Elforsyningsloven § 1

Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Samtidig skal loven inden for disse målsætninger sikre forbrugerne adgang til den billigst mulige elektricitet og fortsat indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Loven viderefører således den indflydelse, som forbrugerne har haft i kraft af direkte forbrugerejede eller kommunalt ejede virksomheder inden for elforsyningen.

Målsætningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljømæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem forbrugerbeskyttelse og en sikker og billig elforsyning.

Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges øget vægt på opnåelse af rationaliseringer, dels gennem priskontrol af net-, systemansvar- og forsyningspligtydelser dels gennem konkurrence for elproduktion og handel. Med samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til samfundsøkonomiske gevinster ved effektiviseringerne dels til de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres.

Til § 2

Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

Princippet om at loven gælder såvel på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, videreføres uændret fra den hidtil gældende elforsyningslov. Den eksklusive økonomiske zone omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinier.

Dette indebærer, at energiudnyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone er omfattet af loven, hvilket især er relevant i forbindelse med opstilling af vindmøller på havet. Særlige regler herom findes i §§ 13-18.

Det er ikke hensigten at ændre på den gældende afgrænsning i forhold til lovgivningen om olie- og gasindvindingsaktiviteterne i Nordsøen. Den produktion og transport af el, som finder sted på og mellem platforme m.m., vil således fortsat være undtaget fra elforsyningslovens regler.

Lovforslaget indeholder i § 2, stk. 4 en generel hjemmel for miljø- og energiministeren til at bestemme, at anlæg og aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Det er hensigten med hjemmel i denne bestemmelse helt eller delvist at undtage mindre anlæg fra loven eller fra særlige godkendelses- eller selskabskrav m.m. i loven. Det er således eksempelvis hensigten at fritage mindre elproducerende anlæg, som er godkendt efter varmeforsyningsloven, fra yderligere godkendelseskrav, ligesom der ikke vil blive stillet krav om, at kommunal virksomhed med sådanne anlæg kun kan ske i selskaber med begrænset ansvar. Vindmøller på land og mindre VE-anlæg påtænkes ligeledes fritaget fra kravet om særlig tilladelse efter § 11 i elforsyningsloven.

Der kan endvidere blive tale om at undtage atypiske eller usædvanlige anlæg fra bestemmelser i loven. Eksempelvis vil det være naturligt at fritage Banestyrelsens forsyningsnet, som i dag behandles som et distributionsselskab, fra visse af lovens bestemmelser.

Til § 3

Med bestemmelsen videreføres den eksisterende bestemmelse, hvorefter miljø- og energiministeren holder et af Folketinget nedsat udvalg i praksis Folketingets Energipolitiske Udvalg underrettet om alle væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at kommuner lovligt kan være engageret i netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Disse former for kommunal virksomhed kan udøves, uden at der stilles krav til organisering af virksomheden. Herudover kan kommuner og amtskommuner deltage i al øvrig virksomhed omfattet af loven, jf. § 2, stk. 1, men denne form for virksomhed skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Endelig fortsættes den hidtidige adgang for kommuner til i selvstændige selskaber at drive såkaldt sideordnet virksomhed, jf. stk. 2.

Kommuners og amtskommuners engagement i aktiviteter omfattet af loven sker på samme vilkår som alle andre virksomheders engagement heri. Dette indebærer bl.a., at kommuners og amtskommuners virksomhed efter § 4, stk. 1, ikke længere vil være begrænset af det kommunalretlige såkaldte "hvile-i-sig-selv" princip, men alene af prisbestemmelserne i denne lov og - for evt. varmeproduktion - af prisbestemmelserne i lov om varmeforsyning, jf. dog bemærkningerne til § 75, stk. 3. Som konsekvens heraf vil det være Energitilsynet og miljø- og energiministeren og ikke de kommunale tilsynsmyndigheder - der i overensstemmelsen med lovens regler har kompetence til at tage stilling til eventuelle konflikter i forbindelse med den virksomhed, som kommuner og amtskommuner udøver efter denne lov.

Med hensyn til kommunale netvirksomheder og elproducerende affaldsforbrændingsanlæg, indebærer § 4, stk. 1, at der kan gives bevilling eller tilladelse til en sådan virksomhed, selvom den drives som en del af den kommunale forvaltning. Kommunerne har dog mulighed for at vælge at drive sådan virksomhed i selskaber. Kommuner kan ikke yde tilskud til kommunale netvirksomheder, jf. hertil bestemmelsen i § 70, stk. 6.

Kommunal virksomhed med elproduktion ved afbrænding af affald kan som følge af § 4 fortsætte i de i dag kendte virksomheder, herunder i fælleskommunale virksomheder. Denne form for virksomhed skal økonomisk hvile i sig selv, jf. § 75, stk. 3. Hensigten med de særlige regler for den kommunale affaldsforbrænding er at bevare den struktur, der er i dag på det kommunale affaldsforbrændingsområde, og dermed opretholde den danske affaldsmodel, der blandt andet indebærer en kommunal anvisningsret og affaldsgebyrfastsættelse, der har vist sig at være særdeles effektiv. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i lovens § 48, § 75, stk. 3 og § 101 stk. 3, 4 og 5.

Hvis den i loven gældende prisregulering fører til, at der i en kommunal netvirksomhed, som ikke drives i et selskab med begrænset ansvar, opstår et underskud, vil det i sidste ende være kommunens skatteborgere, som må dække tabet. Forbuddet mod kommunale tilskud efter bestemmelsen i § 70, stk. 6 forhindrer ikke, at kommunen som debitor for virksomheden dækker et sådant tab.

Ifølge stk. 2 kan kommuner deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Formålet med denne bestemmelse er at videreføre bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov ( § 9 c sammenholdt med § 1, stk. 4), hvorefter kommunerne kan deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. At virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår vil sige, at denne virksomhed ikke vil være prisreguleret efter lovforslaget.

I henhold til stk. 3 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed, herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2. Denne bestemmelse vil blive udmøntet med udgangspunkt i de hidtil gældende bestemmelser om sideordnet virksomhed i bekendtgørelse nr. 874 af 20. november 1995 om overskud, sideordnet virksomhed og energirådgivning i elforsyningsvirksomheder, som miljø- og energiministeren har udstedt med hjemmel i den hidtil gældende elforsyningslov.

Bestemmelsen i stk. 4 præciserer hvorledes udtrykket "netvirksomhed" og "elproduktionsvirksomhed" skal forstås, når disse aktiviteter drives som en del af en kommune. Bestemmelsen fastslår, at lovens bestemmelser herom skal forstås således, at de alene gælder for den del af en kommune, der udøver den pågældende virksomhed. Hvor loven eksempelvis indeholder restriktioner for, hvad en netvirksomhed må foretage sig, fører præciseringen i stk. 4 til, at denne restriktion ikke gælder for kommunen som sådan, men alene for den kommunale netvirksomhed.

Til kapitel 2

Elforbrugernes stilling