Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 24. april 2019. Kommunen havde afgjort, at et projekt for etablering af et autoophug på [adresse1] ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.
Projektet omfatter miljøbehandling og flatning af 2.000 køretøjer årligt. En eksisterende driftsbygning skulle omdannes til demonteringshal og et aflukket miljørum til opbevaring af farligt affald.
Afgørelsen blev den 25. april 2019 påklaget af det nærliggende vandværk, Aars Vand. Klager anførte, at kommunen ikke havde taget højde for Miljø- og Fødevareministeriets nye kortlægning af områdets grundvandsmagasiner. Klager mente, at afgørelsen var mangelfuld, da den nye kortlægning kunne medføre ændringer i OSD-områder og indvindingsoplande, og at et autoophug er en potentielt grundvandstruende virksomhed.
Kommunen havde vurderet, at den generelle grundvandsstrømning i projektområdet var mod vest, og at overfladevand fra ejendommen ville infiltrere til det primære grundvandsmagasin og strømme mod vest eller til Hvorvarp bæk. Kommunen konkluderede, at et eventuelt spild ikke ville udgøre en risiko for forurening af grundvandsmagasinet i OSD'et eller for kildepladserne for Hornum Vandværk og Aars Vand.
Aars Vand har seks aktive indvindingsboringer, der ligger ca. 4,3 km fra projektområdet, med den nærmeste boring ca. 2,2 km sydøst for projektområdet.
I forbindelse med klagesagen indsendte Vesthimmerlands Kommune både den kortlægning af grundvandsforholdene, der forelå på afgørelsestidspunktet, og resultaterne af en foreløbig kortlægningsrapport fra Miljøstyrelsens grundvandskortlægning fra november 2019. Begge kortlægninger viste, at projektområdet ikke lå inden for indvindingsoplandene til klagers boringer. Klager havde ingen bemærkninger til det indsendte materiale.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse. Afvisningen skete i henhold til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.
Nævnet fandt, at klager ikke var klageberettiget. Ifølge Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, kan afgørelser påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer. Udtrykket "retlig interesse" er ikke nærmere defineret i loven, men nævnet lagde vægt på intentionerne bag miljøvurderingslovens bestemmelser, som er at tage hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, jf. .
Denne fortolkning følger også af VVM-direktivets artikel 11, stk. 1, og Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, som sikrer adgang til klage for den "berørte offentlighed" med "tilstrækkelig interesse". En retlig interesse antages normalt at foreligge hos personer, erhvervsdrivende eller foreninger med tilknytning til det område, hvor projektet etableres, baseret på afstand og genevirkninger. En ideel interesse er ikke tilstrækkelig.
Nævnet lagde vægt på, at projektområdet ikke ligger inden for indvindingsoplandene til klagers indvindingsboringer. Dette betyder, at overfladevand fra projektområdet ikke kan påvirke det grundvand, som klager indvinder, og klager havde derfor ikke den fornødne retlige interesse.
Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
MiljoestyrelsenNy rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. Kommunen havde afgjort, at etablering af et nyt autoophug på A1 i Viborg Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.
Projektet indebærer en udvidelse af en eksisterende virksomhed til at håndtere og miljøbehandle 2.500 udtjente køretøjer årligt. Virksomheden ansøgte om at oplagre 100 miljøbehandlede biler i to lag og maksimalt 10 ikke-miljøbehandlede køretøjer ad gangen. Projektet inkluderer flatning af biler cirka fire timer om ugen, hvilket forventes at medføre støj. Flatnede køretøjer vil maksimalt stå i 3-4 lag for at undgå visuel gene.
Viborg Kommune vurderede, at anvendelsen af de samme arealer og bygninger til autoophug ikke udgjorde en ændret anvendelse, da der tidligere havde været aktiviteter som skrotplads og metalskrotvirksomhed på stedet. Kommunen forventede, at projektet ville overholde gældende grænseværdier for luftforurening, og at farligt affald ville blive afleveret til miljøgodkendte modtageranlæg.
En ny omfattende rapport fra GEUS præsenterer en revideret model for pesticiders udbredelse i dansk grundvand og udfordrer eksisterende antagelser om naturlig beskyttelse.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 11, litra e, vedrørende skrotoplagring. På baggrund af en screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke krævede en miljøvurdering eller § 25-tilladelse i henhold til Miljøvurderingslovens § 21.
DNF anførte i sin klage, at flatning af køretøjer indebærer mekanisk neddeling, som kan medføre emissioner svarende til shreddervirksomheder, herunder PCB-forurening. Klageren mente, at Viborg Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af PCB-forureningen, og at det anvendte screeningsskema ikke var udtømmende, da det ikke omfattede emissioner af PCB.
Viborg Kommune bemærkede, at flatning er en sammentrykning af miljøbehandlede biler og ikke en mekanisk neddeling. Kommunen henviste til Miljøstyrelsens standardvilkår for flatning, som ikke indeholder specifikke krav til PCB-emissioner, i modsætning til shredding. Efterfølgende kontakt med Miljøstyrelsen bekræftede, at standardvilkårene for flatning er fyldestgørende, og at PCB ikke anses for et problem ved denne proces. Kommunen fastholdt derfor, at yderligere vurdering af PCB-forurening ikke var nødvendig.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mereSagen omhandler en bygherres klage over Aarhus Kommunes afgørelse om, at en planlagt udskiftning af to eksisterende asfa...
Læs mere