Forslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

• Fastsættelse af regler for støtteordninger (§ 2-3): Ministrene kan fastsætte regler om bl.a. ansøgning, betingelser for støtte, støtteniveau, modtagerkreds, udbetaling og administration. Dette gælder både for EU-finansierede ordninger og rent nationale ordninger, hvilket skaber en mere permanent hjemmel end de tidligere tekstanmærkninger på finansloven.
• Administrative foranstaltninger og sanktioner (§ 4): Der kan fastsættes regler om reduktion, suspension, bortfald og tilbagebetaling af støtte samt udelukkelse fra fremtidig støtte ved overtrædelse af reglerne. Dette giver en national ramme for sanktioner, som EU-reglerne i stigende grad overlader til medlemsstaterne.
• Tinglysning af servitutter (§ 5): Støtte kan betinges af, at der tinglyses en servitut på ejendommen for at sikre langsigtede forpligtelser vedrørende f.eks. klima og miljø.
• Undtagelse fra tilbudsloven (§ 6): Ministeren kan undtage private bygge- og anlægsprojekter, der modtager støtte baseret på standardomkostninger, fra reglerne i tilbudsloven for at forenkle administrationen.

Særlige Ordninger og Pligter

• Klima-lavbundsprojekter (§ 7): Loven giver ministeren hjemmel til at gennemføre projekter for udtagning af lavbundsjorder, herunder ved køb af arealer, jordfordeling og afholdelse af anlægsudgifter.
• Oplysningspligter (§§ 8-10): Støttemodtagere har pligt til at oplyse, om betingelserne for støtte fortsat er opfyldt. Der indføres en ny pligt for kommuner til at indberette oplysninger om visse miljørelaterede rådighedsindskrænkninger for at undgå dobbeltkompensation. Desuden kan virksomheder og organisationer pålægges at indberette data, der er nødvendige for EU-rapportering og administration af støtte.

Kontrol, Tilsyn og Offentliggørelse

Loven samler og moderniserer reglerne for tilsyn og kontrol:

• Kontrolbeføjelser (§§ 13-17): Myndighederne får adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler uden retskendelse for at føre kontrol. De kan udstede nødvendige påbud og forbud og indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, bl.a. via registersamkøring.
• Offentliggørelse af kontrolresultater (§ 18): Ministeren kan med navns nævnelse offentliggøre kontrolresultater og sanktioner, f.eks. som led i Smiley-ordningen, for at øge gennemsigtigheden.

Digitalisering og Administration

• Digital Kommunikation (§ 19): Loven fastslår, at kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder som udgangspunkt skal foregå digitalt. Dette viderefører og udbygger eksisterende praksis for at sikre en effektiv og automatiseret sagsbehandling.
• Udvalg og klageadgang (§§ 21-27): Loven regulerer nedsættelsen af bl.a. lokale aktionsgrupper (LAG), en overvågningskomité og et rådgivende udvalg. Afgørelser truffet efter loven kan som hovedregel påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Straf og Ikrafttrædelse

• Straf (§ 28): Overtrædelser af loven, såsom afgivelse af urigtige oplysninger eller hindring af kontrol, kan straffes med bøde.
• Ikrafttrædelse (§ 30): Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
• Ændringer i anden lovgivning (§§ 31-35): Lovforslaget medfører konsekvensændringer i en række andre love for at sikre overensstemmelse med den nye samlede landbrugslov.

• EU-finansierede ordninger: Støtteordninger, der helt eller delvist finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
• Markedsordninger: Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
• Nationale statsstøtteordninger: Støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren samt landdistrikter, der finansieres nationalt via finansloven og er underlagt EU's statsstøtteregler.
• Klima-lavbundsprojekter: Gennemførelse af projekter, der udtager kulstofrige lavbundsjorder fra landbrugsdrift for at opnå klimagevinster.

Bemyndigelser til Ministrene

En central del af loven er de bemyndigelser, der gives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter. Ministrene kan inden for deres respektive områder:

• Fastsætte regler for støtteordninger: Dette omfatter alt fra ansøgningsprocedurer, betingelser for støtte, støtteniveauer, beregningsmetoder, udbetaling og krav til regnskab og revision.
• Implementere EU-regler: Udstede de nødvendige nationale regler for at anvende EU's forordninger, herunder både obligatoriske og frivillige ordninger for medlemslandene.
• Krav om servitutter: Betinge støtte af, at der tinglyses en servitut på ejendommen for at sikre langsigtede forpligtelser vedrørende f.eks. klima, natur og miljø.
• Fravigelse af tilbudsloven: Fastsætte regler om, at private modtagere af støtte til bygge- og anlægsarbejder kan undtages fra tilbudsloven, hvis støtten er baseret på standardomkostninger.

Administrative Foranstaltninger og Sanktioner

Lovforslaget samler og præciserer reglerne for håndhævelse og sanktioner ved overtrædelse af støttevilkår. Ministrene kan fastsætte regler om en række administrative tiltag:

Disse sanktioner skal være proportionale og i overensstemmelse med EU-retten. Loven indeholder også straffebestemmelser (bøde) for f.eks. at afgive urigtige oplysninger eller undlade at efterkomme påbud.

Kontrol, Tilsyn og Oplysningspligt

Loven fastlægger et robust grundlag for kontrol og tilsyn:

• Adgang uden retskendelse: Kontrolmyndigheder har, mod legitimation, adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og dokumenter (også elektroniske) for at udføre kontrol. Politiet kan yde bistand om nødvendigt.
• Oplysningspligt: Støttemodtagere og andre aktører (f.eks. importører og producenter) har pligt til at afgive alle nødvendige oplysninger til kontrolmyndighederne.
• Offentliggørelse af kontrolresultater: Ministeren kan offentliggøre kontrolresultater med navns nævnelse, f.eks. under Smiley-ordningen, for at øge gennemsigtigheden.

Digitalisering

Lovforslaget moderniserer reglerne for digital administration:

• Obligatorisk digital kommunikation: Ministrene kan fastsætte, at al skriftlig kommunikation til og fra ministerierne skal foregå digitalt via bestemte IT-systemer og formater.
• Digital kundgørelse: Kortværk, der er en del af retsgrundlaget for støtteordninger, kan kundgøres autoritativt digitalt i stedet for i Lovtidende, hvilket gør administrationen mere fleksibel.

Organisation og Klageadgang

• Udvalg og grupper: Loven viderefører strukturer som Lokale Aktionsgrupper (LAG) og nedsætter en overvågningskomité for den strategiske plan.
• Klageadgang: Afgørelser truffet i henhold til loven kan som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ikrafttrædelse og Solnedgangsklausul

Loven træder i kraft den 1. januar 2023. En central bestemmelse er solnedgangsklausulen i § 38, som betyder, at loven og de tilhørende lovændringer automatisk ophæves den 1. juli 2023, medmindre Folketinget vedtager at forlænge den. Dette skyldes, at lovforslaget blev hastebehandlet for at sikre et retsgrundlag fra starten af den nye CAP-periode.