Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet traf den 26. september 2018 afgørelse i en sag vedrørende Gentofte Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 324 til opførelse af en tilbygning på en ejendom. Kommunen havde afslået ansøgningen, da de vurderede, at bebyggelsesprocenten overskred lokalplanens grænse på 25 %. Denne beregning inkluderede kælderarealet, som var opgjort efter et princip ("princip 2"), hvor alle arealer med forbindelse til en fritlagt kælderfacade medregnes i etagearealet.
Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens beregningsmetode var i strid med reglerne for beregning af etageareal fastsat i Bygningsreglement 2010 bilag 1. Dette blev anset for en væsentlig retlig mangel, der gjorde afgørelsen ugyldig, da en korrekt beregning potentielt kunne føre til et andet resultat, herunder at tilbygningen var umiddelbart tilladt.
Gentofte Kommune anmodede den 21. december 2018 om genoptagelse af sagen. Kommunen anførte primært, at nævnets afgørelse indeholdt en udokumenteret oplysning om etageareal fra kælderetagen (4 m²), og at nævnets vejledning henviste til en afgørelse og en SBI-anvisning (SBI-anvisning nr. 125), der teknisk adskilte sig væsentligt fra den aktuelle sag.
Planklagenævnet har pligt til at vurdere en anmodning om genoptagelse, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er ikke tilstrækkelig grund til genoptagelse.
Kommunen hævdede, at nævnets afgørelse indeholdt en udokumenteret oplysning om 4 m² etageareal fra kælderetagen, hvilket kommunen opfattede som en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Planklagenævnet afviste dette, idet nævnets afgørelse var baseret på, at kommunens beregningsmetode var i strid med Bygningsreglement 2010 bilag 1, og ikke på konkrete oplysninger om kælderarealet. Nævnet bemærkede, at henvisningen til de 4 m² stammede fra kommunens egne bemærkninger til klagesagen, og at nævnet ikke havde forholdt sig til korrektheden heraf. Desuden var sagen hjemvist til kommunen for at sikre en korrekt og dokumenteret opgørelse af kælderens etageareal, eventuelt med en IBS-attest som nævnt i Bygningsreglement 2015 § 1.3.1, stk. 4.
Kommunen anførte, at nævnets vejledning henviste til en afgørelse (Statsforvaltningens afgørelse i sagsnummer 2016 – 42248) og en SBI-anvisning (SBI-anvisning nr. 125), der teknisk adskilte sig væsentligt fra den aktuelle sag. Planklagenævnet præciserede, at vejledende bemærkninger ikke er en del af selve afgørelsen og derfor ikke umiddelbart kan give anledning til genoptagelse. Nævnet uddybede, at henvisningen alene havde til formål at forklare begrebet "omgivende terræn" i relation til beregning af etageareal i kælderniveau, som beskrevet i . Nævnet understregede, at kommunen ved den fornyede behandling af sagen skulle anvende det bygningsreglement, der var gældende ved lokalplanens vedtagelse (BR10), og ikke det nugældende bygningsreglement (BR18).
På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at genoptage sagen. Planklagenævnets afgørelse af 26. september 2018 står således fortsat ved magt. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har genoptaget sagen eller ændret den oprindelige afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommunes dispensation til reduktion og fjernelse af beplantning i et område i Gentofte.
Naturog Miljøklagenævnet (NMK) ophævede og hjemviste den 23. januar 2014 Gentofte Kommunes afgørelse fra 2011. NMK fastslog, at "plantninger" i de omhandlede havestykker var omfattet af lokalplan nr. 73's § 10, stk. 2.
Gentofte Kommune traf herefter to afgørelser i 2017, benævnt "planmæssig godkendelse", som omfattede tilladelse til fjernelse og reducering af beplantning omkring terrasser (1. og 2. etape) i henhold til lokalplanens § 10, stk. 2 og stk. 3.
Planklagenævnet (PKN) ophævede og hjemviste den 12. november 2018 den del af kommunens afgørelse af 19. maj 2017, der vedrørte dispensation til reduktion/fjernelse af beplantning. PKN lagde dengang til grund, at lokalplanen bindende definerede bevaringsværdige træer og plantninger, baseret på NMK's tidligere afgørelse.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Den 14. juli 2020 ophævede PKN Gentofte Kommunes afgørelse af 19. september 2017 (2. etape) som ufornøden. PKN vurderede, at fjernelse og genplantning af beplantning var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 10, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation. PKN henviste til, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, men at det er en betingelse i forhold til Planloven § 18, at beplantningen er konkretiseret i lokalplanen, f.eks. via et kortbilag. Da lokalplanens § 10, stk. 2, ikke præcist angav, hvilke træer/planter der skulle bevares, fandt nævnet, at fjernelsen og genplantningen var umiddelbart tilladt.
PKN valgte desuden af egen drift at genoptage sin afgørelse af 12. november 2018, da den var truffet på et faktuelt forkert grundlag. PKN konstaterede, at lokalplanen ikke udpegede de konkrete træer og beplantninger som bevaringsværdige, hvilket medførte en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel. Konsekvensen var, at det ansøgte ikke krævede dispensation.
Klageren anmodede den 29. oktober 2020 om genoptagelse af PKN's afgørelse af 14. juli 2020. Klageren mente, at afgørelsen var forkert, idet lokalplanens § 10, stk. 2, ifølge klageren omfatter alle beplantningsbælter, plantninger og træer inden for lokalplanens område, uanset etableringstidspunkt. Klageren anførte, at bestemmelsen ikke er begrænset til specifikt markerede træer/planter, og at det derfor er i strid med lokalplanen at ændre eller fjerne enhver beplantning. Klageren anmodede desuden om tilbagebetaling af klagegebyret fra en tidligere sag (18/05879).

Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensati...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte...
Læs mere