Lejenedsættelse i København: Huslejenævnet afgør sag om lejens størrelse og forbedringstillæg

Udlejers argumenter

Udlejer fastholdt, at muligheden for at opkræve optrapning af byfornyelsestillægget ikke var bortfaldet ved passivitet eller forældelse. Udlejer argumenterede for, at ved genudlejning af lejemål efter byfornyelse kan udlejer indregne et tillæg til byfornyelsestillægget i begyndelseslejen som følge af aftrapning af den offentlige støtte, uanset om der er varslet over for tidligere lejere. Dette blev understøttet med henvisning til Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 1) og Lejeloven § 22, stk. 2 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 10). Udlejer gjorde endvidere gældende, at lejeren havde udvist retsfortabende passivitet ved at betale de opkrævede forhøjelser uden indsigelse i en længere årrække, og henviste til retspraksis, der understøtter dette synspunkt.

Nævnets undersøgelse

Huslejenævnet besigtigede lejemålet, som var moderniseret med køkken og badeværelse. Nævnet undersøgte lejens sammensætning, herunder budgetleje og hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120 (tidligere Boligreguleringsloven §§ 18 og 18b). En central del af undersøgelsen var byfornyelsestillægget, dets oprindelige godkendelse og de løbende stigninger. Nævnet indhentede oplysninger fra Byfornyelse København og Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende byfornyelsesprojektet, herunder finansiering og støtteordninger i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 og lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Der blev også undersøgt, om der var tinglyst en deklaration om byfornyelse på ejendommen i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 § 60, stk. 2. Ankenævnet anmodede parterne om dokumentation for varslinger og lejens sammensætning, og henviste til Lov om boligforhold § 86, stk. 2 om konsekvenserne af manglende svar.