Stadfæstelse af afslag på dispensation til retablering af dræn i beskyttet naturområde

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af dræn på en ejendom, der er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen havde afslået ansøgningen om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, da retableringen af drænet ville ændre tilstanden af en sø og en fersk eng på ejendommen.

Klager anførte:

• Arealet er tørlagt en stor del af året.
• Arealet ligger tæt på Hedelands naturpark.
• Hensynet til beskyttelse er overdrevet.
• Afgørelsen forhindrer en rimelig udnyttelse af ejendommen.

Kommunen bemærkede, at området er værdifuldt, da der yngler spidssnudet frø og lille vandsalamander, og at området bruges som rasteområde for grågæs. Kommunen afviste, at nærheden til andre beskyttede områder skulle lempe vurderingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Høje-Taastrup Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at området er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 (sø) og Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 (fersk eng), baseret på luftfotos og plantefund.

Nævnet vurderede, at retableringen af drænet ville medføre en tilstandsændring, der kræver dispensation, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3.

Begrundelse for afgørelsen:

• Området har en god naturkvalitet og stor værdi, hvilket understøttes af tilstedeværelsen af bilag IV-arter (spidssnudet frø).
• Dræning vil ændre områdets karakter og er ikke forenelig med beskyttelsen.
• Dispensationen ville kunne skabe en uheldig præcedens.