Lovforslaget implementerer forsvarssamarbejdsaftalen (DCA) mellem Danmark og USA, som styrker det bilaterale forsvarssamarbejde.
Amerikanske styrker får adgang til at benytte og operere fra udvalgte danske militære anlæg: Flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg.
Danmark afgiver som udgangspunkt sin fortrinsret til at udøve strafferetlig jurisdiktion over amerikanske styrker for ikke-tjenstlige handlinger, men kan tilbagekalde afgivelsen i sager af særlig vigtighed.
Der indføres omfattende fritagelser for skat, moms, told og afgifter for amerikanske styrker, pårørende og amerikanske leverandører i forbindelse med både officielle og private aktiviteter.
Amerikanske styrker og deres leverandører undtages fra en række danske love, herunder dele af udlændingeloven, arbejdsmiljøloven, lov om udstationering og databeskyttelsesloven.
Forsvarsministeren får bemyndigelse til at fravige regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet, når det er nødvendigt for de amerikanske styrkers opgaver.
Loven regulerer praktiske forhold som anerkendelse af amerikanske kørekort, brug af radiofrekvenser uden tilladelse og regler for erstatningsansvar ved skader forvoldt i tjenesten.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre den bilaterale aftale om forsvarssamarbejde (også kendt som DCA - Defense Cooperation Agreement), som blev indgået mellem Danmarks regering og USA's regering den 21. december 2023. Aftalen supplerer den eksisterende NATO SOFA-aftale og skal styrke det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde mellem de to lande, hvilket anses for afgørende for Danmarks og Europas sikkerhed.
Lovforslaget skaber det juridiske grundlag for en øget amerikansk militær tilstedeværelse i Danmark. Alle aktiviteter under aftalen skal udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet, lovgivning og folkeretlige forpligtelser, herunder dansk politik vedrørende atomvåben.
Amerikanske styrkers tilstedeværelse og opgaver
Lovforslaget giver amerikanske styrker ret til at udføre opgaver i Danmark i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen. Dette omfatter adgang til og brug af specifikt udpegede militære anlæg og områder, de såkaldte "aftalte anlæg og områder". Disse er i første omgang:
Flyvestation Karup
Flyvestation Skrydstrup
Flyvestation Aalborg
Aktiviteterne kan inkludere træning, øvelser, udstationering af personel, præpositionering (forhåndsoplagring) af forsvarsmateriel og udstyr samt bygge- og anlægsarbejder på de aftalte områder. De amerikanske styrker får beføjelser til at varetage sikkerheden og kontrollere adgangen til de områder, der stilles til deres eksklusive rådighed.
Strafferetlig jurisdiktion og retspleje
Lovforslaget implementerer aftalens bestemmelser om strafferetlig jurisdiktion:
Frafald af jurisdiktion: Danmark afgiver som udgangspunkt sin fortrinsret til at retsforfølge medlemmer af de amerikanske styrker for lovovertrædelser begået uden for tjenesten. I sager af særlig vigtighed for Danmark kan de danske myndigheder dog tilbagekalde dette frafald inden for 30 dage.
Tjenstlige handlinger: En attestering fra de amerikanske militære myndigheder om, at en handling er begået i tjenesten, skal af danske myndigheder betragtes som et endegyldigt bevis i spørgsmålet om jurisdiktion.
Varetægt: Anholdte eller varetægtsfængslede personer skal efter anmodning fra USA som udgangspunkt overgives til de amerikanske militære myndigheders varetægt, indtil en eventuel retssag er afsluttet.
Retsgarantier: Tiltalte personer kan kun retsforfølges uden deres tilstedeværelse (in absentia), hvis de samtykker. Amerikanske militære myndigheder har ret til at overvære alle retsmøder. Tid tilbragt i frihedsberøvelse eller varetægt fratrækkes en eventuel fængselsstraf.
Erstatning og civile sager
For skader forvoldt af amerikansk personel i tjenesten, udbetaler forsvarsministeren erstatning efter dansk ret. Disse sager kan ikke rettes direkte mod den enkelte person. I civile sager kan der ikke afsiges udeblivelsesdom mod amerikansk personel, hvis fraværet skyldes tjenstlige pligter.
Skatte-, told- og afgiftsfritagelser
Loven indfører en række markante undtagelser fra dansk lovgivning:
Officielle anskaffelser: Varer og tjenesteydelser købt af eller på vegne af de amerikanske styrker fritages for moms, punktafgifter og lignende skatter.
Personlig brug: Medlemmer af styrkerne, pårørende og amerikanske leverandører fritages for told og afgifter ved indførsel af personlige ejendele og et privat motorkøretøj. De fritages også for registreringsafgift og periodiske bilafgifter. Deres indkomst fra amerikanske kilder er fritaget for dansk indkomstskat.
Amerikanske leverandører: Virksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som leverer ydelser til de amerikanske styrker, fritages for dansk selskabsskat af den indkomst, der stammer fra disse kontrakter.
Undtagelser fra anden dansk lovgivning
Lovforslaget medfører ændringer i en række danske love for at imødekomme aftalens forpligtelser:
Udlændingeloven: Amerikansk personel, pårørende og leverandører kan indrejse og opholde sig i Danmark uden visum eller opholdstilladelse og er fritaget for krav om arbejdstilladelse.
Arbejdsforhold: Dansk arbejds- og ansættelsesretlig lovgivning (f.eks. ferieloven og barselsloven) gælder ikke for personer ansat af de amerikanske styrker. Ligeledes undtages amerikanske leverandører fra lov om udstationering af lønmodtagere.
