Energiklagenævnet afviser at behandle klage over Tønder Kommunes afslag på ekspropriation, da afslaget ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand

Løgumkloster Fjernvarme A.m.b.a. (klager) klagede over Tønder Kommunes afslag af 2. marts 2015 på en anmodning om ekspropriation af matrikel nr. [XXX]. Arealet tilhører private grundejere og var tiltænkt etablering af et solvarmeanlæg tilhørende klager.

Baggrund for projektet

Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune, vedtaget den 31. marts 2011, udlagde rammeområde 310.81.1 i Løgumkloster til tekniske anlæg for vedvarende energi. Dele af matrikel nr. [XXX] ligger inden for dette område, som var udlagt med henblik på etablering af et større solvarmeanlæg.

Klager udarbejdede et projektforslag for et solvarmeanlæg på 50.000 m², et dampvarmelager på 150.000 m³ samt tilhørende tekniske installationer. Projektforslaget, der blev godkendt af Tønder Kommune den 31. oktober 2013, angav, at projektet forudsatte erhvervelse af flere matrikler, herunder matrikel nr. [XXX], og at ekspropriation ville være nødvendig, hvis frivillige aftaler ikke kunne opnås. Kommunen godkendte dog projektforslaget "uden ekspropriation", og spørgsmålet om ekspropriation skulle behandles særskilt senere.

Placeringen af solvarmeanlægget blev muliggjort ved Tønder Kommunes vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 17-310 og Lokalplan nr. 074-310, som begge omfatter matrikel nr. [XXX]. Projektet skulle etableres i to faser, hvor fase 1 (14.000 m² solpaneler) er idriftsat på matriklerne [ÆÆÆ] og [ØØØ], der ligger på hver sin side af matrikel nr. [XXX].

Anmodning om ekspropriation og kommunens afslag

Klager forsøgte uden held at indgå frivillige aftaler om erhvervelse, mageskifte eller leje af matrikel nr. [XXX]. Derfor ansøgte klager den 5. januar 2015 Tønder Kommune om at foretage ekspropriation af arealet i medfør af Varmeforsyningsloven § 16 og Varmeforsyningsloven § 17. Kommunalbestyrelsen afslog ansøgningen den 2. marts 2015 med den begrundelse, at der var alternative placeringsmuligheder, at projektet kunne nedskaleres, og at kommunen gennem hele processen havde meddelt, at ekspropriation ikke ville komme på tale.

Klagers synspunkter

Klager mente, at Tønder Kommunes afgørelse skulle ophæves, og at Energiklagenævnet skulle træffe afgørelse om ekspropriation. Klager anførte, at et afslag på ekspropriation er en afgørelse efter varmeforsyningsloven, og at Energiklagenævnet derfor havde fuld prøvelsesret i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Klager fremhævede, at matrikel nr. [XXX] var af væsentlig betydning for solvarmeanlægget, da fase 1 allerede var etableret på tilstødende arealer, og solpanelerne var serieforbundne. Det blev også anført, at der ikke var alternative placeringsmuligheder, og at en nedskalering af projektet ville ændre de samfundsøkonomiske forudsætninger og kræve et nyt projektforslag i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3. Klager argumenterede for, at ejernes interesse i matrikel nr. [XXX] skulle vige for fjernvarmeforbrugernes interesse, da ejendommen ikke havde erhvervs- eller driftsmæssigt behov for arealet. Endelig bestred klager, at kommunen havde meddelt, at ekspropriation ikke ville komme på tale, og henviste til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28, stk. 2.

Grundejernes og kommunens synspunkter

Grundejerne støttede Tønder Kommunes afvisning. Tønder Kommune mente, at klagen skulle afvises, da kompetencen til at iværksætte ekspropriation suverænt ligger hos kommunalbestyrelsen. Kommunen argumenterede for, at Varmeforsyningsloven § 16 og Varmeforsyningsloven § 17 er "kan-bestemmelser", hvilket betyder, at kommunen kan, men ikke skal, ekspropriere. Kommunen mente, at der kun kan klages over beslutninger om at foretage ekspropriation, ikke over beslutninger om ikke at iværksætte ekspropriation. En klageadgang over afslag på ekspropriation ville ifølge kommunen stride mod det kommunale selvstyre og princippet i Grundloven § 73, stk. 1. Kommunen fremhævede desuden, at der allerede i 2013 var truffet en politisk principbeslutning om at godkende projektforslaget uden ekspropriation, og at klager derfor var bekendt med disse forudsætninger.

Energiklagenævnet afviste klagen, da kommunens afslag på ekspropriation ikke blev anset for en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Energiklagenævnets begrundelse

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommuner i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Nævnet fastslog, at det alene er myndighedsafgørelser, der kan påklages. En afgørelse defineres traditionelt som en retsakt, der ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, er eksternt rettet og truffet på offentligretligt grundlag.

Nævnet vurderede, at Varmeforsyningsloven § 16, stk. 1, nr. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 17, stk. 1, giver kommunalbestyrelsen en beføjelse til at iværksætte ekspropriation, men ikke en pligt. Der er således ikke tale om en bestemmelse, hvor en ansøger kan opnå et krav på, at kommunalbestyrelsen iværksætter ekspropriation. Kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at iværksætte ekspropriation ændrer ikke retstilstanden og kan derfor ikke siges at have retlig virkning. På denne baggrund, og henset til intensiteten af et indgreb som ekspropriation, fandt Energiklagenævnet, at Tønder Kommunes afslag af 2. marts 2015 på at foretage den ansøgte ekspropriation ikke var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Energiklagenævnet kunne derfor ikke behandle den indgivne klage i medfør af Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 17, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 16, stk. 1, nr. 1. Nævnet bemærkede desuden, at det ligger uden for dets kompetence at tage stilling til civilretlige spørgsmål, herunder eventuelle erstatningsretlige spørgsmål mellem klager og Tønder Kommune.

Afgørelse

Energiklagenævnet afviste klagen.