Landsskatterettens afgørelse om delvis momsfradrag for fællesomkostninger i fitnesscenter

Sagen omhandler et selskab, der driver et fitnesscenter med både momspligtige og momsfrie aktiviteter, og spørgsmålet om fradragsret for moms af fællesomkostninger som husleje, vand, varme og elektricitet. Selskabets momspligtige aktiviteter omfatter en del af kontingentindtægter fra fitnesscentret, solarium, salg af produkter og udlejning af lokaler. De momsfrie aktiviteter består af holdundervisning, som er fritaget for moms i henhold til Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Selskabet havde anvendt forskellige fradragsprocenter for købsmoms: 100 % for køb udelukkende til momspligtig omsætning, 53,5 % for lokaleomkostninger baseret på arealfordeling, og 50 % for øvrige fællesomkostninger. Selskabet havde fremlejet 55 m2 med butik og baglokaler og opsat bimålere for vand- og elektricitetsforbrug for disse arealer.

SKAT havde opkrævet yderligere moms, idet de fastholdt, at fradrag for fællesomkostninger, herunder husleje og varmeforbrug, skulle opgøres efter omsætningsfordelingen i henhold til Momslovens § 38, stk. 1. SKAT mente, at udgifterne ikke kunne opdeles og derfor skulle betragtes som en samlet udgift, der vedrørte både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Selskabets repræsentant påstod fuld fradragsret for moms på husleje og varme vedrørende lokaler, der udelukkende blev anvendt til momspligtige formål, samt fuld fradragsret for moms på el- og vandindkøb, der videresælges til lejere. Argumentationen var baseret på Momslovens § 37, stk. 1 og neutralitetsprincippet i Momssystemdirektivet, idet selskabet mente, at det var muligt at identificere den konkrete anvendelse af de lejede kvadratmeter og det videresolgte el og vand.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at Momslovens § 37, stk. 1 omhandler fuld fradragsret for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momspligtige leverancer. Momslovens § 38, stk. 1 regulerer delvis fradragsret for varer og ydelser, der anvendes til både fradragsberettigede og andre formål, hvor fradraget skal opgøres forholdsmæssigt ud fra omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

Retten henviste til Momssystemdirektivet artikel 173, stk. 1, som fastslår, at fradrag kun er tilladt for den forholdsmæssige andel af momsen, der kan tilskrives transaktioner, der giver ret til fradrag. Det blev fremhævet, at Momssystemdirektivet artikel 173, stk. 2, litra c giver medlemsstaterne mulighed for at tillade eller pålægge afgiftspligtige personer at foretage fradraget under hensyntagen til, hvordan varer og ydelser benyttes. Danmark har imidlertid ikke valgt at indføre hjemmel til at foretage en fordeling af fradragsretten efter benyttelse i henhold til denne bestemmelse.

Landsskatteretten fandt, at når der er tale om indkøb af én vare eller ydelse, der anvendes til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter, er det ikke muligt at foretage en anden opdeling end den, der fremgår af Momslovens § 38, stk. 1. Dette indebærer, at fradraget skal opgøres ud fra en omsætningsfordeling.

Retten vurderede, at fitnesscentret måtte anses som en helhed, og det ikke var muligt at henføre en del af udgifterne (husleje, vand, varme, elektricitet) udelukkende til selskabets momspligtige aktiviteter. Selvom der var opsat bimålere for vand- og elektricitetsforbruget, kunne dette ikke ændre udgifternes karakter af fællesudgifter. Den målte elektricitet kunne derfor ikke henføres direkte til selskabets momspligtige aktiviteter, og der var således ikke fuld fradragsret i henhold til Momslovens § 37.

Idet selskabets elektricitetsforbrug i sin helhed blev anset for benyttet til blandede formål, var den målte elektricitet omfattet af momsfradragsretten i Momslovens § 38, stk. 1.

Afgørelse

Skattecentrets afgørelse blev stadfæstet.