LBK nr 1248 af 24/10/2023
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Elforsyningsloven § 89a
(Ophævet)
Forarbejder til Elforsyningsloven § 89a
RetsinformationBestemmelsen foreslår, at det uafhængige Energiklagenævn, som er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 13. november 1995, skal være 2. instans for afgørelser truffet i henhold til loven af miljø- og energiministeren og Energitilsynet. Derved overføres ved lovens ikrafttræden, eller senere, jf. § 103, de klagesager, som i dag behandles af Konkurrenceankenævnet over Elprisudvalgets afgørelser, til Energiklagenævnet. Herudover skal nævnet være ankeinstans i forhold til en række yderligere afgørelser truffet af miljø- og energiministeren og Energitilsynet i medfør af loven.
Til § 90
Stk. 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng med den generelle delegationsbeføjelse i § 92, hvorefter miljø- og energiministerens beføjelser efter loven helt eller delvist påtænkes henlagt til Energistyrelsen, og at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at kunne afskære adgangen til at klage til ministeren over styrelsens afgørelser. Samtidig bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om klageberettigede, og om hvilke afgørelser der kan påklages, idet det samtidig forudsættes, at visse mindre indgribende afgørelser kan afgøres endeligt i 1. instans.
Stk. 1, nr. 2, indeholder en generel bemyndigelse til ministeren om at fastsætte regler for gebyr, herunder størrelsen, ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Til § 91
I loven om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift er fastsat en sammensætning af Energiklagenævnets medlemmer med henblik på de sagstyper, som nævnet skal behandle efter denne lov. Der vil være behov for en anden medlemsmæssig sammensætning af nævnet i forbindelse med klager efter elforsyningsloven. En nævnsmæssig sammensætning, der anses for hensigtsmæssig for denne sagstype, foreslås derfor fastsat ved § 91.
Til § 92
Bestemmelsen indeholder en generel hjemmel for miljø- og energiministeren til at bemyndige en institution under ministeriet eller en anden myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven. Det forventes, at ministeren helt eller delvist vil delegere sine beføjelser efter loven til Energistyrelsen, således som det også er tilfældet efter den hidtil gældende elforsyningslov.
Til kapitel 15
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelse