Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 8. juli 2019, som gav lovliggørende dispensation til styret underboring af et kabelanlæg gennem fredskov på ejendomme i Dyrby By, Gassum, Randers Kommune. Afgørelsen var truffet efter Skovlovens § 11, stk. 1, der omhandler dispensationer, og Skovlovens § 60, stk. 1, som vedrører klageadgang og afgørelser. Sagen vedrørte et 60 kV kabelanlæg, der skulle tilslutte seks vindmøller til elnettet, og som berørte 0,09 hektar fredskovspligtigt areal.
Projektområdet er beliggende i Natura 2000-område nr. 223 Kastbjerg Ådal, som omfatter habitatområde H223 med seks skovnaturtyper, herunder stilkege-krat. Under etableringen af kabelanlægget skete der et "blow out", hvor boremudder brød op af jorden og løb ud i skovbunden. Netselskabet henvendte sig herefter til Miljøstyrelsen, da der ikke forudgående var søgt om tilladelse til underboringen.
Miljøstyrelsen meddelte lovliggørende dispensation med vilkår om, at den nuværende skovbevoksning ikke måtte ryddes, og at det skulle være muligt at opretholde skovdrift på arealet i overensstemmelse med skovloven. Der blev ikke stillet krav om erstatningsskov, da det påvirkede areal var under minimumsgrænsen. Miljøstyrelsen begrundede afgørelsen med, at almennyttige anlæg som elkabler normalt kan tillades gennem fredskov, medmindre skoven har særlige værdier, eller anlægget med rimelighed kan placeres uden for fredskov. Styrelsen vurderede, at projektet tog mest muligt hensyn til fredskoven, da kablet blev etableret ved styret underboring.
Miljøstyrelsen besigtigede arealerne to gange og konstaterede, at retablering var sket i overensstemmelse med skovloven. Styrelsen vurderede, at påvirkningen af skoven, herunder aflejring af bentonit, ikke indebar en forringelse af naturtypen stilkege-krat eller levesteder for arter, da bentonit er naturligt forekommende, og den naturlige vegetation hurtigt ville genetableres. Der var kun fældet få, små og unge træer, som ikke udgjorde egnede levesteder for flagermus (bilag IV-arter).
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 28. juli 2019 med følgende hovedpunkter:
Miljøstyrelsen oplyste, at sagen var afsluttet i forhold til skovloven. Styrelsen havde godkendt retablering af skovarealerne og meddelt lovliggørende dispensation. Miljøstyrelsen havde desuden sikret, at deklarationsteksten for kablet blev ændret, så den var i overensstemmelse med skovloven og Natura 2000-udpegningen, hvilket sikrede, at eksisterende træbevoksning skulle accepteres, og skovdrift fortsat var mulig. Miljøstyrelsen vurderede, at klagers underskrift på den nye deklaration ikke var en forudsætning for tilladelsen. Styrelsen henviste klager til Randers Kommune for retablering af sø og eng, da dette faldt under naturbeskyttelsesloven, og til et privatretligt anliggende mellem klager og netselskabet for yderligere retablering af skovområdet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvist, at nævnet ikke havde kompetence til at vurdere Miljøstyrelsens valg af tidspunkt for afgørelsen.
Nævnet forstod klagen som en opfattelse af, at der ikke var foretaget tilstrækkelig retablering og oprydning, og at Miljøstyrelsen burde have stillet vilkår herom.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at den nødvendige retablering og oprydning var foretaget efter Skovlovens § 38. Nævnet lagde vægt på, at Miljøstyrelsen havde besigtiget arealerne og konkret vurderet, at de berørte fredskovsarealer bedst retableres ved ikke at foretage yderligere, herunder at arealerne ikke ville blive væsentligt påvirket af det tilbageværende boremudder og bentonit. Eventuel yderligere retablering skulle ske efter aftale mellem klager og netselskabet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Miljøstyrelsens afgørelse af 8. juli 2019 om lovliggørende dispensation til styret underboring af kabelanlæg gennem fredskov. Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse vedrørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til kørsel med tunge maskiner på arealer registreret som hede og strandeng på Læsø.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederikshavn Kommunes dispensation efter [Naturbeskyttelseslo...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om et afslag på en ansøgning om tilladelse til at opstille en 33 meter h...
Læs mere