Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Hvidovre Kommune traf i sommeren 2018 to afgørelser om afslag på dispensation fra byplanvedtægt nr. 1 for at opføre et dobbelthus på en ejendom i Hvidovre. Ansøgeren ønskede at udstykke grunden til to mindre parceller og bebygge ejendommen med en bebyggelsesgrad på 0,241, hvilket oversteg de fastsatte rammer i den gældende byplanvedtægt.
Ejendommen er underlagt byplanvedtægt nr. 1, som indeholder specifikke krav til både bebyggelsesgrad og udstykning:
Kommunens Bygge- og Planudvalg besluttede at give afslag med den begrundelse, at man ikke ønskede en "punktvis byfortætning" gennem enkelte dispensationer. I stedet ønskede udvalget, at fortætning i området fremover kun skulle ske gennem borgerdialog og en fornyet, samlet lokalplanlægning. Kommunen fastholdt i deres bemærkninger til klagen, at der var tale om en bevidst praksisændring.
Klageren anførte, at kommunen handlede i strid med en fast etableret praksis og lighedsprincippet. Der blev henvist til ni konkrete sager i samme område, hvor kommunen tidligere havde givet dispensation til lignende udstykninger og dobbelthuse på grunde væsentligt mindre end 1200 m². Klageren mente ikke, at kommunen kunne ignorere denne praksis, før et nyt politisk ønske var formelt udmøntet i en ny lokalplan.
Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelser og hjemviste sagen til fornyet behandling, da afgørelserne led af væsentlige retlige mangler i forhold til begrundelseskravet.
Nævnet konstaterede, at kommunens afgørelser ikke indeholdt oplysninger om den juridiske hjemmel. En skriftlig afgørelse skal efter Forvaltningsloven § 22 indeholde en begrundelse, og denne skal jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1 henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter.
I denne sag manglede der:
Planklagenævnet finder derfor ikke, at begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 er opfyldt, hvilket er en retlig mangel ved afgørelserne. Nævnet finder, at manglen er væsentlig, og afgørelserne er derfor ugyldige.
Ved den fornyede behandling skal kommunen sikre, at afgørelsen lever op til de forvaltningsretlige krav. Nævnet præciserede følgende punkter til kommunen:
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i medfør af Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Socialtandplejen burde have behandlet patientens caries, uanset at vedkommende ikke havde smerter, da smerter ikke er en forudsætning for behandling i socialtandplejen. Det var dog korrekt at afvise kosmetisk implantatbehandling.



Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen A 1, 2770 Kastrup. Klageren, ejendommens ejer, ansøgte i september 2018 om dispensation til et nyt enfamiliehus i ét plan, herunder fravigelse af krav om parkeringskælder, altaner og facadeudtryk. Kommunen gav oprindeligt afslag i januar 2019, men Planklagenævnet ophævede denne afgørelse i april 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling, da det ansøgte i forhold til anvendelsesbestemmelsen og bebyggelsens omfang vurderedes at være i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet tog dog ikke stilling til facadeudtryk, altaner og parkeringskælder.
Lokalplan nr. 106 har til formål at fastlægge områdets anvendelse til bolig-, butiks- og hotelformål samt centerområde, med fokus på at øge de byarkitektoniske kvaliteter og sikre høj landskabelig kvalitet for friarealer og parkering. De relevante bestemmelser er:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Tårnby Kommune meddelte den 9. september 2019 afslag på dispensation fra lokalplanens §§ 6.2, 6.5, 6.6 og 7.2. Kommunen begrundede afslaget med, at ansøgningen ikke var i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanen, selvom et enfamiliehus i sig selv var tilladt. Kommunen fastholdt, at lokalplanens bestemmelser om materialevalg, ydre fremtræden, altan og parkeringskælder skulle overholdes.
Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at:

Sagen omhandler Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation til opførelse af et enfamiliehus i to et...
Læs mere
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere