Afgørelse om lovliggørende dispensation til opdyrkning og naturgenopretning i Fredensborg Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse af 15. juni 2020. Kommunen havde meddelt afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af beskyttet eng, oprensning af grøfter, moser og søer, rydning af vegetation samt henlæggelse af ryddet vegetation og oprenset materiale på matr. nr. [A1] og [A1] Danstrup By, Asminderød. Kommunen påbød desuden retablering af arealerne.

Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 13. juli 2020. Klager anførte, at de opdyrkede arealer ikke opfyldte kriterierne for beskyttet eng, at opdyrkningen var en fortsættelse af lovlig drift siden 1950'erne, og at arealet var undtaget fra beskyttelse grundet en anmeldelse om 15-års genopdyrkningsret. Desuden hævdede klager, at oprensning af grøften var sædvanlig vedligeholdelse, og at henlæggelse af grenbunker og oprenset materiale ikke var en dispensationskrævende tilstandsændring.

Områdets karakteristika

De omhandlede arealer, på ca. 8,3 ha og 5,6 ha, er registreret som beskyttet natur i form af fersk eng, moser og søer i Danmarks Miljøportal. Registreringerne dækker over 3 ha, hvoraf engarealerne udgør ca. 1,5 ha. Området ligger i en terrænlavning med humusrig jordbund og udpegede beskyttede vandløb.

Fredensborg Kommunes vurdering

Fredensborg Kommune blev i februar 2018 opmærksom på ændringer i den beskyttede natur. Efter besigtigelser i 2018 og 2019 konstaterede kommunen oprensning af søer og moser, grøftning, deponering af vedmaterialer og opdyrkning af engarealer. Klager oplyste, at aktiviteterne var sædvanlig vedligeholdelse, og at han ikke var bekendt med naturens beskyttelse.

Kommunen vurderede, at arealerne var beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 baseret på vegetation, driftshistorik, hydrologi og størrelse. De fandt, at de udførte arbejder ikke var sædvanlig vedligeholdelse, da grøfter var gravet dybere og bredere, og at dette ændrede hydrologi og næringsstoftilgængelighed negativt. Kommunen meddelte afslag på lovliggørende dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Klagers uddybende argumenter

Klager fastholdt, at de opdyrkede arealer ikke var beskyttet natur, da de havde været landbrugsmæssigt dyrket siden 1950'erne og braklagt under EU-støtteordninger fra 1995-2008. Klager henviste også til en anmeldelse fra 2009 om genopdyrkningsret i medfør af Lov om drift af landbrugsjorder § 6. Vedrørende oprensning af grøfter og søer argumenterede klager for, at det var sædvanlig vedligeholdelse, og at grenbunkerne alene bestod af materiale fra væltede træer, hvilket var i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Fredensborg Kommune oplyste, at anmeldelsen om genopdyrkningsret fra 2009 ikke var behandlet, da klager ikke havde indsendt de nødvendige kortbilag. Kommunen havde derfor ikke haft mulighed for at sikre korrekt registrering af arealet i forhold til anvendelseskrav i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 10.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse delvist og ophævede den delvist. Nævnet behandlede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Vurdering af de opdyrkede arealer

Nævnet vurderede, at det registrerede engareal var et lav- og fugtigbundsareal, typisk for ferske enge. Baseret på luftfotos fandt nævnet, at omlægningskriteriet for beskyttelse af ferske enge var opfyldt, da arealet i perioden 1999-2013 ikke var drevet intensivt, men fra 2012-2013 var intensivt dyrket.

Nævnet lagde afgørende vægt på Fredensborg Kommunes besigtigelse fra 2010. Det blev konstateret, at ikke hele det aktuelt registrerede engareal på ca. 1,5 ha blev registreret som beskyttet i 2010. De dele, der ikke blev registreret som beskyttet (ca. 4.500 m² fordelt på tre delarealer), opfyldte ikke vegetationskriteriet på opdyrkningstidspunktet.

Et enigt nævn fandt, at opdyrkningen af disse tre delarealer ikke var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, og Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation samt påbud om retablering blev derfor ophævet for disse arealer.

For det resterende engareal på ca. 10.500 m², som blev registreret som beskyttet i 2010, var nævnet enig med kommunen i, at det opfyldte kriterierne for beskyttet fersk eng. Opdyrkningen i 2012-2013 af dette areal var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Nævnet fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation, da hensynet til jordbrugsmæssig udnyttelse vejede mindre end den samfundsmæssige interesse i at bevare beskyttede naturtyper.

Anvendelse af naturtypebekendtgørelsen

Nævnet vurderede, om Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, stk. 1 fandt anvendelse. Denne paragraf undtager visse naturtyper, der er dannet som følge af særlige driftsformer efter aftale med offentlige myndigheder, fra Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3. Undtagelsen gælder som udgangspunkt indtil et år efter aftaleperiodens udløb.

Klager havde oplyst, at marknumre 13-0 og 13-5 havde været braklagt i perioden 1995-2008 i medfør af EU-støtteordninger. Nævnet fandt, at de braklagte marker var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, stk. 1. Dog kunne undtagelsesperioden forlænges, hvis lodsejer inden for et år efter aftalens udløb anmeldte arealet som halvkulturareal eller udyrket areal med ret til genopdyrkning i medfør af Lov om drift af landbrugsjorder § 6, jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 10.

Nævnet fandt, at klagers anmeldelse af 15. januar 2009 om genopdyrkningsret ikke var godkendt af Fredensborg Kommune, da kommunen havde anmodet om supplerende kortbilag, som aldrig blev modtaget. Da anmeldelsen ikke var godkendt, mistede klager retten til at genopdyrke arealerne efter udløbet af "undtagelsesåret". Den foretagne opdyrkning af den beskyttede eng i 2013 var derfor i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4.

Oprensning af moser, søer og grøfter samt henlæggelse af materiale

Nævnet lagde til grund, at der i området forekom moser, søer og vandløb omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 3. Nævnet fandt ingen grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der siden 2006 var foretaget væsentlige oprensninger, der gik ud over sædvanlig vedligeholdelse. Luftfotos viste, at grøften i perioden 2006-2013 blev gjort væsentligt dybere/bredere.

Den foretagne oprensning og afvanding påvirkede det naturlige dyre- og planteliv negativt, hvilket var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Udlæg af grenbunker og oprenset materiale i beskyttet natur var ligeledes i strid med loven, da det ikke var sket regelmæssigt og i samme omfang som ved sædvanlig vedligeholdelse.

Et enigt nævn fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til oprensning af vandløb, moser og søer samt rydning og henlæggelse af materiale på de beskyttede arealer. Hensynet til jordbrugsmæssig udnyttelse kunne ikke begrunde en dispensation.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse af 15. juni 2020 for så vidt angår afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af beskyttet eng samt oprensning af grøfter, moser og søer og henlæggelse af ryddet vegetation og oprenset materiale i beskyttet natur.

Nævnet ophævede afgørelsen for så vidt angår afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af de øvrige registrerede engarealer, som ikke var beskyttet natur.