Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler SKATs nægtelse af fradrag for købsmoms på 657.442 kr. for selskabets udgifter til underleverandører i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Selskabet, [virksomhed1] ApS, driver rengøringsvirksomhed og havde angivet fradrag for ydelser fra syv forskellige underleverandører.
SKAT begrundede sin afgørelse med en række uregelmæssigheder, der rejste tvivl om fakturaernes realitet og om, hvorvidt ydelserne overhovedet var leveret. Disse uregelmæssigheder omfattede:
SKAT henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 58 som grundlag for nægtelsen af fradrag. Subsidiært argumenterede SKAT for, at selskabet vidste eller burde vide, at de deltog i transaktioner, der var led i momssvig, jf. EU-dommen C-2006/04 Axel Kittel.
Selskabets repræsentant fastholdt, at der var tilstrækkelig dokumentation for de udførte ydelser i form af fakturaer og betalinger. Repræsentanten anførte, at mindre bogføringsfejl ikke berettiger en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, og at en underleverandørs manglende momsregistrering eller tilsidesættelse af pligter ikke kan fratage køberen fradragsretten, jf. .
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet den fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, og at de mange uregelmæssigheder skabte tilstrækkelig tvivl om fakturaernes realitet.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på 657.442 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Afgørelsen bygger på en samlet vurdering af de fremlagte fakturaer og den manglende dokumentation for, at ydelserne reelt er leveret.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:
Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 82 samt Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 vedrørende dokumentationskrav for fradragsret. Der blev også henvist til praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR, som understøtter et skærpet beviskrav ved tvivl om fakturaernes realitet. Endvidere blev EU-dommen C-268/83 Rompelmann og EU-dommen C-2006/04 Axel Kittel nævnt i relation til bevisbyrden og viden om svig.
Samlet set fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms på 804.226 kr. for udgifter til underleverandører i perioden 2. september 2013 til 31. marts 2015. SKAT havde nægtet fradraget, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.
SKATs afgørelse var baseret på en række observationer, der rejste tvivl om realiteten af de leverede ydelser og mistanke om momssvig. SKAT anførte, at selskabet ikke kunne identificere den primære kontaktperson, [person2], som angiveligt formidlede arbejdskraften fra de 12 underleverandører. Ingen af underleverandørerne havde ansatte, indehavere eller direktører med navnet [person2]. Selskabet vidste heller ikke, hvilken virksomhed de reelt handlede med, da fakturaer kom fra forskellige selskaber, selvom den samme personkreds ofte udførte arbejdet. SKAT fremhævede også, at underleverandørerne ofte var nyetablerede, deres indehavere var indrejst fra Rumænien kort før etablering og udrejste kort efter, og flere var ubekendte på deres registrerede adresser. Derudover var der uregelmæssigheder i fakturaerne, herunder enslydende indhold fra forskellige underleverandører, varierende fakturalayouts fra samme underleverandør, og samhandel med én underleverandør, der påbegyndtes før dennes etablering. SKAT mente, at der ikke var leveret reelle ydelser, men snarere at der var tale om uregistreret arbejdskraft aflønnet af selskabet, hvor bankoverførsler blev brugt til at sløre betalingssporet, og beløb potentielt blev returneret som kontanter til selskabet. SKAT henviste til og for principper om fradragsret og kendskab til svig. Subsidiært mente SKAT, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i (nu ) vedrørende angivelse af ydelsens art og leveringsdato.
En ny kontrol fra Skattestyrelsen afslører, at halvdelen af de kontrollerede udenlandske turistbusser i København ikke overholder momsreglerne, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår i branchen.
En ny undersøgelse viser, at tre ud af fire virksomheder mangler kendskab til faresignalerne for kædesvig. Skattestyrelsen lancerer nu en kampagne for at hjælpe virksomheder med at undgå involvering i skatte- og momssvindel.
Selskabets repræsentant fastholdt, at der var leveret reelle ydelser, og at selskabet havde ret til momsfradrag i henhold til Momslovens § 37. Selskabet forklarede, at kontakten med underleverandørerne primært foregik via [person2], som opsøgte selskabet og tilbød arbejdskraft. Selskabet var en nystartet virksomhed med fokus på at skabe et godt navn, og direktøren og formanden var travlt optaget af andre forhold end at fokusere på, hvilken virksomhed fakturaerne blev udstedt fra. Det væsentligste var, at de anførte timer og priser stemte overens med det udførte arbejde, hvilket blev kontrolleret via timesedler. Selskabet tjente penge på at udleje arbejdskraften til en højere timepris. Selskabet fremhævede, at alle fakturaer var betalt elektronisk, og at selskabet ikke havde kendskab til underleverandørernes interne forhold eller eventuel svig. Det blev anført, at SKATs påstand om tilbagebetaling af kontanter var udokumenteret. Selskabet henviste til EU-dom C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski for at argumentere for, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag, blot fordi en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms, eller fordi underleverandøren ikke har ansatte. Selskabet mente, at de fremlagte fakturaer, timesedler og kontoudtog udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne var leveret, og at de væsentligste fakturakrav var opfyldt.

Sagen omhandler et selskabs klage over Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret med 1.822.455 kr. for perioden 5. se...
Læs mere
Sagen omhandler et selskab i rengøringsbranchen, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 144.703 kr. for perioden 1. jan...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove