Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation for tilstandsændring af beskyttet natur

Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 14. april 2021, der meddelte afslag på lovliggørende dispensation til tilstandsændringer af beskyttet fersk eng på to ejendomme: matr. nr. [PN1] [A1], Ellidshøj, og matr. nr. [PN2] Mjels By, Ferslev. Kommunen gav samtidig påbud om fysisk lovliggørelse af forholdene.

Sagens baggrund

De omhandlede arealer er en del af en landbrugsejendom på ca. 71 ha og er registreret som beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. På matr. nr. [PN1] var der foretaget beplantning med pil på ca. 4.400 m² og 384 m², mens der på matr. nr. [PN2] var sket en uddybning af en grøft.

Kommunens konstateringer og afgørelse

Aalborg Kommune konstaterede ved en besigtigelse den 19. november 2020, at pilene på matr. nr. [PN1] var plantet omkring 2012, og at grøften på matr. nr. [PN2] var uddybet til ca. 115 cm, hvor den tidligere var ca. 60 cm dyb. Kommunen vurderede, at disse ændringer udgjorde tilstandsændringer, der krævede dispensation. Kommunen afslog dispensationen og påbød retablering, herunder fjernelse af pil med stub og hævning af grøftens bund til maks. 0,6 m fra terræn.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 7. maj 2021. Klager anførte, at påvirkningen af omgivelserne var ubetydelig, at pilene havde stået i 10 år uden bemærkninger fra myndighederne, og at grøftens uddybning ikke havde indflydelse på det omkringliggende areal. Klager mente desuden, at retablering ville medføre større påvirkning af faunaen og stillede spørgsmålstegn ved kommunens brug af gamle luftfotos til sammenligning. Klager fremhævede også pilens CO2-opsamling og afviste en udtørrende effekt, da der var blankt vand mellem rækkerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til tilstandsændringerne af beskyttet fersk eng. Nævnet pålagde Aalborg Kommune at fastsætte en ny frist for påbuddets efterkommelse.

Nævnets prøvelse og arealernes beskyttelsesstatus

Nævnet kunne som udgangspunkt ikke prøve påbuddets indhold, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, men kunne vurdere, om arealerne var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og om indgrebene udgjorde en tilstandsændring. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de omhandlede arealer opfyldte kriterierne for at være beskyttede ferske enge. Dette blev baseret på en gennemgang af luftfotos fra 1945-2022, der viste vedvarende græs og heterogen struktur, samt registrerede plantearter, herunder stjernearter og fugtigbundsplanter. Nævnet lagde vægt på, at arealerne lå lavt og i forbindelse med beskyttede vandløb og moser.