Genoptagelse af varmeregnskabssager afvist: Huslejenævnet fandt ikke grundlag for genåbning trods påstande om inhabilitet og ukorrekt EU-retsanvendelse

• Alene uenighed om reglernes anvendelse (forkert retsanvendelse) kan ikke begrunde en genoptagelse af sagen. Uenigheden skal i stedet indbringes for Boligretten i henhold til Lov om boligforhold § 89, stk. 6.
• Der var ikke fremkommet oplysninger, der dannede grundlag for at berigtige eller genoptage sagerne.

Afvisning af inhabilitetspåstande

Ankenævnet anvendte de almindelige inhabilitetsregler i Forvaltningsloven og Retsplejeloven og fandt, at inhabilitet kun opstår som følge af en konkret personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Ankenævnet traf følgende konklusioner:

• En tilsidesættelse af fordeling af forbrugsudgifterne i den konkrete sag har alene virkning for de konkrete parter i sagen.
• En afgørelse om ændring af fordelingsnøglen ville ikke automatisk medføre krav om korrektion af tidligere regnskaber eller genoptagelse af afgjorte sager.
• Det forhold, at et nævnsmedlem er ansat i et administrationsselskab eller bor i en flerboligejendom, medfører ikke i sig selv en sådan konkret økonomisk interesse, at medlemmet er inhabilt, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 1.

Ankenævnet afviste derfor at genoptage sagerne. Udlejer blev ikke pålagt at betale tillægsgebyr, da A ikke fik fuldt medhold, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.

En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Klageren anmodede igen om genoptagelse den 13. september 2016, hvilket Energiklagenævnet afviste den 21. februar 2017. Den aktuelle anmodning om genoptagelse, indsendt den 14. marts 2017, bygger på argumenter fremsat i et advokatbrev af 25. oktober 2013 til Silkeborg Kommune.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klageren fremførte følgende punkter til støtte for genoptagelsesanmodningen:

• Inhabilitet: Det blev anført, at der var personsammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i Silkeborg Varme A/S (ejet af Silkeborg Kommune) og kommunens byrådsmedlemmer. Dette skulle medføre et krav om skærpet omhu og gøre projektforslagets godkendelse ugyldig.
• Manglende hjemmel i varmeforsyningsloven: Klageren gjorde gældende, at Silkeborg Fjernvarme A/S's eleffekt på over 25 MW betød, at værket var reguleret af elforsyningsloven, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4. Kommunen kunne derfor ikke godkende projektforslaget om tilslutningspligt med hjemmel i varmeforsyningsloven, hvilket gjorde godkendelsen ugyldig.
• Projektforslagets brugerøkonomiske beregninger: Klageren påpegede flere mangler ved de brugerøkonomiske beregninger i projektforslaget:
  • Manglende inkludering af betydelige investeringer til CO2-neutralitet (f.eks. biogasanlæg, vindmøllepark, udskiftning af produktionsanlæg).
  • Manglende udgifter til nedlægning af fjernvarmerør.
  • Misvisende forbrugs- og tilslutningspriser, da disse var indhentet efter udarbejdelsen af projektforslaget.
• Manglende vejledning om fritagelse og dispensation: Kommunen havde ifølge klageren ikke i tilstrækkeligt omfang vejledt borgerne om mulighederne for fritagelse/dispensation, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af Forvaltningsloven § 7.
• Beslutning om høring: Det blev anført, at Kommunalbestyrelsen ikke havde bemyndiget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at igangsætte høringen af projektforslaget om tilslutningspligt, hvilket gjorde projektforslaget ugyldigt.

Energiklagenævnet vurderede anmodningen om genoptagelse ud fra almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som tillader genoptagelse, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller hvis der er væsentlige sagsbehandlingsfejl.