Nægtet fradrag for købsmoms grundet manglende dokumentation og tvivl om fakturaers realitet

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet den fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, og at de mange uregelmæssigheder skabte tilstrækkelig tvivl om fakturaernes realitet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på 657.442 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Afgørelsen bygger på en samlet vurdering af de fremlagte fakturaer og den manglende dokumentation for, at ydelserne reelt er leveret.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Manglende dokumentation for levering: Fakturaerne indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger om leveringsdato, og nogle manglede detaljer om art og mængde af ydelserne. Selskabet havde desuden ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation, der kunne dokumentere de konkrete ydelser.
• Uoverensstemmelser i fakturaer: Der var talrige uoverensstemmelser, herunder ukorrekte adresser, virksomhedsnavne, kontonumre og telefonnumre for underleverandørerne.
• Ensartethed på tværs af underleverandører: Flere underleverandører ([virksomhed3] IVS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] IVS og [virksomhed2]) anvendte samme fakturalayout og fakturatekst, samt identiske stavefejl. Dette ansås for uforeneligt med, at der skulle være tale om uafhængige selskaber.
• Underleverandørernes forhold: Flere underleverandører havde ingen ansatte medarbejdere i afgiftsperioden og var ikke registreret inden for rengøringsbranchen. Dette blev anset for så usædvanlige omstændigheder, at det var usandsynligt, at serviceydelserne var leveret.
• Utilstrækkelige serviceaftaler: De fremlagte serviceaftaler manglede detaljeret beskrivelse af arbejdsopgaver, leveringssted og -dato og udgjorde ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser.
• Betaling alene er ikke tilstrækkeligt: Selvom selskabet havde dokumenteret betaling af fakturaerne, var dette ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at ydelserne reelt var leveret.

Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 82 samt Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 vedrørende dokumentationskrav for fradragsret. Der blev også henvist til praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR, som understøtter et skærpet beviskrav ved tvivl om fakturaernes realitet. Endvidere blev EU-dommen C-268/83 Rompelmann og EU-dommen C-2006/04 Axel Kittel nævnt i relation til bevisbyrden og viden om svig.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Selskabets repræsentant fastholdt, at der var leveret reelle ydelser, og at selskabet havde ret til momsfradrag i henhold til Momslovens § 37. Selskabet forklarede, at kontakten med underleverandørerne primært foregik via [person2], som opsøgte selskabet og tilbød arbejdskraft. Selskabet var en nystartet virksomhed med fokus på at skabe et godt navn, og direktøren og formanden var travlt optaget af andre forhold end at fokusere på, hvilken virksomhed fakturaerne blev udstedt fra. Det væsentligste var, at de anførte timer og priser stemte overens med det udførte arbejde, hvilket blev kontrolleret via timesedler. Selskabet tjente penge på at udleje arbejdskraften til en højere timepris. Selskabet fremhævede, at alle fakturaer var betalt elektronisk, og at selskabet ikke havde kendskab til underleverandørernes interne forhold eller eventuel svig. Det blev anført, at SKATs påstand om tilbagebetaling af kontanter var udokumenteret. Selskabet henviste til EU-dom C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski for at argumentere for, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag, blot fordi en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms, eller fordi underleverandøren ikke har ansatte. Selskabet mente, at de fremlagte fakturaer, timesedler og kontoudtog udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne var leveret, og at de væsentligste fakturakrav var opfyldt.