Landsskatteretten: Momsfradrag og elafgift for fitnesscenter – delvis fradragsret for husleje og elafgift stadfæstet

Sagen omhandler et fitnesscenters ret til momsfradrag for husleje og godtgørelse af elafgift for perioden 2015-2017. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 205.323 kr. og nedsat godtgørelsen af elafgift med 135.231 kr., idet de kun godkendte delvis fradragsret for udgifterne, med henvisning til at virksomheden havde både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Virksomheden, der drev et fitnesscenter i en toetagers bygning, argumenterede for fuld momsfradragsret for leje af førstesalen, da denne udelukkende blev anvendt til momspligtig styrketræning. De påpegede, at udlejeren havde udstedt etageopdelte fakturaspecifikationer med tilbagevirkende kraft. For elafgiften gjorde virksomheden gældende, at elforbruget til 10 løbebånd på førstesalen, som havde indbyggede målere og udelukkende blev brugt til momspligtige aktiviteter, berettigede til fuld godtgørelse af elafgift. Virksomheden henviste desuden til et retsforlig fra 2012, som de mente støttede deres ret til fuldt fradrag for visse udgifter.

Skattestyrelsen fastholdt, at huslejen var en fællesudgift for hele lejemålet, og at den delvise fradragsret skulle opgøres efter en omsætningsfordeling i henhold til Momsloven § 38, stk. 1. De anførte, at selvom der var en forskel mellem omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk, skulle omsætningsfordelingen anvendes. Vedrørende elafgiften henviste Skattestyrelsen til Elafgiftsloven § 11, stk. 16, som knytter elafgiftsfradraget til momsfradragsretten. De afviste, at bimålere på løbebåndene kunne ændre fradragsretten, da det samlede elforbrug blev målt via hovedmålere og anvendtes til både momspligtige og momsfritagne formål, jf. SKM2011.594.BR. Retsforliget fra 2012 blev ikke anset for relevant, da det omhandlede fremleje af lokaler og ikke virksomhedens egne fællesudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende delvis fradragsret for husleje og elafgift, men hjemviste dog de fremlagte fakturaer vedrørende køb af løbebånd m.v. til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på vurdering af mulighed for yderligere momsfradrag.

Momsfradrag for husleje

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde godkendt delvis fradragsret for virksomhedens huslejeudgifter for perioden 2015-2017. Retten henviste til Momsloven § 4, stk. 1 om afgiftspligtige ydelser og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3 om momsfritaget undervisning i legemsøvelser, jf. SKM2001.121.VLR. Derudover blev Momsloven § 37, stk. 1 om fuld fradragsret og Momsloven § 38, stk. 1 om delvis fradragsret for fællesudgifter inddraget. Disse bestemmelser implementerer blandt andet Momssystemdirektivets artikel 168, litra a) og artikel 173, stk. 1.

Retten lagde til grund, at virksomheden drev både momspligtige (styrketræning, café, shop) og momsfritagne (holdundervisning) aktiviteter. Virksomhedens lejekontrakt viste en samlet pris for leje af hele bygningen. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at huslejeudgifterne udgjorde fællesudgifter, der anvendes til både fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede formål, og derfor skulle fradrages delvist efter Momsloven § 38, stk. 1. Det blev understreget, at den efterfølgende, retroaktive udstedelse af etageopdelte fakturaspecifikationer ikke ændrede ved denne vurdering. Dog blev fremlagte fakturaer for køb af løbebånd m.v. hjemvist til Skattestyrelsen for en fornyet vurdering af yderligere momsfradrag.

Elafgift

Landsskatteretten skulle også vurdere, om Skattestyrelsen med rette havde nedsat virksomhedens godtgørelse af elafgift. Med henvisning til dagældende Elafgiftsloven § 11, stk. 16, som fastslår, at elafgift kan fratrækkes i samme omfang som momsfradragsret for elektricitet, stadfæstede retten Skattestyrelsens afgørelse. Det blev lagt til grund, at elmåler 1 målte elforbrug på begge etager, hvilket betød, at elforbruget anvendtes til både momspligtige og momsfritagne formål. Virksomheden var derfor kun berettiget til delvis godtgørelse af elafgift. Den omstændighed, at løbebåndene havde indbyggede elmålere, ændrede ikke ved dette, jf. SKM2011.594.BR. Det af virksomheden anførte retsforlig fra 2012 blev ikke anset for sammenligneligt med nærværende sag og ændrede derfor heller ikke afgørelsen.