Landsskatteretten: Manglende dokumentation for lån medfører skattepligtig forhøjelse af omsætning

Skattestyrelsen fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret låneforholdene tilstrækkeligt. De lagde vægt på manglen på formelle lånedokumenter, renteaftaler og tilbagebetalingsplaner. Erklæringerne fra långiverne blev anset for at være indhentet til brug for skattesagen og tillagdes derfor ikke selvstændig bevismæssig værdi. Skattestyrelsen anførte desuden, at klagerens bogføring var mangelfuld, og at tilbagebetalingerne ikke var konsistent bogført eller afstemt med de oprindelige indsætninger. For honoraret fra person9 fastholdt Skattestyrelsen, at retserhvervelsen skete i 2019, da beløbet var til disposition, og at honorarkravet var afregningsmodent.

Klageren nedlagde subsidiært påstand om fradrag for de beløb, han havde tilbagebetalt, hvis indsætningerne blev anset for skattepligtig omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens bogføring og regnskab ikke opfyldte regnskabskravene, herunder kravene i Skattekontrolloven § 74, stk. 2, da der manglede løbende bogføring og adskillelse mellem private og erhvervsmæssige transaktioner. Dette medførte, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig ansættelse.

For så vidt angår indsætningerne via MobilePay på klagerens erhvervskonto, anså Landsskatteretten disse for omsætning. Retten lagde vægt på, at beløbene var indsat på den erhvervsmæssigt benyttede konto, og at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne udgjorde private lån, der er undtaget beskatning efter Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende hovedpunkter:

• Manglende lånedokumentation: Låneforholdet var ikke dokumenteret ved formelle låneaftaler, gældsbreve eller lignende, der fastlagde parter, lånets størrelse, renter og tilbagebetalingsvilkår.
• Interesseforbundne parter: Der var tale om lån mellem interesseforbundne parter (venner), hvilket efter retspraksis medfører et skærpet dokumentationskrav.
• Erklæringers bevismæssige værdi: De fremlagte e-mail-erklæringer fra långiverne blev ikke tillagt selvstændig bevismæssig betydning, da de var udarbejdet efter skattemyndighedernes kontrol og til brug for skattesagen, jf. SKM2016.70.BR.
• SMS-korrespondance: Skærmbilleder af beskedsamtaler var ikke fyldestgørende dokumentation.
• Uoverensstemmelse i tilbagebetaling: Der var uoverensstemmelse mellem det oplyste lånebeløb fra en person og den dokumenterede tilbagebetaling.
• Retserhvervelse for honorar: For indsætningerne fra en specifik person (person9) fandt retten, at klageren havde erhvervet endelig ret til beløbet i indkomståret 2019, da beløbet var til disposition. Det forhold, at fakturering først skete i december 2020, udskød ikke retserhvervelsestidspunktet, da klageren successivt havde erhvervet ret til betalingerne for løbende rådgivning i 2019. Honorarkravene blev anset for afregningsmodne inden 2021, jf. Statsskatteloven § 4.
• Manglende dokumentation for tilbagebetalinger: Klageren havde ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de fremsendte bankudskrifter af tilbagebetalinger kunne anses som nedbringelse af de private lån, da disse ikke var bogført på tilbagebetalingstidspunkterne og ikke var dokumenteret at vedrøre de oprindelige indsætninger på erhvervskontoen.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler eller var undtaget beskatning. Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 21.200 kr. for 2018 og 122.150 kr. for 2019 som yderligere omsætning blev derfor stadfæstet.

Landsskatteretten afviste desuden klagerens subsidiære påstand om fradrag for udgifter i form af tilbagebetalinger af lån. Retten fandt ikke, at klageren havde dokumenteret, at disse tilbagebetalinger var afholdt i virksomhedens interesse, og de kunne derfor ikke godkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen opgjorde de skattepligtige indsætninger, efter frasortering af MobilePay-indsætninger under 25 kr., til følgende beløb (inkl. skøn og moms):

Omsætningen eksklusiv moms blev beregnet som 80% af de modtagne beløb, jf. Momsloven § 27, stk. 1.

Klageren anførte, at de indsatte beløb stammede fra lån optaget hos venner, bekendte og familie, både med og uden renter, for at opretholde forretningen, som led under manglende erfaring, fejlindkøb og tabsgivende import. Klageren mente, at Skattestyrelsens skøn var "helt ud i hampen" og at virksomheden endte med et stort gæld.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse, da klageren ikke havde fremlagt lånedokumenter eller anden objektiv dokumentation for de påståede lån. Det blev fremhævet, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning, med henvisning til SKM2018.46.VLR. Der var også en afledt momssag, hvor Skattestyrelsen havde ansat et yderligere momstilsvar.