Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 27. januar 2020 om miljøgodkendelse til udskiftning af tank T-8423 på en havneterminal i Fredericia. Virksomheden, der primært raffinerer mineralolie, driver et raffinaderi og en havneterminal, hvor olie og benzin oplagres. Havneterminalen er kortlagt som forurenet (V2) og ligger uden for drikkevandsinteresser, omkranset af Lillebælt mod øst og syd.
Miljøstyrelsen meddelte miljøgodkendelse til udskiftning af tank T-8423 med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33. Projektet omfattede fjernelse af den eksisterende tank, oprensning af forurenet jord, etablering af et nyt tankfundament med lækagebarriere og -detektionssystem, samt opsætning af en ny tank med indvendigt flydetag og kantforsegling. Den nye tank er en slop tank til opbevaring af flygtige olieprodukter.
Miljøstyrelsen fastsatte vilkår Bx og By. Vilkår By krævede, at den nye tank skulle placeres i en tankgård med impermeabel bund og sider. Begrundelsen var, at tankgården var græsbefæstet og anlagt på opfyldt sand fra Lillebælt uden naturlig barriere, hvilket medførte risiko for hurtig nedsivning og spredning af spild til Lillebælt. Miljøstyrelsen vurderede, at en opgradering af tankgården var proportional og rimelig, især da den eksisterende forurening på havnen gjorde forebyggelse nødvendig.
Klageren påklagede vilkår By, idet det blev anset for unødvendigt og uproportionalt med en anslået omkostning på 12 mio. kr. Klageren argumenterede for, at risikoen for et stort udslip var minimal, da den nye tank opfylder gældende BAT-krav og virksomheden følger EEMUA 159's anvisninger for inspektioner. Klageren henviste til en tidligere redegørelse fra 2015, der vurderede en begrænset risiko for forurening af Lillebælt fra tidligere spild, og at Miljøstyrelsen tidligere havde fundet krav om impermeable tankgårdsvægge og -bunde uproportionalt.
Klageren fremhævede desuden, at havneterminalen er døgnbemandet med hurtig afværgeindsats og et ekstra oliespildsberedskab. Det blev anført, at en stadfæstelse af vilkåret ville skabe præcedens for alle tanke i havneområder, hvilket ville være i strid med ligebehandlingsprincippet, især da vandgennemstrømningen i Lillebælt er meget høj. Endelig mente klageren, at det burde tillægges positiv betydning, at tanken blev udskiftet frem for istandsat, da der ikke ville have været hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 41, stk. 1 til et tilsvarende påbud ved istandsættelse.
Et notat udarbejdet for klageren vurderede, at et fuldstændigt udslip i værste fald ville nå Lillebælt inden for 28 dage, men at hurtig opsamling og oppumpning kunne forhindre udsivning af fri fase. Notatet konkluderede, at plante- og dyreliv i kystzonen ville blive uacceptabelt påvirket, men ikke i selve Lillebælt grundet fortynding.
Miljøstyrelsen fastholdt, at havneterminalens placering på opfyldt sand uden naturlig barriere og med kort migrationstid til Lillebælt gjorde en tæt tankgård nødvendig. Styrelsen henviste til vejledninger og BAT-referencedokumenter, der anbefaler tætte barrierer for flygtige produkter. De påpegede, at den tidligere godkendelsessag fra 2013, som klageren henviste til, vedrørte tungere olieprodukter, hvorfor sammenligningen ikke var relevant.
Miljøstyrelsen understregede, at lovens formål også er at beskytte plante- og dyreliv og forebygge forurening af jord og grundvand. De henviste til tidligere vanskeligheder med oprensning af spild og fandt det nødvendigt at forebygge, når muligt. Styrelsen var uenig i, at tidligere spild ikke havde forårsaget forurening og fastholdt, at nedsivning og udsivning af fri oliefase skulle forebygges for at beskytte kystzonen og Lillebælt samt forhindre væsentlig jord- og grundvandsforurening.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om vilkåret om impermeabel bund og sider i tankgården, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Virksomheden er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i Miljøbeskyttelsesloven § 33, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, og behandlet i nævnets afdeling for industriforhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1. Klagen er indgivet den 24. februar 2020, og verserende klagesager færdigbehandles efter reglerne i den nugældende Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 64, stk. 4.
Det følger af Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 1, nr. 2, at godkendelsesmyndigheden ikke må meddele godkendelse, medmindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Vilkårene skal sikre, at kravene i bekendtgørelsens § 18 opfyldes, og der skal i relevant omfang fastsættes vilkår om beskyttelse af jord og grundvand samt virksomhedens indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 21, stk. 1, nr. 7 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 21, stk. 1, nr. 11.
Det følger af Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 24, stk. 1, at godkendelsesmyndigheden skal lægge relevante BAT-konklusioner til grund. Begrebet BAT, ”bedste tilgængelige teknik”, er defineret i IE-direktivets artikel 3, nr. 10.
