Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet traf den 5. april 2019 afgørelse i en sag vedrørende Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 277, For [virksomhed1], med tilhørende miljørapport. Lokalplanen muliggør etablering af forlystelser i op til 37 meters højde. Klageren anmodede den 13. maj 2019 om genoptagelse af sagen, idet klageren mente, at der ville være en væsentlig påvirkning ved realiseringen af lokalplanen. Planklagenævnet genoptog sagen for en fornyet vurdering af klageberettigelsen.
Klageren klagede oprindeligt den 27. december 2018 over miljørapporten, der var udarbejdet i forbindelse med lokalplanen. Klageren anførte, at 0-alternativet ikke var korrekt anvendt i miljørapporten, og at miljøpåvirkningerne, herunder trafikale, visuelle og støjmæssige påvirkninger, derfor var vurderet forkert.
Planklagenævnet afviste den 5. april 2019 at realitetsbehandle klagen, da nævnet ikke fandt klageren klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at afstanden mellem klagerens bolig og planområdet var 400 meter, at der var bebyggelse imellem, og at der ikke var oplysninger om særlige trafikale, visuelle eller støjmæssige gener for klageren.
Klageren anmodede om genoptagelse med den begrundelse, at lokalplanområdet og klagerens bolig begge ligger højt i landskabet, hvilket giver frit udsyn og uhindret lydspredning. Klageren fremhævede, at lokalplanen ville muliggøre væsentligt højere og flere forlystelser med lys, hvilket ville medføre øget støj og visuelle gener, der rager over beplantningen. Klageren bestred nævnets vurdering af genernes væsentlighed og henviste til en naboklage om støj.
Planklagenævnet foretog høringer og yderligere simuleringer i forbindelse med genoptagelsesanmodningen:
På baggrund af klagerens indvendinger foretog Planklagenævnet to yderligere simuleringer med et 33,5 meters objekt og et 37 meters objekt, begge med en synshøjde på 10,5 meter. Disse simuleringer viste, at forlystelserne ville være synlige fra klagerens bolig.
Planklagenævnet har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part beder om det. Genoptagelse kan ske, hvis der er nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold.
Planklagenævnet konstaterede, at oplysningen om opholdsarealer i 10,5 meters højde i klagerens bolig var en ny faktisk oplysning, som ikke indgik i nævnets oprindelige afgørelse af 5. april 2019. På baggrund heraf besluttede Planklagenævnet at genoptage sagen.
Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes vedtagelse af en lokalplan, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planlovens § 59. Udtrykket "retlig interesse" tillægges forskellig betydning afhængigt af klagens indhold. I sager om planlægning anses en bred personkreds normalt for klageberettiget, især hvis de har tilknytning til lokalområdet. Afstanden til klagers ejendom får dog væsentlig betydning, hvis klageren ikke bor inden for lokalplanområdet.
Planklagenævnet fandt ikke, at realiseringen af lokalplanen ville medføre så væsentlige gener ved klagerens bolig, at klageren var klageberettiget i sagen. Selvom de nye simuleringer viste, at forlystelserne ville være synlige fra klagerens bolig, vurderede nævnet ikke, at den visuelle påvirkning ville være så væsentlig set i forhold til områdets nuværende karakter og afstanden til lokalplanområdet. Nævnet fandt heller ikke oplysninger om særlige trafikale eller støjmæssige gener for klageren og lagde kommunens støjberegninger til grund.
Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 277, For [virksomhed1], med tilhørende miljørapport, da klageren ikke blev anset for klageberettiget.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

En klager anmodede Energiklagenævnet om at genoptage en tidligere afgørelse af 30. juli 2008, hvor nævnet havde afvist klagerens indsigelse mod Energistyrelsens tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Rødsand II med internt ledningsnet. Afvisningen skyldtes manglende klageberettigelse.
Energistyrelsen havde den 6. maj 2008 meddelt E.ON Sverige AB tilladelse til opførelse af havvindmølleparken Rødsand II. Klageren indbragte denne afgørelse for Energiklagenævnet den 1. juni 2008, både på egne vegne og på vegne af en gruppe på oprindeligt 193, senere udvidet til 243, personer.
Energiklagenævnet afviste den 9. juli 2008 klager fra de personer, der ikke var omfattet af den oprindelige klage, da disse ikke var indgivet rettidigt. Den 30. juli 2008 afviste nævnet de resterende klagere, herunder den aktuelle klager, med henvisning til, at ingen opfyldte betingelserne i elforsyningsloven § 89 og elforsyningsloven § 89 a, stk. 1. Disse paragraffer kræver en væsentlig og individuel interesse for at være klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at generne fra havvindmølleparken, såsom påvirkning af udsigt og lysafmærkning, i al væsentlighed var generelle for alle med udsigt til møllerne, uanset boligens placering. Det blev også bemærket, at selvom nogle klagere boede tættere på kysten, gjorde dette dem ikke i sig selv klageberettigede, da påvirkningen af parken ville have samme betydning for en stor og ubestemmelig kreds af personer.
Klageren anførte flere argumenter til støtte for genoptagelse og en fornyet vurdering af klageberettigelsen:

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008, hvor nævnet afviste en kl...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes miljøvurdering og vedtagelse af lokalplan nr. 1...