man havde fulgt sædvanlig praksis for anonymisering af personer på offentligt tilgængelige steder. Tv-stationen mente ikke, at frisure eller kæledyr udgjorde særlige kendetegn, der krævede sløring, medmindre man specifikt blev gjort opmærksom på det.