Overførsel af domænenavnet rosco.dk: Konflikt mellem driftsselskab og inaktivt varemærkeindehavende moderselskab afgjort ved interesseafvejning og god domænenavnsskik

Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at afvise sagen.

Klagenævnet bemærkede, at sagen vedrørte en tvist mellem to selvstændige juridiske personer om retten til domænenavnet ”rosco.dk”, hvilket falder inden for nævnets kompetence til at behandle tvister om registrering og anvendelse af domænenavne, jf. Domæneloven § 28, stk. 1.

Klagenævnet foretog en interesseafvejning baseret på kravet om god domænenavnsskik, jf. Domæneloven § 25, stk. 1.

Vurdering af interesseafvejningen

1. Klagerens interesse: Domænenavnet har i en længere årrække været anvendt til Klagerens hjemmeside, markedsføring og e-mailadresser. Klageren har afholdt alle omkostninger til registrering og hosting. Klageren har derfor en naturlig interesse i at kunne disponere over navnet.
2. Indklagedes interesse: Indklagede har ifølge årsrapporterne haft ingen eller begrænset erhvervsaktivitet i en årrække. Indklagede har ikke oplyst konkret brug af domænet eller planer for fremtidig brug. Klagenævnet lagde til grund, at domænet blev registreret til brug for de aktiviteter, der nu varetages af Klageren som selvstændigt selskab.
3. Varemærkerettigheder: Klagenævnet fastslog, at det forhold, at Indklagede formelt står som registrant af ROSCO-varemærkerne, ikke kunne føre til et andet resultat, da varemærkerne tilsyneladende ikke har været anvendt direkte af Indklagede, men derimod af Klageren i en årrække.

Klagenævnet konkluderede, at det har langt større interesse og værdi for Klageren at kunne gøre brug af domænenavnet end for Indklagede. En opretholdelse af Indklagedes registrering vil derfor indebære en overtrædelse af god domænenavnsskik.

I medfør af Domæneloven § 28, stk. 4, nr. 1 traf Klagenævnet afgørelse om, at registreringen af domænenavnet ”rosco.dk” skal overføres til klageren.

Sagsøger krævede, at Sagsøgte anerkendte, at deres brug af navnet udgjorde en krænkelse af Sagsøgers rettigheder i henhold til Markedsføringsloven § 22 vedrørende firmakendingsret og god forretningsskik.

Sagsøgers Hovedargumenter

Norliv ApS gjorde gældende, at foreningens brug af navnet skabte en betydelig risiko for forveksling hos den almindelige forretningsforbindelse eller forbruger. Sagsøger argumenterede, at:

• Navneligheden var identisk, og selvom foreningens formål var forskelligt, skete der en utilbørlig udnyttelse af den goodwill, Sagsøger havde opbygget under navnet.
• Det var vanskeligt for offentligheden at skelne mellem et ApS og en forening, når begge opererede inden for den finansielle eller relaterede serviceindustri.

Sagsøger argumenterede, at "den identiske anvendelse af 'Norliv' uundgåeligt ville føre til en sammenblanding, hvorved Sagsøgers forretningsmæssige anseelse blev udvandet, eller foreningens aktiviteter fejlagtigt blev associeret med Sagsøger."

Sagsøgtes Forsvar

Norliv – Foreningen for kunder i NordeaLiv og Pension påstod frifindelse. Foreningen fremførte, at deres anvendelse af navnet faldt uden for Markedsføringslovens anvendelsesområde for firmakendingsret, da de var en ikke-kommerciel enhed.

Sagsøgtes centrale punkter var:

• Foreningens aktiviteter og målgruppe er skarpt afgrænset til eksisterende kunder hos NordeaLiv og Pension, hvilket markant reducerer risikoen for, at andre forveksler dem med Sagsøgers kommercielle tilbud.
• Navnet var valgt ud fra beskrivende hensyn relateret til deres historiske tilhørsforhold til Nordea Liv, og ikke for at efterligne Sagsøgers firma.
• Der var ikke dokumenteret nogen faktisk forveksling, der kunne begrunde et forbud.