Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012, baseret på en række indsætninger på hans private bankkonti. SKAT kategoriserede indsætningerne som yderligere løn, kontante indbetalinger, maskeret udlodning og lån. Klageren bestred dele af forhøjelserne og argumenterede for, at beløbene enten var korrekt selvangivet løn, omsætning fra selskaber, der blot passerede via hans private konti som transit, eller reelle lån.
SKATs afgørelse og klagerens opfattelse samt Landsskatterettens endelige afgørelse kan opsummeres som følger:
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indsætninger benævnt "løn" anset for personlig indkomst | 514.504 kr. | 455.504 kr. | 455.504 kr. |
| Kontante indbetalinger anset for personlig indkomst | 1.721.600 kr. | 226.878 kr. | 1.693.060 kr. |
| Indsætninger anset for maskeret udlodning |
| 504.500 kr. |
| 0 kr. |
| 504.500 kr. |
| Indsætninger anset for personlig indkomst | 350.000 kr. | 0 kr. | 350.000 kr. |
| Indsætning anset for personlig indkomst | 400.000 kr. | 0 kr. | 400.000 kr. |
De faktiske oplysninger viste, at klageren var involveret i en koncernstruktur med flere anpartsselskaber, hvoraf nogle indgik i sambeskatning. Der var mange transaktioner mellem klagerens personlige bankkonti og selskaberne. SKAT anmodede om omfattende dokumentation, herunder lånedokumenter og regnskaber, men modtog kun delvist fyldestgørende materiale. Det blev oplyst, at regnskabsbilag ikke var tilgængelige på grund af vandskade, og at mellemregningskonti ikke kunne opdeles på de enkelte juridiske personer.
Klageren forklarede, at hans private bankkonti fungerede som mellemkonti for selskabernes indtægter, da banken ikke ville indgå en døgnboksaftale med selskaberne. Han hævdede, at pengene straks efter indsætning blev videreoverført til selskaberne. Desuden forklarede han, at nogle kontantindsætninger var foretaget med det formål at veksle til byttepenge for selskaberne. Klageren anerkendte dog, at en del af de kontante indsætninger og en del af lønforhøjelsen var skattepligtig indkomst.
SKAT fastholdt, at der ikke var sammenhæng mellem klagerens forklaringer og de faktiske forhold i selskaberne, herunder urealistisk høje kassebeholdninger og manglende dokumentation for pengestrømme. SKAT påpegede også, at der ikke var forretningsmæssig begrundelse for at indbetale selskabernes penge på en privat bankkonto og at der var en sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomi. For de påståede lån fra private personer fandt SKAT, at der manglede tilstrækkelig dokumentation for låneforholdenes eksistens og tilbagebetaling.
Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det påhviler skatteyderen at selvangive indkomst og dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6 B. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 med 514.504 kr. blev nedsat med 59.000 kr. til 455.504 kr., da SKAT og klageren var enige om, at 59.000 kr. fejlagtigt var medtaget to gange i den oprindelige opgørelse.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de omhandlede beløb var omsætning fra klagerens selskaber, som ikke skulle tilregnes hans personlige indkomst. Retten lagde vægt på følgende:
Økonomiministeriet præsenterer nu den årlige analyse af indkomstudvikling og -forskelle i Danmark, som har fokus på perioden henover coronapandemien og frem til 2022. Offentliggørelsen af analysen sker i forlængelse af, at Økonomiministeriet har færdiggjort lovmodellens datagrundlag for 2022.



Sagen omhandler skattepligt af uforklarlige indsætninger på klagerens private bankkonto for indkomstårene 2012 og 2013. SKAT modtog oplysninger fra politiet om betydelige indsætninger og anmodede om dokumentation for pengestrømmene.
SKAT identificerede oprindeligt indsætninger på henholdsvis 274.245 kr. for 2012 og 269.380 kr. for 2013, som krævede yderligere forklaring. Efter at have modtaget visse oplysninger fra klageren, herunder om tilbagebetaling af kaution fra Polen, løn til en medarbejder via klagerens konto, og tilbagebetaling af udlæg for polske landsmænd, reducerede SKAT de skattepligtige beløb. De resterende uforklarlige indsætninger udgjorde 224.605 kr. for 2012 og 245.370 kr. for 2013.
SKAT begrundede forhøjelsen med, at klageren ikke havde godtgjort, at de foretagne indbetalinger ikke udgjorde skattepligtige indtægter, og anså dem derfor for skattepligtige efter .
Oversigt over de aktuelle skattesatser og beløbsgrænser for beskatning af pensionsafkast for årene 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Klageren gjorde gældende, at indsætningerne udelukkende udgjorde refusion af beløb, der var udlagt eller udlånt til venner og bekendte i private situationer. Klageren fastholdt, at overførslerne ikke havde karakter af indtægter for ydelser eller gaver, men var almindelige private dispositioner, hvor udlæg blev tilbagebetalt. Klageren påstod derfor, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. for begge indkomstår.

Sagen omhandler en klager, der drev en personligt ejet virksomhed med salg af gaveartikler og brugskunst i indkomstårene...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde forhøjet en selvstændig erhvervsdrivendes indkomst for 2017 o...
Læs mere