Social sikring: Personer, der er fritaget for dansk indkomstskat, er ikke omfattet af sociale sikringsordninger, hvortil arbejdsgivere yder bidrag (f.eks. ATP).
Bygge- og miljøområdet: Forsvarsministeren får bemyndigelse til at tillade fravigelser fra regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet, hvis det er nødvendigt for de amerikanske styrkers opgaver.
Databeskyttelse: Databeskyttelsesloven finder ikke anvendelse på aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen.
Radiofrekvenser: Amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse fra danske myndigheder.
Ikrafttrædelse
Størstedelen af loven træder i kraft på et tidspunkt, som fastsættes af forsvarsministeren. Dette vil blive synkroniseret med selve forsvarssamarbejdsaftalens ikrafttrædelse, som sker efter noteudveksling mellem Danmark og USA. Enkelte ændringer i våbenloven træder dog i kraft den 1. juni 2025.
Digitaliseringsstyrelsen har sendt udkast til fire nye bekendtgørelser på frekvensområdet i høring. Formålet er at opdatere den danske regulering i overensstemmelse med internationale forpligtelser og ny lovgivning. Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Hovedformål med ændringerne
De foreslåede ændringer har to primære formål:
International Harmonisering: At implementere nye tekniske harmoniseringsretsakter fra Europa-Kommissionen og beslutninger fra Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT).
Forligskreds enige om ikke at gå videre med israelsk system
Forsvarsforligskredsen er netop blevet enige om, at Danmark ikke skal gå videre med det israelske jordbaseret luftforsvarssystem BARAK MX til den indledende anskaffelse. Beslutningen er truffet på baggrund af militærfaglige anbefalinger fra Forsvarskommandoen.
Forligskredsen enig om geografisk placering af kystmissilforsvaret og kapaciteten til kritisk undersøisk infrastruktur
Partierne i forsvarsforligskredsen er blevet enige om at placere kystmissilforsvaret ved Flådestation Korsør og opbygge kapaciteten til kritisk undersøisk infrastruktur på Flådestation Frederikshavn på baggrund af militærfaglige anbefalinger.
Forsvarssamarbejde med USA: At tilpasse dansk lovgivning til den nye lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA, som giver amerikanske styrker ret til at anvende nødvendige radiofrekvenser.
Teknisk Harmonisering (EU og CEPT)
Bekendtgørelserne implementerer en række tekniske ændringer for at sikre en harmoniseret anvendelse af frekvenser på tværs af Europa. Dette skal gøre det lettere for producenter og brugere af radioudstyr.
EU Retsakt
Berørt område
Hovedændring
Implementeres i
(EU) 2024/3157
WAS/RLAN (Wi-Fi)
Ændrer OOB-grænsen i 6 GHz-båndet, som ikke træder i kraft 1. jan 2025 som planlagt.
Bekendtgørelse om radiogrænseflader
(EU) 2025/105
Kortdistanceudstyr
Ajourfører tekniske vilkår, fjerner krav om kanalafstand for høretekniske hjælpemidler og frigiver 1,5 MHz ekstra til trådløse mikrofoner ved 823 MHz.
Bekendtgørelse om radiogrænseflader
(EU) 2025/650
Kortdistanceudstyr
Udvider frekvensbåndet 917,4-919,4 MHz til bredbåndsdatatransmission. Medfører ikke ændringer i dansk regulering.
(Ingen ændring i DK)
Derudover indarbejdes en række beslutninger og anbefalinger fra CEPT, som bl.a. berører faste trådløse forbindelser (BFWA) og jordstationer.
Forsvarssamarbejde med USA
Som følge af den nye forsvarssamarbejdsaftale (L 188) justeres frekvensplanen og bekendtgørelsen om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse. Ændringerne præciserer, at amerikanske styrkers anvendelse af frekvenser kan ske på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de generelle danske regler. Brugen af frekvenser skal koordineres med den administrative repræsentant for Danmark (Digitaliseringsstyrelsen).
Ændringer i Tilladelsesbekendtgørelsen
For at imødekomme den teknologiske udvikling og kommende EU-harmonisering, foreslås der nye regler for varigheden af tilladelser i visse frekvensbånd:
6425-7125 MHz: Tilladelser kan udstedes fra 1. juli 2025 med varighed til udgangen af 2027. Dette afventer en forventet EU-harmonisering, som forventes implementeret i 2028.
40,5-43,5 GHz: Tilladelser kan udstedes fra 1. juli 2025 med varighed til udgangen af 2026, hvor en teknisk harmonisering fra Kommissionen forventes implementeret.
Høringssvar
Digitaliseringsstyrelsen har modtaget ni høringssvar. Væsentlige punkter inkluderer:
Teleindustrien (TI): Udtrykker bekymring for retssikkerheden for eksisterende tilladelsesindehavere i forbindelse med den amerikanske forsvarssamarbejdsaftale. Styrelsen bemærker, at ændringerne er en direkte følge af loven, og at eventuelle indgreb vil følge grundlovens regler om ekspropriation.
Experimenterende Danske Radioamatører (EDR): Har fremsat en række forslag til ændringer for amatørradio, som styrelsen vil tage med i overvejelser om fremtidige opdateringer.
Amazon, Fiberalliancen m.fl.: Støtter de foreslåede ændringer, især vedrørende 6 GHz-båndet til Wi-Fi, da det vil gavne danske forbrugere og virksomheder.
Konklusion
Høringen resulterer i fire opdaterede bekendtgørelser, der sikrer, at dansk frekvensregulering er i tråd med internationale standarder og ny national lovgivning. De nye regler træder i kraft den 1. juli 2025.