Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Vejen Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til etablering af en grusvej og et læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ejendommen er en økologisk landbrugsejendom beliggende nord for Lindknud, ca. 16 km nord for Vejen. På ejendommen ligger en langdysse fra stenalderen, som er beskyttet efter museumsloven.
Klager etablerede i 2017 en grusvej på ca. 950 meter og et læhegn på ca. 186 meter for at lette samdriften mellem to landbrugsejendomme og undgå en 4 km omvej. Ca. 170 meter af grusvejen og 90 meter af læhegnet ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Vejen Kommune blev opmærksom på etableringen i juni 2019 og anmodede klager om at søge lovliggørende dispensation, hvilket skete den 1. oktober 2020.
Vejen Kommune meddelte den 26. oktober 2020 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Kommunen vurderede, at grusvejen og læhegnet udgjorde fremmedelementer i forhold til den fredede langdysse og påvirkede ind- og udsyn. Kommunen bemærkede, at en tidligere markvej og et læhegn i området var fjernet i 1980, og at driftsmæssige hensyn, trafikgener eller øget biodiversitet ikke kunne tilsidesætte beskyttelsen af fortidsmindets omgivelser.
Klager påklagede afgørelsen den 20. november 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Vejen Kommune fastholdt, at biodiversitet ikke var et hensyn, der kunne anvendes til at tilsidesætte beskyttelsen af fortidsmindet. Vedrørende de andre anlæg oplyste kommunen, at disse var etableret med dispensationer fra 1998, 2005 og 2006, og at de primært påvirkede ind- og udsyn mod øst, mens ind- og udsyn mod vest fortsat var intakt og skulle bevares.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vejen Kommunes afgørelse af 26. oktober 2020 om afslag på dispensation til etablering af grusvej og læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Nævnet fandt, at det ansøgte læhegn ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen om ”sædvanlig hegning” i Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 2, nr. 4. Dette skyldtes, at læhegnet ved sin karakter ville ændre væsentligt ved landskabsbilledet, hvilket er i strid med nævnets praksis.
Efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan kommunen i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer. Nævnets praksis for dispensation er meget restriktiv. Nævnet vurderede, at det ansøgte ikke udgjorde et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Det blev lagt til grund, at markvejen ikke havde eksisteret siden 1980, baseret på luftfotos fra 1980-1983.
Nævnet vurderede, at grusvejen og læhegnet ville forstyrre fortidsmindet som landskabselement og udgøre fremmedelementer. Læhegnet ville forringe indsynet til og udsynet fra den vestlige del af fortidsmindet, og grusvejen lå i første række til fortidsmindet. Desuden kunne etableringen af et læhegn skade de arkæologiske lag omkring langdyssen.
En dispensation til det ansøgte ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i tilsvarende sager, hvilket ville stride mod formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen. Nævnet bemærkede desuden, at den driftsmæssige nødvendighed af det ansøgte ikke er et hensyn, der kan varetages i forbindelse med vurderingen af dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Klagerens anbringender om andre anlæg inden for beskyttelseslinjen kunne ikke føre til et andet resultat.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning på en ejendom i landzone. Ejendommen indeholder et fredet fortidsminde, en langhøj fra stenalderen, som er omfattet af en 100-meters fortidsmindebeskyttelseslinje. En stor del af ejendommen, inklusive hus og have, ligger inden for denne beskyttelseslinje.
De omstridte ændringer omfatter en nedgravet trampolin, en bålplads og flisebelægning, alle placeret ca. 7-10 meter vest for fortidsmindets fod og hævet ca. 40 cm over jorden. Derudover er der foretaget beplantning på den sydøstlige del af ejendommen, ca. 90 meter fra gravhøjen, hvoraf 7-10 meter strækker sig ind i beskyttelseszonen. Næstved Kommune blev opmærksom på disse forhold i forbindelse med en tidligere sag på ejendommen og besigtigede den 23. februar 2016, hvor klager blev gjort opmærksom på overtrædelserne.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.
Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.
Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.

Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terras...
Læs mere
Sagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på...
Læs mereLov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde