Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Relaterede love
Sagen omhandlede virksomheden Legeskum ApS' ansøgning om at registrere ordmærket LEGESKUM som varemærke for en række varer i klasse 20 (børnemøbler), klasse 28 (legetøj) og klasse 35 (detailhandel med møbler og legetøj). Konflikten opstod, da Patent- og Varemærkestyrelsen afslog registreringen med den begrundelse, at mærket var beskrivende for de ansøgte varer og dermed manglede det fornødne særpræg.
Styrelsen fandt, at LEGESKUM er et sammensat navneord, der følger almindelige danske grammatiske regler. Det semantiske indhold blev vurderet som værende "skum til at lege med". For den almindelige forbruger ville ordet fremstå som en direkte angivelse af, at der er tale om skummøbler eller skumlegetøj egnet til leg. Da skummøbler er en udbredt varetype, anså styrelsen mærket for at være en artsbetegnelse, hvilket strider mod Varemærkeloven § 13, stk. 1, nr. 2 og Varemærkeloven § 13, stk. 2, nr. 3.
Legeskum ApS argumenterede for, at ordet er et "fantasiord", som ikke findes i gængse ordbøger, og at ansøgeren selv opfandt termen i 2016. Klageren fremlagde dokumentation fra Google Trends for at vise, at søgeinteressen for ordet først opstod efter virksomhedens etablering. Subsidiært gjorde klageren gældende, at mærket under alle omstændigheder havde opnået særpræg gennem intensiv brug, jf. Varemærkeloven § 3, stk. 3.
Til støtte for indarbejdelse fremførte klageren følgende data:
Styrelsen og efterfølgende Ankenævnet bed mærke i, at mærket i klagerens eget materiale ofte blev brugt på en måde, der understøttede en beskrivende opfattelse. I markedsføringsmateriale optrådte sætninger som:
"Deres legeskum giver uendelige timers leg... læs blandt andet her om deres forskellige legeskum såsom skummøbler."
Denne brug med lille begyndelsesbogstav og i flertal indikerede ifølge myndighederne, at selv klageren og dennes samarbejdspartnere anvendte ordet som en generisk betegnelse for produktet snarere end som et egentligt varemærke.
Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afslag. Nævnet fandt, at mærket LEGESKUM er en artsangivelse for de pågældende varer, hvilket stiller meget høje krav til dokumentationen for indarbejdelse. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klagerens egen brug af betegnelsen både som varemærke og deskriptivt tydeligt antydede, at forbrugerne ville opfatte ordet som en artsbetegnelse frem for en henvisning til en specifik kommerciel oprindelse. Det indsendte materiale var derfor ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at mærket havde opnået særpræg gennem indarbejdelse på ansøgningstidspunktet.
Patent- og VaremærkestyrelsenPatent- og Varemærkestyrelsen har i regi af Konvergens Program projekt CP15 arbejdet sammen med en række andre europæiske varemærkemyndigheder for at opnå større harmonisering i myndighedernes vurdering af ligheden mellem varer og tjenesteydelser i varemærkesager.
Patent- og Varemærkestyrelsen
Denne sag omhandlede en kommerciel tvist mellem sagsøger, VVS-Eksperten A/S, og sagsøgte, Kliplev VVS og Sydventilation A/S, vedrørende fakturering for leverede varer og påstået misligholdelse af en rammeaftale.
Sagsøgeren hævdede, at sagsøgte skyldte et betydeligt beløb for VVS-materialer leveret i perioden 2021-2022. Ifølge VVS-Eksperten var der etableret en løbende kreditfacilitet, som sagsøgte havde udnyttet.
Østre Landsret har den 15. december 2025 afsagt dom i to ankesager, som blev behandlet sammen vedrørende Intersport Partner Service A/S’ (tidligere OBI Sport A/S) ordvaremærke SPORT DIRECT.
Patent- og Varemærkestyrelsen udruller nyt AI-søgeværktøj med billedgenkendelse og implementerer EU-fælles praksis for varemærkeansøgninger indgivet i ond tro.
VVS-Eksperten A/S fastholdt, at det samlede udestående beløb var 450.000 kr. eksklusive moms, baseret på en række ubetalte fakturaer.
Sagsøgeren gjorde gældende, at samtlige leverancer var sket i overensstemmelse med de aftalte handelsbetingelser, som bl.a. indebar anvendelse af Købeloven § 54 vedrørende reklamation og forældelse.
Sagsøgte, Kliplev VVS og Sydventilation A/S, nedlagde påstand om frifindelse. De anførte, at en stor del af de fakturerede varer enten var mangelfulde eller aldrig var blevet bestilt, og at VVS-Eksperten havde misligholdt leveringsaftalen.
Retten måtte træffe afgørelse om bevisbyrden for leverancernes omfang og kvalitet, samt fortolkningen af de gældende salgs- og leveringsbetingelser, herunder om sagsøgte havde reklameret rettidigt over manglerne i henhold til Købeloven § 52.
Sagen angik, hvorvidt sagsøgte, WePack ApS og WePack AB, havde krænket sagsøgeren, PANZERGLASS A/S's, rettigheder ved at...
Læs mereSagen angik spørgsmålet om, hvorvidt Ultimate Petfood havde overtrådt god markedsføringsskik og anvendt vildledende udsa...
Læs mereForslag til Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
