Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af varmtvandsprisloftudmeldinger

Sagen omhandler en klage fra Hobro Varmeværk a.m.b.a. (klager) over Energitilsynets afgørelse af 7. april 2017, hvor tilsynet afslog klagers anmodning om genoptagelse af tidligere udmeldinger af varmtvandsprisloftet. Klagen vedrører, hvorvidt Energitilsynet med rette har afvist at genoptage disse prisloftudmeldinger, jf. Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1, Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4 og Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Baggrund for prislofter og fejlopdagelse

Energitilsynet udmelder årligt et prisloft for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg, jf. Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg § 5, stk. 3. Prisloftet gælder for det kommende kalenderår, og for de relevante år var prisloftet for 2014 udmeldt til 103 kr./GJ, for 2015 til 96 kr./GJ, for 2016 til 75 kr./GJ og for 2017 til 85 kr./GJ. Ifølge Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg § 3, stk. 1 kan affaldsforbrændingsanlæg maksimalt opkræve en varmepris svarende til den laveste af den omkostningsbestemte pris, substitutionsprisen eller prisloftet.

I februar 2017 opdagede Energitilsynet, at DONG Energy for H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket fejlagtigt havde indberettet oplysninger om både vandbaseret varmeleverance og dampleverance til beregning af prisloftet for 2015. Da værkets samlede leverance oversteg 1.000 TJ, skulle dampleverancen ikke have indgået i beregningsgrundlaget. Dette førte til en undersøgelse af prislofterne for 2014, 2015 og 2016.

Resultat af undersøgelsen og klagers anmodning

Undersøgelsen viste, at varmtvandsprislofterne for 2015 og 2016 var fastsat for højt. For 2015 ville en korrektion ikke ændre prisloftet (fortsat 96 kr./GJ), men for 2016 ville prisloftet skulle nedsættes med 2 kr./GJ (fra 75 kr./GJ til 73 kr./GJ). Klager anmodede den 10. marts 2017 Energitilsynet om at genoptage de tidligere udmeldinger af varmtvandsprisloftet.

Energitilsynets afslag og begrundelse

Energitilsynet afslog klagers anmodning den 7. april 2017. Begrundelsen var, at der ikke var sket en ulovlighed eller grov fejl, der burde rettes, da der ikke var tale om en hjemmelsmangel ved de udmeldte prislofter. Fejlen skyldtes en vildfarelse hos virksomhederne vedrørende de indberettede oplysninger. Desuden vurderede Energitilsynet, at fejlen i beregningsgrundlaget var forholdsvis mindre, og at et indgreb ville have væsentlige negative konsekvenser for de affaldsforbrændingsanlæg, der i 2016 havde afregnet efter prisloftet.

Klagers og Energitilsynets bemærkninger

Klager anførte, at det var urimeligt, at forbrugerne skulle betale en overpris på grund af indberetningsfejl, og at varmeprisloftet til enhver tid bør være troværdigt, med rettelse af eventuelle fejl. Energitilsynet henholdt sig til sin afgørelse og bemærkede, at klagers argumenter allerede var indgået i tilsynets overvejelser forud for afgørelsen.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 7. april 2017, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Nævnet bemærkede indledningsvist, at sagen drejede sig om, hvorvidt Energitilsynet med rette havde afvist at genoptage tidligere udmeldte prislofter. Afgørelsen blev truffet på baggrund af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om genoptagelse af sager.

Forvaltningsretlige principper for genoptagelse

En myndighed skal i sager med flere parter afveje hensynene til parternes interesser. Vurderingen af, om en afgørelse kan tilbagekaldes, omfatter hensyn som berettigede forventninger, indrettelsessynspunkter, tilbagekaldelsens forudberegnelighed, økonomiske interesser samt lighed og konsekvens i forvaltningen. Indgrebets intensitet for parterne skal også vurderes, idet et mere intensivt indgreb kræver et stærkere tilbagekaldelsesgrundlag.

Energiklagenævnets vurdering

Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynet havde foretaget den fornødne afvejning af hensynet til afgørelsens adressat (berettigede forventninger) og de modstående offentlige interesser i at få afgørelsen ophævet. Nævnet tilsluttede sig Energitilsynets vurdering, da der ikke var tale om en hjemmelsmangel ved udmeldingerne af varmtvandsprisloftet for 2014, 2015 og 2016, men derimod en vildfarelse hos virksomhederne om de oplysninger, der skulle indberettes.

Nævnet tilsluttede sig endvidere vurderingen af, at der ikke var sket en klar ulovlighed, da der var tale om en forholdsvis mindre fejl i beregningsgrundlaget (en nedsættelse af prisloftet for 2016 fra 75 kr./GJ til 73 kr./GJ). Da Energiklagenævnet ikke fandt yderligere fejl eller mangler ved Energitilsynets afgørelse af 7. april 2017, gav de af klager frembragte oplysninger ikke anledning til at genoptage sagsbehandlingen med henblik på en ny realitetsbehandling af sagen, idet de nye oplysninger allerede var undersøgt og ikke gav anledning til rettelse af prisloftet.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 7. april 2017. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1, skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.