Afvisning af klage over afgørelse om ikke-partsstatus i sag om husdyrbrug i Haderslev

Sagen omhandler en klage fra en nabo over Haderslev Kommunes afgørelse af 14. september 2018, hvori naboen ikke blev anerkendt som part i en sag om etablering af en silo på en nærliggende ejendom. Klageren anførte, at de havde en væsentlig og individuel interesse i sagen grundet nærhed til ejendommen og gener fra støj.

Kommunens afgørelse om partsstatus

Haderslev Kommune havde den 1. juni 2018 godkendt opførelsen af siloen i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 10. Kommunen vurderede efterfølgende, at naboen ikke havde partsstatus, da alle afstandskrav var overholdt, og der ikke forelå en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse, som det kræves efter forvaltningsrettens almindelige partsbegreb. Kommunen anførte, at den nye silo forventedes at minimere eksisterende støjgener, og at en verserende klagesag om støj ikke i sig selv gav partsstatus i denne sag.

Klagens indhold

Klageren fastholdt, at de var direkte berørt af byggeriet og de potentielle støjgener og derfor burde have været hørt som part i sagen. Klageren henviste desuden til, at de var part i en anden verserende sag om støj fra samme ejendom.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Haderslev Kommunes afgørelse om ikke-partsstatus. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Nævnets begrundelse

Nævnet fastslog, at dets kompetence til at behandle klager er bestemt af lovgivningen, jf. § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet vurderede, at Haderslev Kommunes meddelelse om ikke-partsstatus ikke udgør en selvstændig forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages separat. Der var i stedet tale om en vurdering af klagerens tilknytning til den oprindelige sag om godkendelse af siloen.

Spørgsmålet om en persons partsstatus kan kun behandles af nævnet som en del af en klage over selve hovedafgørelsen – i dette tilfælde kommunens godkendelse af siloen fra 1. juni 2018. Da denne hovedafgørelse ikke var blevet påklaget, havde nævnet ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om partsstatus isoleret.

Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til gebyrbekendtgørelsens § 2.