Tolkning af direktivet om forsinket betaling: Tidsmæssigt anvendelsesområde for eksisterende praksis og frivilligt afkald på morarenter

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 7 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Tvisten udspringer af et langt forretningsforhold mellem den finske leverandør A Oy (kreditor) og boghandleren B Ky (skyldner), der løbende afgav individuelle bestillinger.

Parterne havde siden 2009 etableret en stiltiende handelspraksis, hvorefter A Oy undlod at opkræve morarenter eller fast kompensation for inddrivelsesomkostninger (40 EUR pr. faktura) for korte betalingsforsinkelser (under en måned). De omstridte 135 fakturaer var forfaldne efter den 16. marts 2013, datoen for direktivets ikrafttræden, men den underliggende praksis var etableret før dette tidspunkt.

Kreditor A Oy sagsøgte skyldneren for at kræve morarenter og fast kompensation, idet de anførte, at den finske lovgivning, der implementerede direktiv 2011/7, gjorde ethvert kontraktvilkår om udelukkelse af morarenter ugyldigt. Skyldneren hævdede, at den langvarige praksis udgjorde en del af aftalen og at de derfor var fritaget for forsinkelsesgebyrer.

Centrale præjudicielle spørgsmål

Korkein oikeus (øverste domstol, Finland) forelagde spørgsmål for Domstolen for at afklare to hovedpunkter:

• Tidsmæssigt anvendelsesområde (Art. 12, stk. 4): Kan den finske undtagelse for aftaler indgået før 16. marts 2013 anvendes på individuelle ordrer afgivet efter denne dato, hvis de er baseret på en ældre, etableret handelspraksis?
• Urimelige vilkår (Art. 7, stk. 2 og 3): Hvis direktivet finder anvendelse, udgør den stiltiende praksis med at give afkald på morarenter for korte forsinkelser et "klart urimeligt" kontraktvilkår, som direktivet forbyder?

Domstolen (Tiende Afdeling) afgjorde, at det er op til den nationale domstol at vurdere, hvorvidt en ældre handelspraksis falder uden for direktivets anvendelsesområde, og at kreditor, efter at kravet er opstået, frit kan give afkald på morarenter, hvis dette sker frivilligt.

Fortolkning af Artikel 12, stk. 4 (Tidsmæssigt Anvendelsesområde)

• Udelukkelse af ældre aftaler: Medlemsstater, der har benyttet sig af muligheden i artikel 12, stk. 4, kan udelukke aftaler indgået før den 16. marts 2013 fra direktiv 2011/7’s anvendelsesområde. Dette gælder også for virkninger, der indtræder efter denne dato.
• Definition af "Aftale": Det er en sag for den nationale domstol (i henhold til national kontraktret) at afgøre, om de individuelle bestillinger afgivet efter 16. marts 2013 udgør selvstændige aftaler eller om de udelukkende udgør af et enkeltstående kontraktforhold eller en rammeaftale/praksis, der blev etableret før nævnte dato. Hvis de er selvstændige aftaler, er direktivet gældende; hvis de er opfyldelse af en ældre aftale, kan de udelukkes.