Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 509, Pf. Kongelund vedrørende en ombygget veranda og en eksisterende tilbygning

Københavns Kommune afslog den 7. januar 2020 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 509, Pf. Kongelund, vedrørende en ombygget veranda og en del af en eksisterende tilbygning på en ejendom i København S. Kommunen udstedte samtidig et påbud om fysisk lovliggørelse af forholdene. Ejeren af kolonihavehuset klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er et kolonihavehus, der er omfattet af lokalplan nr. 509, Pf. Kongelund, vedtaget den 27. november 2014. Lokalplanen udlægger området til helårsboliger. Ifølge lokalplanens § 3, stk. 1, må der kun opføres én beboelsesbygning med én bolig på hver parcel. En kommentar til bestemmelsen præciserer, at eksisterende bebyggelse, der kun anvendes til sommerophold, fortsat kan anvendes hertil, men ved overgang til helårsbebyggelse skal der ansøges om lovliggørelse.

Forholdene på ejendommen

Kommunen havde den 19. september 2013 givet byggetilladelse til en tilbygning på 14,5 m², men den opførte tilbygning målte 17 m². En tidligere godkendt veranda på 12,5 m² var blevet ombygget og målte nu 14 m². Kommunens afslag på dispensation var begrundet med, at eksisterende kolonihavebebyggelser skal ændre status til helårsbolig, hvis der bygges til eller ændres på de eksisterende bebyggelsesforhold.

Klagen

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel i lokalplanens § 3, stk. 1 til at give afslag på dispensation, og at kommunen ikke kunne tvinge klageren til at ændre status til helårsbolig for at få lovliggjort tilbygningen. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter planlovens § 18 eller krævede dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 1.

Planklagenævnet ophævede Københavns Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Dette betyder, at kommunens afslag på dispensation og påbud om fysisk lovliggørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan således ikke vurdere afgørelsens hensigtsmæssighed eller spørgsmål om økonomisk værditab eller øgede støjgener, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Nævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. . Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter dispensation.