Pressenævnet udtaler kritik af DR-dokumentar om Mariager-sagen for manglende kildekritik og forskelsbehandling

Pressenævnet fandt, at DR på flere punkter havde tilsidesat god presseskik i medfør af Medieansvarsloven § 34, selvom klagen på andre punkter blev afvist.

Kritik af kildekritik og manglende præcision

Nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have udvist tilstrækkelig kildekritik over for to centrale kilder:

• Kilde 1 (tidligere kollega): DR fremstillede det som om, at klager forlod sin arbejdsplads i en bank på grund af uoverensstemmelser. Da dette var udokumenteret og blev brugt til at miskreditere klagers troværdighed uden at inddrage hendes forklaring, var det i strid med god presseskik.
• Kilde 2 (tidligere relation): Nævnet kritiserede, at DR udelod klagers forklaring om, at relationen udelukkende var foregået online. Denne detalje blev anset for væsentlig, da det er mere naturligt at bruge dæknavne i en online-sammenhæng end i et fysisk forhold.

Forskelsbehandling ved gennemsyn af udsendelsen

Nævnet fandt det kritisabelt, at DR lod den sigtede part se den færdige udsendelse før offentliggørelse, mens klagers advokat fik afslag på at få oplyst det nærmere indhold. Selvom der ikke er en generel pligt til at give gennemsyn, udgjorde den konkrete forskelsbehandling mellem de to hovedpersoner en overtrædelse af god presseskik.

Øvrige vurderinger og sanktion

Nævnet afviste at kritisere DR for omtalen af private forhold og den generelle vinkling, da klagers rolle som hovedvidne i en sag af høj offentlig interesse gjorde hendes troværdighed til et emne af almen interesse. Anmodningen om genmæle blev afvist som forældet i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 3.

DR blev i medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik på DR1, DR2 og deres relevante digitale platforme.

DR forsvarede dækningen med, at sagen havde stor offentlig interesse, og at alle væsentlige anklager var blevet forelagt forstanderen, som dog afviste at kommentere på specifikke personsager.