Afgørelse i klagesag om Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation

Næstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejendom i Næstved Nord. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. B53.1-1/D45.1-1, der udlægger området til boliger og offentlige formål ved Jeshøjgård. Klagen vedrører kommunens afslag på dispensation for et skur placeret i en støjvold og et skur placeret for tæt på vejskel.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for området:

• § 3.1 fastsætter, at delområde A, i en bredde af mindst 25 meter mod den kommende omfartsvej, udelukkende må anvendes til afskærmning mod trafikstøj med jordvold, støjskærm og beplantning. Sydskråninger af støjvolde kan dog anvendes til haveformål for tilstødende boligparceller.
• § 4.3 præciserer, at sydskråninger af støjvolden i delområde A i en bredde af 10 meter kan tillægges de enkelte boligparceller til haveformål.
• § 7.1 kræver, at al bebyggelse, herunder udhuse og carporte, skal placeres mindst 2,5 meter fra skel mod veje, stier og fællesarealer.
• § 7.4 angiver, at på boligparceller, hvor støjvoldes sydskråning indgår som haveareal, skal afstand til bebyggelse måles fra skråningsfoden.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at skuret i støjvolden var i strid med lokalplanens § 3.1, da det ikke er et haveformål i lokalplanens forstand, og at det desuden var i strid med § 7.4, som forudsætter, at bebyggelse måles fra skråningsfoden, hvilket indikerer, at der ikke må opføres bebyggelse på selve volden. Kommunen vurderede, at § 3.1 er en del af lokalplanens principper, hvorfra der ikke kan dispenseres, jf. Planloven § 19. For skuret ud mod vejen fandt kommunen, at det var placeret for tæt på skel i strid med lokalplanens § 7.1. Kommunen anførte, at en dispensation ville ændre områdets karakter, som lokalplanen ønsker at fastholde.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at skuret i støjvolden er umiddelbart tilladt som haveformål, da det bruges til opbevaring af haveværktøj og dyrkning af planter. Klageren undrede sig over, at terrasser tillades, men skure ikke. Desuden gjorde klageren gældende, at kommunen i 2013 havde givet et bindende forhåndstilsagn om, at skuret var lovligt, hvis det blev brugt til haveformål og ikke var for stort. Endelig påberåbte klageren sig lighedsgrundsætningen, idet kommunen angiveligt havde givet dispensation til andre skure i området, både i støjvolde og ud mod offentlig vej/sti, som var større end klagerens. Klageren fremhævede også, at skurene ikke generer nogen og falder godt ind med ejendommen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at et skur ikke er et haveformål i lokalplanens forstand, da haveformål forstås som ikke-bygværker. Kommunen oplyste, at den ikke havde givet dispensation til andre skure i støjvolde og havde indledt lovliggørelsessager, hvor sådanne var opført. Ligeledes var der ikke givet dispensation til skure tættere end 2,5 meter fra vejskel. Kommunen havde ingen kendskab til det påståede bindende forhåndstilsagn fra 2013.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation for to skure. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen, og om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og princippet om bindende forhåndstilsagn, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om afslag på dispensation.

Vurdering af umiddelbar tilladelse og dispensationskrav

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation.

Skuret i støjvolden

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 3.1 indeholder et forbud mod etablering af bebyggelse på eller i støjvolden. Nævnet lagde vægt på, at området er udlagt til afskærmning mod trafikstøj med jordvold, støjskærm og beplantning. Anvendelsen til haveformål i § 3.1 skal forstås i overensstemmelse med lokalplanens § 7.4, som forudsætter, at afstand til bebyggelse måles fra skråningsfoden. Dette indebærer, at der ikke kan opføres bebyggelse i støjvolden. Et skur kan derfor ikke betragtes som et haveformål i lokalplanens forstand. Forholdet kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

Skuret ud mod vej

Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at al bebyggelse skal placeres mindst 2,5 meter fra skel mod veje. Da skuret er placeret tættere på vejskel end 2,5 meter, er det ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Bindende forhåndstilsagn

Klageren påstod, at kommunen i 2013 havde givet et bindende forhåndstilsagn. Kommunen har oplyst, at den ikke kender til en sådan samtale. Planklagenævnet kan ikke foretage bevisførelse med vidneafhøringer, hvilket ville være nødvendigt for en nærmere afklaring. Baseret på de foreliggende oplysninger fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at der var givet et bindende forhåndstilsagn. Dette klagepunkt kunne derfor ikke gives medhold.

Lighedsgrundsætningen

Klageren henviste til, at andre i området havde fået dispensation til lignende skure. Kommunen oplyste, at den ikke havde givet dispensation til skure i støjvolde eller tættere end 2,5 meter fra offentlig vej, og at den havde indledt lovliggørelsessager, hvor sådanne forhold var konstateret. På dette grundlag fandt Planklagenævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes afgørelse af 11. juni 2020 om afslag på lovliggørende dispensation til de to opførte skure. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.