Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. Kommunen havde afgjort, at etablering af et nyt autoophug på A1 i Viborg Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.
Projektet indebærer en udvidelse af en eksisterende virksomhed til at håndtere og miljøbehandle 2.500 udtjente køretøjer årligt. Virksomheden ansøgte om at oplagre 100 miljøbehandlede biler i to lag og maksimalt 10 ikke-miljøbehandlede køretøjer ad gangen. Projektet inkluderer flatning af biler cirka fire timer om ugen, hvilket forventes at medføre støj. Flatnede køretøjer vil maksimalt stå i 3-4 lag for at undgå visuel gene.
Viborg Kommune vurderede, at anvendelsen af de samme arealer og bygninger til autoophug ikke udgjorde en ændret anvendelse, da der tidligere havde været aktiviteter som skrotplads og metalskrotvirksomhed på stedet. Kommunen forventede, at projektet ville overholde gældende grænseværdier for luftforurening, og at farligt affald ville blive afleveret til miljøgodkendte modtageranlæg.
Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 11, litra e, vedrørende skrotoplagring. På baggrund af en screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke krævede en miljøvurdering eller § 25-tilladelse i henhold til Miljøvurderingslovens § 21.
DNF anførte i sin klage, at flatning af køretøjer indebærer mekanisk neddeling, som kan medføre emissioner svarende til shreddervirksomheder, herunder PCB-forurening. Klageren mente, at Viborg Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af PCB-forureningen, og at det anvendte screeningsskema ikke var udtømmende, da det ikke omfattede emissioner af PCB.
Viborg Kommune bemærkede, at flatning er en sammentrykning af miljøbehandlede biler og ikke en mekanisk neddeling. Kommunen henviste til Miljøstyrelsens standardvilkår for flatning, som ikke indeholder specifikke krav til PCB-emissioner, i modsætning til shredding. Efterfølgende kontakt med Miljøstyrelsen bekræftede, at standardvilkårene for flatning er fyldestgørende, og at PCB ikke anses for et problem ved denne proces. Kommunen fastholdt derfor, at yderligere vurdering af PCB-forurening ikke var nødvendig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, og gav ikke medhold i klagen over Viborg Kommunes afgørelse om, at etablering af et nyt autoophug ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, specifikt hvorvidt etableringen af projektet var miljøvurderingspligtigt med hensyn til luftforurening, herunder emissioner af PCB, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Viborg Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig miljøpåvirkning er påregnelig, og at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af projektets indvirkning på miljøet i henhold til Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 21.
Nævnet vurderede, at Viborg Kommune havde undersøgt risikoen for luftforurening, herunder emissioner af PCB. Kommunen havde lagt til grund, at projektet ikke ville overskride vejledende grænseværdier for luftforurening. Vedrørende PCB-emissioner bemærkede nævnet, at kommunen ikke anså dette for en relevant miljømæssig påvirkning, idet standardvilkårene for flatning ikke regulerer PCB-emissioner, i modsætning til shredding. Nævnet fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad havde vurderet, om projektet kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, også for så vidt angår PCB-emissioner, under hensyntagen til kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietUden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Miljoestyrelsen
Klimatilpasning
Danmarks Naturfredningsforening klagede den 15. december 2017 over Viborg Kommunes miljøgodkendelse af 1. december 2017 til etablering af en autoophugningsvirksomhed på adressen A1. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om udledning af PCB (polyklorerede bifenyler) fra flatning af biler.
Klager anførte, at flatning af biler potentielt kan medføre emissioner af PCB, der svarer til dem fra shreddervirksomheder. Det blev fremhævet, at der burde foretages en vurdering af den forventede udledning og målinger af PCB i omgivelserne, selvom dette ikke var specifikt krævet i den dagældende Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed eller Miljøvurderingsloven.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Klager bestred desuden relevansen af en rapport fra 2006 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, idet den blev anset for forældet og ikke tog højde for ny viden, herunder at flatning sker uden filter, og at biler nu indeholder mere plast og elektronik. Endelig klagede Danmarks Naturfredningsforening over, at projektet ikke var vurderet som VVM-pligtigt, en afgørelse som Miljø- og Fødevareklagenævnet dog allerede havde behandlet i en separat sag.
Viborg Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at de fastsatte standardvilkår anses for at være baseret på bedste tilgængelige teknologi (BAT) og tager højde for forureningsrisikoen ved flatning. Kommunen bemærkede, at hvis der var en miljømæssig risiko forbundet med PCB-emissioner fra flatning, ville der være fastsat standardvilkår herfor. Kommunen understregede også, at shredderanlæg er omfattet af et andet listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen, hvilket indikerer en væsentlig forskel i aktivitetstype.
Kommunen havde desuden kontaktet Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, som bekræftede, at PCB ikke er en relevant problematik ved flatning, og at de gældende standardvilkår er tilstrækkelige. Virksomheden havde ansøgt om at håndtere og miljøbehandle 2.500 køretøjer årligt og opbevare flatnede biler i op til fire lag. Flatning af karosserier skulle ifølge godkendelsen foregå i lukket container med opsamling af spild eller på et tæt belagt areal med kontrolleret afledning af regnvand, eller indendørs på et tæt belagt areal uden afløb.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af ...
Læs mere