Afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af beskyttet sø stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af en beskyttet sø på en ejendom i Rødby. Kommunen blev opmærksom på den muligt nedlagte sø under en luftfotogennemgang af beskyttet natur.

Lolland Kommune vurderede den 4. februar 2021, at det omhandlede areal opfyldte kriterierne for at være en § 3-beskyttet sø, da den blev nedlagt i 2013. Denne vurdering var baseret på historiske kort og luftfotos, der viste, at søen havde et areal på over 100 m² og var af permanent karakter. Kommunen varslede samtidig påbud om fysisk retablering af søen.

Klager ansøgte den 4. marts 2021 om dispensation til, at søen forblev nedlagt, og foreslog etablering af erstatningsnatur på en anden placering. Klager anførte, at søen var en mergelgrav under 100 m² med tør og tæt græsbevoksning, og at den ikke havde vegetation typisk for søer. Klager mente også, at kommunens tolkning af vandspejl på luftfotos blot var skygge, og at dræning af marken i 1957 havde påvirket området.

Lolland Kommune meddelte den 8. april 2021 afslag på den lovliggørende dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at søen var større end 100 m², havde eksisteret siden 1928, var af permanent karakter, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Klager påklagede afgørelsen den 6. maj 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte desuden, at kommunens afgørelse af 4. februar 2021 om registrering af søen indeholdt sammenfald af klagefrist, frist for dispensationsansøgning og frist for høringssvar, hvilket begrænsede klagers muligheder. Klager var heller ikke orienteret om kommunens restriktive praksis vedrørende dispensation til nedlæggelse af beskyttet natur og etablering af erstatningsnatur.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Lolland Kommunes afgørelse af 4. februar 2021 om søens beskyttelsesstatus ikke var påklaget rettidigt. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af klagefristen, herunder det forhold, at klagefristen udløb samme dag som fristen for bemærkninger og dispensationsansøgning. Nævnet lagde derfor til grund, at der var tale om en beskyttet sø.

Prøvelsens omfang

Nævnet kunne i den foreliggende klagesag alene behandle, hvorvidt der kunne meddeles lovliggørende dispensation til nedlæggelse af søen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Vurdering af dispensationsansøgningen

Efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 må der ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer over 100 m². Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. . Det følger af lovbemærkningerne, at der skal foreligge særlige omstændigheder, og at en væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Nævnets praksis er i overensstemmelse hermed restriktiv.