Landsskatteretten - Skattepligt af lejeindtægt og overførsler fra selskaber

Sagen omhandler klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015, hvor Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst baseret på lejeindtægter fra en ejendom og overførsler fra to selskaber, [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Kontrollen af klagerens skatteforhold blev igangsat efter en hændelse i [lufthavnen] i januar 2014, hvor klageren blev stoppet med likvide midler.

Udlejning af ejendom

Klageren og dennes ægtefælle ejede ejendommen på [adresse1] med 50% hver indtil salget den 1. august 2015. Ifølge folkeregisteret flyttede klageren fra ejendommen den 25. oktober 2014. En håndskrevet lejekontrakt dateret 1. august 2014 angiver, at ejendommen blev udlejet til [person1] og [person2] for 10.600 kr. pr. måned. Klageren selvangav ikke lejeindtægt. Kontoudtog viste varierende overførsler fra lejerne i perioden august 2014 til april 2015, samlet 76.840 kr. i 2014 og 24.700 kr. i 2015. Klagerens revisor havde opgjort lejeindtægten til 15.868 kr. i 2014 og -2.377 kr. i 2015, baseret på et bundfradrag på 1,333% af ejendomsværdien på 2.350.000 kr.

Skattestyrelsen fastholdt, at den aftalte leje på 10.600 kr. pr. måned skulle lægges til grund for beskatningen, og beregnede klagerens andel til 19.974 kr. i 2014 og 27.963 kr. i 2015. Skattestyrelsen bemærkede, at den ordinære frist for 2014 var overskredet, men henviste til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 for ekstraordinær genoptagelse, da klageren mindst groft uagtsomt havde bevirket en urigtig ansættelse.

Overførsler fra selskaber

Klageren ejede 100% af [virksomhed1] ApS siden 2010. I 2015 blev der overført 55.200 kr. fra [virksomhed1] ApS og 55.959 kr. fra [virksomhed2] ApS til klagerens konto. Klagerens repræsentant forklarede, at overførslerne var tilbagebetaling af lån fra selskaberne til klageren, som en del af en løbende mellemregning. For [virksomhed1] ApS blev der fremlagt et kontoudtræk for mellemregningskontoen, der viste ind- og udbetalinger, samt at selskabet havde gæld til selskabsdeltagere ifølge årsrapporten for 2015. For [virksomhed2] ApS blev der ikke fremlagt tilsvarende dokumentation.

Skattestyrelsen fastholdt beskatning af begge beløb, idet de anså indsætningerne for skattepligtig indkomst, da det ikke var godtgjort, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler. Dog ændrede Skattestyrelsen senere opfattelse vedrørende [virksomhed1] ApS og anerkendte låneforholdet, men fastholdt beskatning af overførslen fra [virksomhed2] ApS grundet manglende dokumentation.

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelsen til 0 kr. for begge forhold og gjorde gældende, at 2014 var forældet, da der ikke var handlet groft uagtsomt.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse var foretaget rettidigt. For indkomståret 2015 var den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 overholdt. For indkomståret 2014 var der tale om ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, da klageren mindst groft uagtsomt havde bevirket en urigtig ansættelse ved undladelse af at selvangive lejeindtægter. Reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev også anset for overholdt, da Skattestyrelsen reagerede inden for 6 måneder efter modtagelse af oplysninger fra klagerens revisor.

Realitet

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at skattepligtige har bevisbyrden for, at indsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, jf. Skattekontrolloven § 1.

Udlejning af [adresse1]

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af den i lejekontrakten aftalte leje på 10.600 kr. pr. måned, da det ikke var dokumenteret, at lejeindtægten havde udgjort et andet beløb, eller at ejendommen ikke havde været udlejet frem til salget. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at de faktiske udgifter angiveligt oversteg indtægterne. Retten henviste til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1 for skattepligt og fradrag for driftsudgifter.

Landsskatteretten fandt dog, at Skattestyrelsen havde beregnet bundfradraget for 2014 forkert. Bundfradraget i henhold til Ligningsloven § 15p, stk. 2 og Ligningsloven § 15p, stk. 1 skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til den periode, hvor man har ejet boligen, ikke udlejningsperioden. Ejendomsværdien var 2.350.000 kr. og ejendommen var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4.

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 som følger:

For indkomståret 2015 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende lejeindtægten.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Landsskatteretten fandt, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at beløbene fra [virksomhed1] ApS stammede fra et låneforhold mellem klageren og selskabet. Dette blev understøttet af klagerens forklaring, den fremlagte mellemregningskonto og selskabets årsrapport for 2015. Klageren var derfor ikke skattepligtig af indsætningerne fra [virksomhed1] ApS.

Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at beløbet fra [virksomhed2] ApS stammede fra allerede beskattede midler eller et låneforhold. Manglende lånedokumenter og anden dokumentation for lånevilkår betød, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 55.959 kr. blev stadfæstet.