Landsskatteretten - Skattepligt af lejeindtægt og overførsler fra selskaber

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse var foretaget rettidigt. For indkomståret 2015 var den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 overholdt. For indkomståret 2014 var der tale om ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, da klageren mindst groft uagtsomt havde bevirket en urigtig ansættelse ved undladelse af at selvangive lejeindtægter. Reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev også anset for overholdt, da Skattestyrelsen reagerede inden for 6 måneder efter modtagelse af oplysninger fra klagerens revisor.

Realitet

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at skattepligtige har bevisbyrden for, at indsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, jf. Skattekontrolloven § 1.

Udlejning af [adresse1]

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af den i lejekontrakten aftalte leje på 10.600 kr. pr. måned, da det ikke var dokumenteret, at lejeindtægten havde udgjort et andet beløb, eller at ejendommen ikke havde været udlejet frem til salget. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at de faktiske udgifter angiveligt oversteg indtægterne. Retten henviste til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1 for skattepligt og fradrag for driftsudgifter.

Landsskatteretten fandt dog, at Skattestyrelsen havde beregnet bundfradraget for 2014 forkert. Bundfradraget i henhold til Ligningsloven § 15p, stk. 2 og Ligningsloven § 15p, stk. 1 skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til den periode, hvor man har ejet boligen, ikke udlejningsperioden. Ejendomsværdien var 2.350.000 kr. og ejendommen var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4.

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 som følger:

For indkomståret 2015 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende lejeindtægten.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Landsskatteretten fandt, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at beløbene fra [virksomhed1] ApS stammede fra et låneforhold mellem klageren og selskabet. Dette blev understøttet af klagerens forklaring, den fremlagte mellemregningskonto og selskabets årsrapport for 2015. Klageren var derfor ikke skattepligtig af indsætningerne fra [virksomhed1] ApS.

Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at beløbet fra [virksomhed2] ApS stammede fra allerede beskattede midler eller et låneforhold. Manglende lånedokumenter og anden dokumentation for lånevilkår betød, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 55.959 kr. blev stadfæstet.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 41.097 kr. fra overførsler benævnt "løn" fra [virksomhed3] og [virksomhed4]. Disse virksomheder havde ikke foretaget lønindberetninger for klageren. Klageren hævdede, at disse overførsler var løn fra [virksomhed1], men SKAT fandt ingen dokumenteret sammenhæng mellem virksomhederne.

Derudover forhøjede SKAT indkomsten med 14.000 kr. fra seks overførsler fra private personer ([person4], [person5], [person6]). Klageren forklarede, at disse beløb var lån eller tilbagebetaling af lån mellem familievenner og fremlagde udaterede erklæringer til støtte herfor. SKAT fastholdt beskatningen, da der ikke var skriftlige låneaftaler eller dokumentation for tilbagebetaling.

Ligningsfrister

SKATs afgørelse om forhøjelse af indkomst var varslet den 18. maj 2017 for indkomståret 2014. Dette rejste spørgsmål om overholdelse af ligningsfristerne, herunder den forkortede frist for personer med enkle økonomiske forhold og betingelserne for ekstraordinær ansættelse ved forsætlig eller groft uagtsom adfærd.