Urimelige kontraktvilkår og vildledende ÅOP i forbrugerkreditaftaler

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov (Slovakiet) vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår og direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis.

Sagen er anlagt af Jana Pereničová og Vladislav Perenič mod SOS financ spol. s r. o. (SOS), et selskab der yder forbrugslån. Tvisten drejer sig om en kreditaftale, hvor sagsøgerne påstår, at aftalen indeholder urimelige vilkår, og at SOS har angivet en for lav ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Den forelæggende ret ønsker at vide, om:

• Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at en aftale helt kan tilsidesættes, hvis dette er mere fordelagtigt for forbrugeren.
• Angivelsen af en for lav ÅOP udgør en urimelig handelspraksis i henhold til direktiv 2005/29, og hvilke konsekvenser dette har for aftalens gyldighed.

Domstolen fastslår, at selvom national ret ikke udelukkende kan basere sig på forbrugerens fordel ved vurderingen af, om en aftale kan opretholdes uden urimelige vilkår, er direktivet ikke til hinder for, at en medlemsstat bestemmer, at en aftale kan kendes ugyldig i sin helhed, hvis dette sikrer bedre forbrugerbeskyttelse. Domstolen fastslår endvidere, at angivelsen af en for lav ÅOP kan udgøre en vildledende handelspraksis, men at dette ikke direkte påvirker aftalens gyldighed i henhold til direktiv 93/13.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den nationale ret ved vurderingen af, om en aftale kan opretholdes uden urimelige vilkår, ikke udelukkende kan basere sig på, at en hel annullation af aftalen er mere fordelagtig for forbrugeren. Direktivet forhindrer dog ikke en medlemsstat i at bestemme, at en aftale med urimelige vilkår kan kendes ugyldig i sin helhed, hvis dette sikrer bedre forbrugerbeskyttelse.
2. En handelspraksis, hvor ÅOP er angivet lavere end den reelle, skal kvalificeres som vildledende i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29, forudsat at den foranlediger eller kan forventes at foranledige forbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som denne ellers ikke ville have truffet. Den nationale ret skal undersøge, om dette er tilfældet. Konstateringen af en urimelig handelspraksis udgør et forhold, som den kompetente ret kan støtte sig på ved sin vurdering af, om kontraktvilkår vedrørende kreditomkostninger er urimelige i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13. En sådan konstatering har dog ikke direkte indvirkning på vurderingen af kreditaftalens gyldighed i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår:
  • Artikel 6, stk. 1, fastslår, at urimelige kontraktvilkår ikke er bindende for forbrugeren.
  • Domstolen præciserer, at medlemsstaterne kan vedtage strengere bestemmelser for at sikre en mere omfattende forbrugerbeskyttelse.
• Direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis:
  • Artikel 6 definerer vildledende handelspraksis som praksis, der indeholder urigtige oplysninger eller vildleder gennemsnitsforbrugeren.
  • Direktivet berører ikke aftaleretten og bestemmelserne om kontrakters gyldighed.
• Forbrugerbeskyttelse:
  • EU-retten tilsigter at beskytte forbrugeren, der anses for at være i en svagere forhandlingsposition.
  • Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage strengere bestemmelser for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse, så længe det er foreneligt med EU-retten.
• Konsekvenser af urimelige vilkår og vildledende praksis:
  • Konstateringen af urimelige vilkår eller vildledende praksis kan indgå i vurderingen af kontraktvilkårenes rimelighed.
  • Direktiv 2005/29 har ikke direkte indvirkning på gyldigheden af en kontrakt i henhold til direktiv 93/13.