Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Energiklagenævnet modtog en klage fra Dinel A/S (herefter klager), repræsenteret af PricewaterhouseCoopers, vedrørende Forsyningstilsynets afgørelse om indtægtsramme og saldoen af differencer for 2018. Klagen omhandlede tre specifikke forhold:
Netvirksomheder er underlagt en indtægtsrammeregulering i henhold til elforsyningsloven § 69. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for hvert netselskab for at dække omkostninger ved effektiv drift. Med virkning fra 1. januar 2018 blev der indført en ny økonomisk regulering af netvirksomheder, som er udmøntet i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. Denne bekendtgørelse introducerede et saldosystem for afvikling af differencer, hvor Forsyningstilsynet årligt træffer afgørelse om netvirksomhedens differencesaldo, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 43.
Forsyningstilsynet fastsatte klagers indtægtsramme for 2018 til 182.722.203 kr. og differencesaldoen for 2018 til -4.917.338 kr. (i kundernes favør). I opgørelsen af indtægtsrammen foretog tilsynet en justering for omkostninger til nettab, hvor en del af nettabet blev holdt ude, da det allerede var omkostningsdækket via udligningsordningen. Tilsynet begrundede dette med, at det ikke kunne være lovgivers intention, at netvirksomheden skulle omkostningsdækkes to gange for de samme omkostninger, jf. elforsyningsloven § 69, stk. 1. Vedrørende differencesaldoen fratrak tilsynet renter af årets difference i kundernes favør, idet det var tilsynets vurdering, at en difference i kundernes favør for 2018 skulle forrentes, uanset den samlede difference ultimo 2017, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53.
Klager var uenig i Forsyningstilsynets afgørelse og påklagede tre forhold:
Forrentning af differencer i kundernes favør: Klager mente, at Forsyningstilsynet anvendte et forkert udgangspunkt for beregning af renter. Ifølge klager skulle forrentning ske af den akkumulerede differencesaldo, ikke kun af årets difference, for at undgå "strafrenter" ved indregning af tidligere års underdækning. Klager henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 43, stk. 5 og .
Opgørelse af nettabsrammen med korrektion for udligningsordningen: Klager anførte, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5, stk. 2 og dens Bilag 1 klart beskriver, at rammen for fysisk nettab fastsættes som gennemsnittet af det fysiske nettab opgjort af Energinet ved saldoafregningen. Klager mente, at der ikke var hjemmel til at korrigere for mængder dækket af udligningsordningen, og at tilsynets fortolkning ændrede forventningerne bagudrettet.
Korrektion af omkostningsrammen for fejlagtig oplysning om restafskrivning (2012-2014): Klager anmodede om, at omkostningsrammen blev fastsat til at indeholde faktiske omkostninger fra 2012-2014, da restafskrivninger på gamle elmålere i 2014 fejlagtigt var anført under "Årets afgange af netaktiver" i stedet for "Årets afskrivninger". Forsyningstilsynet afviste dette med henvisning til fristen for korrektioner af regnskabsoplysninger fra før 2017, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 50, stk. 5.
Energiklagenævnet traf afgørelse i sagen vedrørende Dinel A/S' klage over Forsyningstilsynets afgørelse om indtægtsramme og differencer for 2018. Nævnet ophævede dele af afgørelsen og stadfæstede andre.
Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse på dette punkt. Nævnet fandt, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 2, sammenholdt med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 1, skal forstås således, at der skal ske forrentning i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 43, stk. 5, af den difference, som er opstået i reguleringsåret 2018, såfremt differencen er i kundernes favør. En fortolkning, der ville medføre forrentning af den samlede differencesaldo ultimo 2018, ville indebære renters rente på differencer opstået før 2018, hvilket ikke er i overensstemmelse med ordlyden af Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 1.
Energiklagenævnet ophævede Forsyningstilsynets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling for så vidt angår dette klagepunkt. Nævnet fandt, at metoden til fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til nettab, som beskrevet i Bilag 1 til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, er udførlig og klar. Der var ikke grundlag for at fravige metodens ordlyd, som angiver, at rammen for det fysiske nettab fastsættes på grundlag af det fysiske nettab som opgjort af Energinet ved saldoafregningen. Selvom et af formålene med elforsyningsloven § 1 er at sikre rimelige priser, og elforsyningsloven § 69, stk. 1 omhandler dækning af omkostninger ved effektiv drift, kunne dette ikke føre til et andet resultat. Der var således ikke hjemmel til at holde den nettabsmængde ude, som var omkostningsdækket via udligningsordningen.
Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse på dette punkt. Klager var afskåret fra at korrigere de aflagte regnskabsoplysninger, da ansøgning om korrektion af regnskabsoplysninger for årene før 2017 skulle være modtaget senest den 1. oktober 2018, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 50, stk. 5. Forsyningstilsynet havde med rette anvendt de regnskabsoplysninger om driftsomkostninger og afskrivninger, som fremgik af klagers reguleringsregnskaber for 2012-2014 til fastsættelse af omkostningsrammen, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 6, stk. 7 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 54, stk. 1.
Forsyningstilsynet iværksætter en målrettet tilsynsindsats for at sikre, at netvirksomheder følger de godkendte metoder for eltariffer og sikrer gennemsigtighed for forbrugerne.