BAT-konklusionerne vedrørende raffinering af mineralolie og gas indeholder bl.a. følgende BAT-konklusion vedrørende opbevarings- og håndteringsprocesser:
| Teknik | Beskrivelse | Anvendelse |
|---|---|---|
| i) Vedligeholdelsesprogram, inklusive korrosionsovervågning, -forebyggelse og -kontrol | Et styringssystem, inklusive lækagedetektion og driftsstyring, med henblik på at forebygge overfyldning, lagerkontrol og risikobaserede inspektionsprocedurer i tanke med intervaller for at påvise integriteten, samt vedligeholdelse for at forbedre tankinddæmningen. Dette inkluderer også en systemindsats mod udslip, hvor systemet skal reagere, før udslippet når grundvandet. Dette skal især sikres under vedligeholdelsen | Kan anvendes generelt. |
| ii) Tanke med dobbeltbund | En anden, uigennemtrængelig bund, der er en sikkerhedsforanstaltning imod udslip fra det første materiale | Generelt gældende for nye tanke og efter istandsættelse af eksisterende tanke |
| iii) Uigennemtrængelige membranbeklædninger | En kontinuerlig lækagebarriere under hele tankens bund | Generelt gældende for nye tanke og efter istandsættelse af eksisterende tanke |
| iv) Tilstrækkelig lageranlægsinddæmning |
Nævnet vurderede, at der i forbindelse med vurderingen af, om BAT 51 er opfyldt, skal foretages en samlet vurdering af den konkrete indretning på den konkrete lokalitet. Henset til formålet om forebyggelse i såvel IE-direktivet som BAT 51 – og de overordnede principper herom i miljøbeskyttelsesloven – kan det derimod ikke være afgørende for vurderingen, om der i tilfælde af spild konkret vil kunne iværksættes hurtig afværge.
Nævnet fandt, at selvom den ansøgte tank ville opfylde BAT 51 i) og BAT 51 iii), var BAT 51 iv) ikke opfyldt, medmindre tankgården opgraderes til at kunne rumme hele tankens indhold. Dette skyldes, at tanken skal anvendes til opbevaring af flygtige kulbrinteforbindelser, og at lokaliteten består af fyldmateriale med et højt grundvandsspejl og hydraulisk kontakt til Lillebælt. Et stort spild ville kunne nedsive direkte til grundvandet og dernæst ud til Lillebælt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt på den baggrund, at det fastsatte vilkår By om tankgårdens indretning var nødvendigt, såfremt virksomheden skulle leve op til kravet om anvendelse af BAT, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 1, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 24.
Nævnet afviste klagerens argument om proportionalitet, da myndigheden er forpligtet til at lægge BAT-konklusioner til grund, som forudsætter økonomisk og teknisk levedygtighed. Klagerens argument om ligebehandling blev også afvist, da eventuelle andre vilkår skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af hvert enkelt anlæg og dets specifikke forhold.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede vilkår By i Miljøstyrelsens afgørelse af 27. januar 2020 om miljøgodkendelse til udskiftning af tank T-8423 med den ændring, at "Tankgården skal mindst kunne rumme hele tankens indhold."
| En lageranlægsinddæmning er konstrueret til at kunne inddæmme store udslip, der potentielt kan være forårsaget af brud på skalkonstruktionen eller overfyldning (af både miljømæssige og sikkerhedsmæssige årsager). Størrelsen og de tilhørende bygningsbestemmelser er almindeligvis fastsat ved lokale bestemmelser |
| Kan anvendes generelt. |
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Middelfart Kommunes påbud af 14. april 2016 vedrørende opbevaring af fortynder og opløsningsmiddelholdig maling. Påbuddet blev meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens § 41 med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, nr. 3, da kommunen vurderede, at der var risiko for forurening af jord og grundvand.
Virksomheden, der beskæftiger sig med auto- og industrilakering, blev oprindeligt miljøgodkendt i 2000 med et vilkår om sikker opbevaring af kemikalier. En ny miljøgodkendelse fra 2011 indeholdt vilkår 17 om opbevaring af farligt affald, men det oprindelige vilkår for fortynder og opløsningsmiddelholdig maling blev ved en fejl ikke videreført.
To tilladelser til import af olieholdigt spildevand fra Norge er kendt ugyldige, da behandlingen i Danmark nu defineres som bortskaffelse frem for nyttiggørelse.
En supplerende undersøgelse fra Kammeradvokaten dokumenterer mangler i miljøvurderinger af danske olie- og gasanlæg i perioden 1988 til 2022.
Kommunens påbud kom efter et tilsynsbesøg den 14. december 2015, hvor en spand med fortynder uden låg blev observeret på gulvet i forbehandlingsrummet, og der var tegn på spild omkring virksomhedens rensebar. Kommunen vurderede, at der var risiko for, at væsken kunne trænge igennem gulvet og forurene.
Virksomheden klagede over påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6). Klager anførte, at frygten for forurening var ubegrundet, idet:
Middelfart Kommune fastholdt påbuddet og forklarede, at det oprindelige vilkår om opbevaring af fortynder og opløsningsmiddelholdig maling ved en fejl ikke blev medtaget i den nye miljøgodkendelse fra 2011. Kommunen henviste til, at virksomheden på godkendelsestidspunktet i 2011 var omfattet af standardvilkår, jf. bilag 5 i den dagældende godkendelsesbekendtgørelse. Påbuddet blev derfor meddelt som et standardvilkår, der burde have været inkluderet. Kommunen understregede, at gulvets kvalitet ikke var beregnet til spild, og at der var risiko for, at stoffet trængte igennem.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Natur- og ...
Læs mereEn virksomhed ansøgte Frederikssund Kommune om miljøgodkendelse til at anvende en eksisterende gyllebeholder til opbevar...
Læs mere