Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Ringsted Kommunes afgørelse af 17. juni 2019 om ekspropriation af en del af en ejendom til etablering af et regnvandsbassin og en spildevandsledning. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. juli 2019, idet klager anførte, at ekspropriationen ikke kunne foretages med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 1, men burde have været foretaget efter Planlovens § 47.
Ringsted Kommune traf beslutning om ekspropriation for et areal på 12.791 m² til regnvandsbassinet, 228 m² servitutareal til spildevandsledningen samt et arbejdsareal på 3.037 m². Klager blev tilbudt en samlet erstatning på 260.820 kr. for etablering af regnvandsbassinet og kompensation for sagkyndig bistand. Klager modsatte sig ikke projektets igangsættelse, men var uenig i erstatningens størrelse.
Regnvandsbassinet og spildevandsledningen var en del af Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2005 og Lokalplan nr. 203 "Boliger i Høm". Lokalplanen indeholdt en bestemmelse om, at ekspropriation kunne foretages efter Planlovens § 47, når det var af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokale planer. Spildevandsplanens kortbilag viste et regnvandsbassin på klagers ejendom og et rørlagt vandløb, men ikke en spildevandsledning.
Ringsted Kommune fastholdt, at ekspropriationen kunne foretages efter Miljøbeskyttelseslovens § 58, da denne bestemmelse kunne anvendes for både regnvandsbassinet og spildevandsledningen samlet. Kommunen oplyste senere, at regnvandsledningen var flyttet til kanten af matriklen efter aftale med klager, da det rørlagte vandløb ikke lå som forventet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Ringsted Kommunes afgørelse af 17. juni 2019 om ekspropriation af del af matr. nr. . Nævnet fandt, at ekspropriationen led af en væsentlig retlig mangel, som gjorde afgørelsen ugyldig.
Nævnet bemærkede, at ekspropriation efter Miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 1, skal administreres med hensyntagen til grundlovens § 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed. Dette indebærer, at ekspropriationen skal være lovlig, tidsmæssigt aktuel og nødvendig. Lovlighedskravet indebærer blandt andet, at ekspropriationens formål skal være i overensstemmelse med den gældende spildevandsplan, og at de nødvendige tilladelser skal være indhentet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at lovlighedskravet ikke var opfyldt. Dette skyldtes, at Ringsted Kommunes Spildevandsplan 2005 eller tillæg hertil ikke indeholdt oplysninger om, at klager kunne forvente at skulle afgive areal eller få pålagt en servitut som følge af etablering af en spildevandsledning. Spildevandsplanen indeholdt alene oplysninger om opførelse af et regnvandsbassin på klagers ejendom. Det er et krav efter Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. § 5, stk. 1, nr. 10, at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, hvilke ejendomme der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut.
Da ekspropriation er et indgreb i en grundlovssikret rettighed, skal det tydeligt fremgå af kommunens spildevandsplan, hvad et projekt kan medføre af servitutter eller rådighedsindskrænkninger på ejendommen. Da dette ikke var tilfældet for spildevandsledningen, var afgørelsen ugyldig. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt, da klager over ekspropriationsbeslutninger efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 19, nr. 2, er fritaget for gebyr.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overfladevand fra kloakoplande via et regnvandsbassin til Tryggevælde Å, samt kommunens efterfølgende ekspropriationsbeslutning vedrørende det areal, hvor regnvandsbassinet skulle etableres.
Klagerne, som er ejere af den berørte matrikel, anførte bl.a. at:
På Klimatilpasning.dk kan du nu læse om det nye lovforslag, der skal hjælpe med at håndtere terrænnært grundvand, herunder indblik i udfordringer, lovgivning og tidsplan.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes beslutning om at ekspropriere et areal. Ekspropria...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om Struer Kommunes beslutning om ekspropriation af et areal til udvidelse a...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om privat vandløb vs. spildevandsledning