Klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for et nyt autoophug

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. Kommunen havde afgjort, at etablering af et nyt autoophug på A1 i Viborg Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Projektets omfang og kommunens vurdering

Projektet indebærer en udvidelse af en eksisterende virksomhed til at håndtere og miljøbehandle 2.500 udtjente køretøjer årligt. Virksomheden ansøgte om at oplagre 100 miljøbehandlede biler i to lag og maksimalt 10 ikke-miljøbehandlede køretøjer ad gangen. Projektet inkluderer flatning af biler cirka fire timer om ugen, hvilket forventes at medføre støj. Flatnede køretøjer vil maksimalt stå i 3-4 lag for at undgå visuel gene.

Viborg Kommune vurderede, at anvendelsen af de samme arealer og bygninger til autoophug ikke udgjorde en ændret anvendelse, da der tidligere havde været aktiviteter som skrotplads og metalskrotvirksomhed på stedet. Kommunen forventede, at projektet ville overholde gældende grænseværdier for luftforurening, og at farligt affald ville blive afleveret til miljøgodkendte modtageranlæg.

Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 11, litra e, vedrørende skrotoplagring. På baggrund af en screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke krævede en miljøvurdering eller § 25-tilladelse i henhold til Miljøvurderingslovens § 21.

Klagerens anbringender

DNF anførte i sin klage, at flatning af køretøjer indebærer mekanisk neddeling, som kan medføre emissioner svarende til shreddervirksomheder, herunder PCB-forurening. Klageren mente, at Viborg Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af PCB-forureningen, og at det anvendte screeningsskema ikke var udtømmende, da det ikke omfattede emissioner af PCB.

Viborg Kommunes svar

Viborg Kommune bemærkede, at flatning er en sammentrykning af miljøbehandlede biler og ikke en mekanisk neddeling. Kommunen henviste til Miljøstyrelsens standardvilkår for flatning, som ikke indeholder specifikke krav til PCB-emissioner, i modsætning til shredding. Efterfølgende kontakt med Miljøstyrelsen bekræftede, at standardvilkårene for flatning er fyldestgørende, og at PCB ikke anses for et problem ved denne proces. Kommunen fastholdt derfor, at yderligere vurdering af PCB-forurening ikke var nødvendig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, og gav ikke medhold i klagen over Viborg Kommunes afgørelse om, at etablering af et nyt autoophug ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Nævnets prøvelse og vurdering

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, specifikt hvorvidt etableringen af projektet var miljøvurderingspligtigt med hensyn til luftforurening, herunder emissioner af PCB, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Viborg Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig miljøpåvirkning er påregnelig, og at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af projektets indvirkning på miljøet i henhold til Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 21.

Nævnet vurderede, at Viborg Kommune havde undersøgt risikoen for luftforurening, herunder emissioner af PCB. Kommunen havde lagt til grund, at projektet ikke ville overskride vejledende grænseværdier for luftforurening. Vedrørende PCB-emissioner bemærkede nævnet, at kommunen ikke anså dette for en relevant miljømæssig påvirkning, idet standardvilkårene for flatning ikke regulerer PCB-emissioner, i modsætning til shredding. Nævnet fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad havde vurderet, om projektet kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, også for så vidt angår PCB-emissioner, under hensyntagen til kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.