Afgørelse om ændring af dispensation for SFO-byggeri inden for beskyttelseslinjer

Sagen omhandler Ærø Kommunes dispensation til opførelse af en ny bygning til skolefritidsordning (SFO) og et cykelskur inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom i Marstal, Ærø. Ejendommen, der ejes af Ærø Kommune, huser en skole, og det ansøgte byggeri var planlagt på et hidtil ubebygget græsareal vest for skolebygningen, henholdsvis 69 og 67 meter sydøst for det fredede fortidsminde Aggershøj, et dyssekammer fra stenalderen.

Baggrund for Ansøgningen

Ærø Kommune meddelte dispensationen den 9. februar 2020 i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Dispensationen omfattede opførelse af en SFO-bygning på 13 x 37 meter med en højde på op til 6,5 meter, forbundet med den eksisterende skole via overdækkede gange, samt et cykelskur på 2,8 x 30 meter med en højde på 2,5 meter. Kommunen havde rykket cykelskuret 12 meter mod syd for at mindske påvirkningen af indsyn og udsyn til fortidsmindet. Et vilkår for dispensationen var, at der skulle gennemføres en arkæologisk undersøgelse af arealet, inden byggeriet kunne påbegyndes.

Høringssvar og Kommunens Begrundelse

Sagen havde været i høring hos Langelands Museum, som vurderede, at området havde en høj arkæologisk værdi med stor sandsynlighed for væsentlige fund. Slots- og Kulturstyrelsen anbefalede, at arealerne vest for skolebygningen optimalt set burde friholdes for bebyggelse for at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsmindet. Hvis byggeri var nødvendigt, burde det placeres i den sydligste del af fortidsmindebeskyttelseslinjen og i tilknytning til den eksisterende skole.

Ærø Kommune begrundede den valgte placering med ønsket om at bygge SFO'en sammen med den eksisterende skole for at understøtte skolereformens krav om fysisk aktivitet, sammenhæng mellem skole og fritidsordning samt forældresamarbejde. Kommunen havde undersøgt alternative placeringsmuligheder, herunder et to-etagers byggeri, men fravalgte disse af visuelle og praktiske årsager. Kommunen henviste desuden til en tidligere tilkendegivelse fra 1977 vedrørende en anden matrikel, hvor opførelse af parcelhuse op til 50 meter fra fortidsmindet var tilladt, og bemærkede, at det ansøgte lå mere end 50 meter fra fortidsmindet. Kommunen mente, at hensynet til de arkæologiske lag var tilstrækkeligt varetaget med kravet om forundersøgelser.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 19. februar 2020. Klager anførte, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, og at det ansøgte kunne placeres uden for eller i udkanten af fortidsmindebeskyttelseslinjen. Klager fremhævede, at byggeriet på et hidtil åbent og ubebygget areal ville forstyrre oplevelsen af fortidsmindet, påvirke indsyn og udsyn samt medføre risiko for beskadigelse af arkæologiske lag. Klager bestred også relevansen af fredningsnævnets tilkendegivelse fra 1977. Ærø Kommune fastholdt, at der ikke var andre egnede placeringsmuligheder for SFO'en.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Ærø Kommunes afgørelse af 9. februar 2020 om dispensation til opførelse af bygninger til skolefritidsordning og cykelskur inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til et afslag. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Nævnets Vurdering af SFO-bygningen

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder, og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, der åbner for dispensation i særlige tilfælde. Praksis for dispensation er meget restriktiv, og formålet med beskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra, samt at beskytte arkæologiske lag.

Et enigt nævn anerkendte, at SFO-bygningen tjener almene samfundsmæssige hensyn. Et flertal fandt dog, at selvom der ikke var egnede alternative placeringer uden for beskyttelseslinjen, var den ansøgte placering ikke tilstrækkeligt indpasset i landskabet. Byggeriet ville ikke i tilstrækkelig grad beskytte indsynet til og udsynet fra fortidsmindet og ville medføre en uønsket fortætning af byggeriet omkring fortidsmindet. Flertallet ville dog være positivt indstillet over for et revideret projekt, hvor SFO-bygningen placeres i tilknytning til den eksisterende skolebygning i den yderste del af beskyttelseszonen, da dette ville have en begrænset præcedensvirkning og ikke afgørende forringe de landskabelige og kulturhistoriske forhold.

Et enkelt nævnsmedlem (Jørgen Elikofer) mente, at der fandtes egnede alternative placeringer uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, og at der derfor ikke burde meddeles dispensation, uanset de samfundsmæssige interesser. Dette medlem fremhævede, at byggeriet på et hidtil åbent areal ville medføre en uønsket fortætning og præcedensvirkning.

Nævnets Vurdering af Cykelskuret

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn fandt, at der for cykelskuret ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at cykelskuret, med sin fritstående placering og længde på ca. 30 meter, ville forstyrre og forringe værdien, oplevelsen og forståelsen af fortidsmindet som landskabselement. Det ville også påvirke indsynet til og udsynet fra fortidsmindet, især da det ønskedes opført tættere på fortidsmindet end den eksisterende bebyggelse. Nævnet fremhævede den meget restriktive praksis for opførelse af nye bygninger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen og vurderede, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedensvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Sagen blev behandlet i nævnets læge afdeling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 9.