Sagen omhandler en klage fra Vores Elnet A/S (tidligere Energi Fyn Net A/S) over Energitilsynets (nu Forsyningstilsynet) afgørelse af 29. maj 2017 vedrørende selskabets indtægtsrammer for reguleringsårene 2005-2015. Klagen fokuserer på fire hovedpunkter: medregning af forbrug fra forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, korrektioner til den regulatoriske håndtering af stikledninger, indregning af gebyrer, og fejl i indtægtsrammeskemaerne.
Klager fusionerede med Energi Fyn City Net A/S pr. 1. januar 2013 og med Energi Fyn Nyborg Net A/S pr. 1. januar 2014. Indtægtsrammerne for disse selskaber er inkluderet i den aktuelle sag. Klager overtog desuden dele af FynsNet A.m.b.a. og Verninge Transformatorforening, men disses indtægtsrammer er ikke en del af sagen.
Klager og de fusionerede selskaber har i perioden 2005-2015 indsendt reguleringsregnskaber til Energitilsynet i henhold til . Energitilsynet påbegyndte i april 2016 en gennemgang af de bagudrettede indtægtsrammer for 2005-2014 og anmodede om oplysninger vedrørende korrektioner og ændrede forhold.
Forsyningstilsynet har givet en midlertidig godkendelse af Energinets nye tarifmetode for store elforbrugere og PtX-anlæg for at fremme effektiv udnyttelse af transmissionsnettet.
Forsyningstilsynet har politianmeldt elnetvirksomheden Sunds Net A.m.b.a for overtrædelse af udbudsreglerne i forbindelse med indkøb af el til dækning af nettab.
Energitilsynet traf afgørelse om klagers indtægtsrammer for 2005-2015 med følgende hovedpunkter:
Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Forbrug fra kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet skal ikke medregnes i klagers indtægtsrammer, da de ikke er omfattet af klagers netbevilling. Dette omfatter også relaterede indtægter, omkostninger, afskrivninger og netaktiver. Energitilsynet henviste til Energistyrelsens vejledende udtalelse fra november 2016 og forarbejderne til Elforsyningsloven § 19. Desuden blev det fremhævet, at klager ikke har leveret elektricitet til disse kunder i henhold til definitionen i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 22 og kravet i Elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2.
Håndtering af stikledninger: Korrektioner til oplysninger i årsrapporter indsendt efter den 31. august i indsendelsesåret skal være væsentlige, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4. Væsentlighedskriteriet var dog ikke gældende for 2004-2007. Energitilsynet foretog bagudrettede korrektioner for Energi Fyn City Net for 2005-2007 og en varig forhøjelse af klagers indtægtsramme fra 2015. Andre korrektioner blev ikke anset for væsentlige.
Håndtering af gebyrindtægter: Gebyrindtægter og -omkostninger skal indgå i reguleringsregnskaber og indtægtsrammer, jf. Elforsyningsloven §§ 69 og 70. For Energi Fyn City Net og Energi Fyn Nyborg Net skulle indtægtsrammerne forhøjes fra 1. juli 2012, jf. Elforsyningsloven § 70, stk. 1. Klager havde ikke berettiget forventning om, at en anvendt proxy-metode var korrekt. Klager havde fra 2009 til 30. juni 2012 udeladt gebyrindtægter og -omkostninger, hvilket Energitilsynet korrigerede. Tilsynet pålagde klager at korrigere oplysninger for 1. juli 2012 til 2014, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.
Fejl i indtægtsrammeskemaer: Energitilsynet erkendte, at der var fejl i klagers indtægtsrammeskemaer for 2005-2015.
Klager ønskede afgørelsen ændret og anførte følgende:
Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Klager mente, at forbruget skulle medregnes, idet de historisk havde varetaget måleransvar og kundeforhold for disse kunder, herunder Banedanmark, efter overtagelse af 60 kV nettet. Klager henviste til Elforsyningsloven § 35, stk. 1 og Elforsyningsloven § 19, samt Energitilsynets metodegodkendelse af nettariffen for transmissionskunder, som gav en berettiget forventning. Klager påpegede også en usaglig forskelsbehandling sammenlignet med Energitilsynets afgørelse vedrørende SEAS-NVE Net A/S.
Stikledningers regulatoriske behandling: Klager argumenterede for, at korrektionerne skulle gennemføres uden væsentlighedsvurdering, da de skyldtes en ændret opfattelse hos Energistyrelsen og Energitilsynet. Klager henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 21, stk. 3 og 4. Klager mente, at Energitilsynet havde udvist passivitet.
Indregning af gebyromkostninger og gebyrindtægter: Klager anførte, at gebyrer kun skulle indregnes fra 1. juli 2012 og frem, da ændringen i Elforsyningsloven § 70, stk. 1 trådte i kraft på dette tidspunkt og ikke var en præcisering af gældende ret. Klager henviste til lovforarbejderne og et brev fra Energitilsynets formand.
Fejl i indtægtsrammeskemaer: Klager påpegede, at der var beregningsfejl i Energitilsynets skemaer for 2007 vedrørende afskrivninger og netaktiver for stikledninger, som burde korrigeres.

Sagen omhandler en klage fra Cerius A/S (tidligere SEAS-NVE NET A/S) over Energitilsynets (nu Forsyningstilsynet) afgøre...
Læs mere
Energiklagenævnet genoptog en sag om indtægtsrammeudmelding for Cerius A/S (tidligere SEAS-NVE NET A/S) for reguleringså...
Læs mere